Der skal skæres i velfærdsydelserne, og danskerne skal presses i arbejde.

Når Arbejdsmarkedskommissionen torsdag kommer med sit bud på, hvordan flere danskere kommer i arbejde, er det flere centrale velfærdsydelser, der står for skud.

Således lægger kommissionen op til at ændre reglerne for at modtage dagpenge, førtidspension, efterløn, SU og at være på flex-job.

Opgaven er at løfte beskæftigelsen i vejret med mindst 50.000 mennesker, der fremover skal betale skat i stedet for at modtage ydelser. På denne måde skal staten i fremtiden kunne spare 14 milliarder kroner årligt på de offentlige udgifter og undgå gældsætning og underskud på de offentlige finanser i tiden, der kommer.

S er kritiske
Besparelser i den danske velfærdsmodel bliver sjældent modtaget positivt fra den brede danske befolkning, og Arbejdsmarkedskommissionens udspil vil givetvis også blive kritiseret fra flere sider. Allerede nu afviser Socialdemokraternes Morten Bødskov i Berlingske Tidende at ændre på dagpenge og efterløn for ikke at skabe usikkerhed om velfærdsforliget, der træder i kraft i 2019.

Samtidig foreslår Martin Madsen, chefkonsulent i AE, at der snarere skulle sættes fokus på uddannelse end manglende arbejdskraft, da veluddannede danskere ofte holder længere på arbejdsmarkedet end de ufaglærte og også betaler mere i skat.

Overvejende har udspillet dog fået en positiv modtagelse af såvel de politiske partier som eksperter og erhvervslivet. Berlingske Tidende skriver i dag, hvordan Morten Østergaard (R) kalder det et fremragende forslag, mens Dansk Arbejdsgiverforenings direktør mener, det er uhyre vigtigt for Danmarks fremtid at se nærmere på kommissionens forslag.