Valgblog #14: TV 2’s fornemmelse for politikskabelse

Tirsdag i denne uge lancerede TV 2 sin nu danmarksberømte dokumentarudsendelse: ”Daginstitutioner bag facaden”.

Behørigt markedsført med korte previews fra dokumentaren på TV 2 News hele dagen forinden og fulgt op både i hovedkanalens nyhedsudsendelser, TV 2 News og i valgdækningen med pres på alle de politiske partier for at reagere på dokumentaren.

På TV2.dk grundigt fulgt op med oversigter over alle reaktionerne fra de enkelte politiske partier klar til vælgerne at tage stilling til. Pædagogisk oplysning til borgerne. Kort sagt fuld udblæsning til den historie og effektiv dagsordensætning på alle kanaler.

De hjerteskærende scener med kontaktsøgende børn, der aldrig lykkedes med at få de voksnes opmærksomhed, og den grænseoverskridende opførsel hos andre børn, der ikke blev voksenhåndteret og vejledt til ordentlig social adfærd over for deres jævnaldrende, vækker selvfølgelig politisk opmærksomhed midt i en valgkamp.

Det er noget, som alle kan forholde sig til, og alle kan blive forarget over. Det er noget, ingen politikere tør lade være med at gå positivt med på i en valgkamp.

Det er en effektiv politisk rammesætning og priming, som det kaldes i den politiske terminologi. En foræring leveret på et sølvfad af TV 2 til dem, der politisk argumenterer for flere penge og minimumsbemanding i daginstitutioner og vuggestuer og flere pædagoger.

En foræring til BUPL’s krav til politikerne i valgkampen om en pædagog per tre børn i vuggestuerne og en pædagog per seks børn i daginstitutionerne landet over. Den politiske kampagne ville være millioner værd. 

TV 2 ved naturligvis, at det vil kapre dagsordenen i valgkampen at sende en dokumentar som denne lige præcis på det her tidspunkt i valgkampen og med det ”følelsesmæssige bundtræk”, som en kommunikationsrådgiver helt præcist vurderer, at udsendelsen har.

At det i den grad også med TV 2's egen nyhedsdækning og massive valgdækning ville få enorm indflydelse på valgkampen. Også selv om dokumentaren alene dokumenterer omsorgssvigt og andre kritisable forhold i et vist antal københavnske daginstitutioner – hvor skrækkeligt det end måtte være at se på.

Det var ikke daginstitutionsnormeringerne, der lå langt fremme i udstillingsvinduet hos flere af de politiske partier med undtagelse af SF og Enhedslisten før dokumentaren. Nu er flere partier villige til at se på det eller i hvert fald levere flere penge til kommunerne på det her område for at få bemandingen op.

Enkelte partier holder fast i, at det må være op til en kommunal prioritering, bedre ledelse og bedre uddannelse af pædagogerne.

Her skal ikke diskuteres, om der var eller ikke var etiske problemstillinger i dokumentaren, herunder om der blev givet en ordentlig orientering til forældrene med børn i de institutioner, hvor der er blevet optaget med skjult kamera. Det hører hjemme i en presseetisk debat.

Her skal alene sættes fokus på, i hvilken udstrækning mediernes bevidste valg og dækning af et valg påvirker eller ændrer valgkampens dagsordener. Det hører med til mediernes vigtige opgave et afdække kritisable forhold i samfundet. Det er vores kerne-DNA.

Når Berlingske med en stribe erhvervslederinterviews forsøger at sætte fokus på manglende politiske initiativer for erhvervslivet, så er det også en påvirkning af valgkampen, ligesom Politikens klimafokus og afæskning af svar fra politikerne på klimalov og klimamål er det.

Men der er med al respekt en forskel på de to medier og TV 2's påvirkningskraft og på at levere en dokumentar midt i valgkampen, som ser ud, som om den helt tilfældigt lige er programsat på det tidspunkt, da den lige blev færdig der.

På et forventet splitsekund vandrede ansvaret for de dårligt fungerende institutioner i dokumentaren fra Københavns rådhus til Christiansborg og til valgkampen.

Problemet blev til hele landets problem, og det blev alle kommuners problem i forhold til budgetter, udgiftsloft og bloktilskudsordninger. Er der ikke et reelt problem, som interesserer vælgerne, med daginstitutionernes bemanding? Jo, helt sikkert.

Det er ikke længe siden, der var forældredemonstrationer i adskillige byer for bedre normeringer, men problemet er, at dokumentaren alene kommer med et billede af et katastrofalt eksempel og ikke alle de steder med velfungerende institutioner.

Mon ikke de ældre også har brug for en dokumentar, der afslører manglende omsorg og pleje på udvalgte plejehjem? Så var det blevet emnet, som blev givet konkrete løfter til indkassering efter valget.

Eller mon ikke de psykisk syge har brug for en dokumentar om tilstanden inden for psykiatrien? Eller sygeplejerskerne har brug for en dokumentar om stress?

En markant tv-dokumentar med et markant omsorgssvigt kan altid kortslutte en politisk prioriteringsdiskussion og flytte ansvaret fra der, hvor det egentlig burde ligge – i dette tilfælde i Københavns kommune – og ind til Christiansborg.