Fraværet af sandheder i det amerikanske valg viser et etisk skred, vi skal tage alvorligt i Europa

For at vi i dag værger os ved at tale om sandhed betyder, at vi er blevet uvillige til at foretage en personlig, eksistentiel skelnen mellem, hvad vi rent faktisk kan stå inde for og hvad, vi ikke vil være med til.

Det betyder, at der har sneget sig en vilkårlighed ind i vores valg, både når vi som enkeltpersoner og som samfund skal foretage afgørende beslutninger, der påvirker vores eget og andre menneskers liv.

Vi er med andre ord i vildrede, fordi sandheden ikke bare er ilde hørt, men direkte fraværende som rettesnor for vores handlinger.

Derfor henholder vi os som oftest til pligter og love, forbud og påbud. Hver gang en ny skandale ruller i det private erhvervsliv, i politik eller i det offentlige, følges den op med et nyt regelsæt.

I dag er ordet 'sandhed' ganske enkelt ikke i høj kurs. Og det har, som vi kan se med valget af Trump, fatale konsekvenser. 

Pia Søltoft

Men intet af dette kan erstatte det faktum, at når vi taler om etik, så handler det altid om dig og mig, om vores vilje til at træffe beslutninger og foretage valg på baggrund af, hvad vi finder, er det rigtige at gøre i den givne situation.

Men vi er blevet så vant til at sige, at det jo kommer an på, hvordan man ser på eller opfatter det ene eller det andet. At noget kan være sandt for dig, men ikke er det for mig. At alt på den måde bliver relativt. Men det er ikke rigtigt.

Hvis alt er relativt, er alt lige meget værd. Og helt lige gyldigt er det for eksempel ikke, at verdens mægtigste embede i de næste fire år beklædes af et menneske, der taler sandheden og ordentligheden i mod.

Sandhed findes faktisk. Men der er flere slags sandheder.

Der er den slags sandheder, der har en objektiv gyldighed. Der gælder for eksempel matematiske og logiske  sandheder, der er sande i sig selv og ikke skal begrundes ud fra observation og eksperimenter.

Summen af vinklerne i en trekant er altid 180 grader. Det er en absolut sandhed og ikke et synspunkt.

Og så er der den slags sandheder, der er sande, indtil andet er bevist. Sandheder, der kan verificeres eller falsificeres. Det gælder naturvidenskabelige sandheder. Man opstiller en hypotese, man godtgør den og så arbejder man ihærdigt på at modbevise den.

Denne kritiske tilgang og den foreløbighed, der kendetegner dette sandhedsbegreb, udgør den fornemme kerne i al videnskab, som ellers ville forstene i formalisme og overtro. Naturvidenskabelige sandheder er ikke absolutte, men troværdige, indtil de ikke er det længere, fordi vi har fået ny viden.

At afvise Darwins evolutionsteori med henvisning til Bibelen og skabelsesmyten, som man gør i bibelbæltet i USA, som også indbefatter nogle af de svingstater, der svingede til fordel for Trump, er at blande to sandhedsbegreber sammen.

Et naturvidenskabeligt sandhedsbegreb med en trossandhed. Men de to sandhedsbegreber kan udmærket eksistere side om side. Man kan sagtens holde evolutionsteorien for sand, fordi den beviseligt er det, og stadig tro på en skabende Gud.

For skabelsesberetningen er selvfølgelig ikke en naturvidenskabelig beretning, der fortæller noget om, hvordan verden de facto blev til, men en myte, der beskriver, at verden er til som noget godt og meningsfuldt.

Man kan ikke lade være med at tro på hverken evolutionen eller tyngdekraften, blot fordi man ikke har lyst eller kalder sig kristen.

Pia Søltoft

Det kan vi vælge at tro på eller lade være.

Men man kan ikke lade være med at tro på hverken evolutionen eller tyngdekraften, blot fordi man ikke har lyst eller kalder sig kristen.

De to sandhedsbegreber kan ikke korrigere hinanden, men kan leve sammen i bedste velgående, som de gør de fleste steder i den danske folkekirke.

Når vi siger, at noget er objektivt, mener vi som regel, at det er neutralt eller sagligt begrundet. Men det er faktisk meget sjældent, at vi er objektive og neutrale i vores domme, hvad end det er æstetiske domme, om noget er smukt eller grimt, eller etiske domme, om noget er godt eller slet.

Når det gælder æstetiske domme, er smag og behag afgørende. Når det gælder etiske domme, er vores personlige værdier på spil, og det er her, valget af Trump peger på, at der er noget galt.

For hvem vil vælge løgnagtighed over sandhed, selvoptagethed over ordentlighed? Det kan enhver, der er for udfordret socialt og økonomisk til selv at have overskuddet til at foretage en skelnen mellem ret og slet.

Men det kan også bare være enhver, der bare ikke orker at tænke selv og blot modløst og måbende ser til, hvad der sker i verden omkring os uden selv at tage stilling.

De første afgjorde valget i USA, men hvis vi ikke passer på i Europa og sørger for at lade os lede af det faktum, at der er forskel på ret og slet, og at sandheden og ordentligheden derfor findes, så vil samme forstemmende udfald komme til at præge vores demokratier i fremtiden.