Valg i Holland: Højrepopulismen forsvinder ikke

Mikkel Boris
Journalist
I januar 2017 mødtes en række europæiske højrefløjspartier til en konference i Rhin-byen Koblenz. Donald Trump var netop blevet indsat som amerikansk præsident, briterne havde besluttet sig for at forlade EU, og overalt på kontinentet buldrede højrepopulismen frem efter flere år med flygtningestrømme og terrorangreb. Med forestående valg i Holland, Tyskland og Frankrig var konferencen et forsøg på at iscenesætte en trans-europæisk massebevægelse under betegnelsen Det patriotiske forår.
”I går et nyt USA, i dag Koblenz og i morgen et nyt Europa,” lød det fra den hollandske højrefløjs godfather, Geert Wilders.
Medierne købte fortællingen. To måneder senere prydede Wilders forsiden af Time Magazine, der anså det hollandske valg som et forvarsel om EU's fremtid. Wilders’ Frihedsparti lå godt til i meningsmålingerne, og i verdenspressen skrev man om muligheden for, at Wilders ville vinde valget, blive Hollands næste premierminister og dermed tilføre den liberale verdensorden det næste store banesår.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump














































