Valgblog #7: Highfive til Højlunds forsamlingshus

ANALYSE: Det myldrer frem med nye politiske tv-formater. Kæmpe tak for det. Mange af dem er vellykkede. Og hold fast, hvor har vi trængt til det.

Deltagere fra de forskelllige partier samlet i Aabenraa onsdag 15. maj til den første udgave af debatprogrammet "Højlunds Forsamlingshus". 
Deltagere fra de forskelllige partier samlet i Aabenraa onsdag 15. maj til den første udgave af debatprogrammet "Højlunds Forsamlingshus". Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen

Det er tid til noget så usædvanligt som kollegial ros.

Denne valgkamp byder på forfriskende og modige nye politiske tv-formater, som jeg har sukket efter længe. Derfor skal der lyde en ros til både DR og TV 2 for at afprøve nye veje til at opfylde forpligtelserne til en bred og alsidig politisk debat op til valgene.

Ikke alt lykkes lige godt, men sådan må det være. Men som seere kommer vi faktisk godt rundt i landet, og der er både noget for dem, der kan lide det bløde interview, og for dem, der foretrækker de skarpere politiske dueller. Der er det hele og på alle kanaler.

De store partilederrunder ligner sig selv. Og sådan skal det være. Det er der knyttet både tradition og særlige ritualer til, som er noget udfordret af de mange partier på rad og række. Men min særlige anledning til at rulle den røde løber ud for fornyelsen handler om genåbningen af Højlunds forsamlingshus på TV 2 i går aftes.

Er man så gammel i gårde som mig og husker Niels Højlunds tv-forsamlingshus, der havde premiere i 1988, så husker man også, hvordan det lykkedes ham at skabe et helt særligt intimt og krævende tv-format, hvor man aldrig kunne vide, hvilken vej programmet ville tage. Nu afdøde Niels Højlund gav folket ordet og lod dem sætte dagsordenen for, hvad der skulle tales om, i stedet for at det ellers altid er medierne og politikerne.

Det format emmede af højskoleværdier i ordets allerbedste betydning. Bølgerne kunne godt gå højt, og synspunkterne slå gnister, men man talte ikke dårligt om hinanden i Højlunds forsamlingshus. Hvis man gjorde det, så blev man godt og grundigt banket verbalt på plads med en meget personlig stil af forsamlingshusets vært.

Han var ikke en neutral mikrofonholder, men en mand, der også elskede at provokere debatten frem og få folk til at åbne sig og engagere sig. Hvis han synes, det blev lidt for kedeligt, så tændte han selv en lille ildebrand til en debat. Han havde ønsket om at skabe et rum for en samtale, hvor man ikke talte sig væk fra hinanden, men måske tværtimod tættere på hinanden.

Nu har hans datter, Gertrud Højlund, tre årtier senere overtaget tv-formatet og genåbnet forsamlingshuset i valgkampen. Et modigt træk. Og det lykkedes. Highfive for det til Gertrud Højlund og TV 2.

Pludselig blev politikerne tvunget til i går aftes at tale om andet end de tre emner, som medierne ellers har gjort til de faste ingredienser i enhver valgdebat. Klima, velfærd og tilbagetrækning. Nu fik borgerne ordet, og de ville gerne høre om lægemanglen ude omkring i landet. De var trætte af, at landbruget hele tiden blev kritiseret, og af at der blev talt alt for lidt konkret om klimaløsningerne. Her fik de handicappede pludselig en stemme. Hvor har de ellers været i debatten?

Der var en, der havde mod til at kritisere en politisk debat præget af alt for meget frygt og had – for meget dem og os – i forhold til udlændingedebatten. Der var for og imod grænsekontrol og ægte bekymring for standarden på landets plejehjem og for få medarbejdere til at tage vare på de ældre såvel som børnene i daginstitutionerne. Vi var – uden at fornærme nogen – helt i øjenhøjde, og politikerne fra alle partier fik lov til at byde ind.

Det er det andet vigtige ved Gertrud Højlunds forsamlingshus. Det lykkedes hende med hård hånd at slå ned på forsøg på at nedgøre hinanden eller tale dårligt om politiske modstandere. Gertrud brød ud af sin studieværtrolle og kaldte til orden på en måde, der normalt ville være grænseoverskridende, men her blev det acceptabelt. Der var en tone af ægte demokratisk engagement og uenighed på den gode måde.

Det tredje vigtige ved den vellykkede premiere på Højlunds forsamlingshus anno 2019 var, at Stram Kurs ikke mødte op med Rasmus Paludan, men med den sønderjyske spidskandidat Carsten Normann Munk. Han har tidligere været medlem af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. I 2001 og 2013 var han byrådskandidat i Aalborg for Dansk Folkeparti, og i 2017 var han byrådskandidat for Nye Borgerlige.

Han er aldrig blevet valgt ind tidligere. Nu forsøger han sig hos Stram Kurs, men han havde heldigvis ikke taget Paludans sans for meningsløse provokationer med ind i forsamlingshuset.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00