Køb abonnement
Annonce

Valgforsker om egen prognose: DF-nedtur gav koks i regnemaskinen

Kommunalvalget har givet panderynker til dem, som forventede, Dansk Folkeparti ville mærke den landspolitiske medvind. Her er partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF), da han stemte til kommunal- og regionsvalget i Thyregod Hallen. 
Kommunalvalget har givet panderynker til dem, som forventede, Dansk Folkeparti ville mærke den landspolitiske medvind. Her er partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF), da han stemte til kommunal- og regionsvalget i Thyregod Hallen. Foto: ritzau/Michael Drost-Hansen
27. november 2017 kl. 10.40

Dansk Folkepartis resultat er i strid med alt det, vi forventede. Det er simpelthen en ny virkelighed i forhold til erfaringen fra de seneste mange valg.

Kasper Møller Hansen
Valgforsker, professor i statskundskab ved Københavns Universitet

Meningsmålinger og prognoser er et arbejdsredskab for os forskere til at forstå danskerne, og det er et arbejdsredskab for journalister til at give et billede af, hvordan det ser ud her og nu. Men det er også redskaber, de store partier med penge selv bruger, og som ikke alle i politik har samme mulighed for. Det bør man også huske.

Kasper Møller Hansen
Valgforsker, professor i statskundskab ved Københavns Universitet

Det var ikke kun Dansk Folkepartis drøm om større lokalpolitisk fodfæste, som led et knæk ved kommunalvalget i sidste uge. Meningsmålinger og prognoser måtte på ny stå for skud efter at have fejlvurderet danskernes politiske ståsted.

Fakta
Prognose for kommunalvalg

Grundlæggende ser modellen på fem faktorer, når den skal forudsige opbakningen til et parti i en kommune. Tegnet i parentes angiver, om faktoren er positivt eller negativt korreleret med partiets opbakning ved KV17.

  1. Opbakningen ved sidste kommunalvalg (positivt). 
  2. Ændring i opbakning ved sidste kommunalvalg (negativt). 
  3. Hvorvidt partiet blev borgmester i kommunen ved sidste valg (positivt).
  4. Forskel mellem lokal og landspolitisk opbakning i kommunen ved sidste valg (positivt).
  5. Ændring i opbakningen til folketingsvalg; også kaldet den landspolitiske valgvind (positivt). 
Vigtigheden af den femte faktor, den landspolitiske valgvind, lader modellen variere, afhængigt af om partiet har borgmesterposten, andel personlige stemmer på partiet (relativt til andre partier i kommunen) samt kommunens indbyggertal.

Hvis partiet har borgmesterposten samt mange personlige stemmer, betyder den landspolitiske valgvind mindre. Jo flere indbyggere kommunen har, jo mindre betyder den landspolitiske valgvind.

Bemærk, at alle faktorer vægtes ind efter, hvor gode de var til at forudsige valgresultatet i 2013.

Prognosen for kommunalvalget 2017 er inspireret af Søren Risbjerg Thomsens kendte valgvindsmodel og er baseret på en model, som valgforskerne testede til kommunalvalget 2013. Detaljer om modellen kan findes i bogen KV13: Analyser af Kommunalvalget 2013 af Kasper Møller Hansen, Martin Vinæs Larsen og Christian Elmelund-Præstekær.

Kilde: Kasper Møller Hansen og Martin Vinæs Larsen

Ifølge souschef i Socialdemokratiets informations- og analyseafdeling, Martin Justesen, bør valgresultatet få medierne til at droppe omtale af meningsmålinger og prognoser ved kommunalvalg.

Men hvad tænker valgforskeren selv, når prognosen rammer skævt?

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026