Minister freder forskningsråd efter topkarakter

Det Frie Forskningsråd gik fra sin store internationale eksamen med topkarakter i de fleste fag. Forskningen er i top og resultaterne kommer ud over rampen i de førende internationale tidsskrifter, lyder bedømmelsen fra et panel af internationale eksperter.

Rådet bestod med glans, trods et par anmærkninger i karakterbogen i forhold til ligestilling, gennemsigtighed og forskere, der i for ringe grad benytter muligheden for at forske i udlandet.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) lykønskede rådets medlemmer med en politisk udmelding, da evalueringen blev fremlagt i sidste uge.

”Jeg ser ikke et behov for en stor reform af Det Frie Forskningsråd i den nære fremtid,” sagde Sofie Carsten Nielsen.

Ministeren vil følge den klare anbefaling i evaluerningen om ikke at fusionere Det Frie Forskningsråd med Grundforskningsfonden. Hun mener dog, at der skal ses nærmere på nogle af kritikpunkterne i evalueringen – blandt andet den skæve kønsfordeling i det danske forskermiljø.

Venstre fastholder reformplan
Venstres forskningsordfører Esben Lunde Larsen foreslog sidste år en reform af den frie forskning, hvor Grundforskningsfonden og Det Frie Forskningsråd samles.

Esben Lunde Larsen glæder sig også over den fine evaluering. Den får ham dog ikke til at ændre holdning til en fusion.

Vi synes, det er naturligt at tage de opgaver, der handler om talentudvikling, og lægge dem ud til universiteterne. Og resten af opgaverne skal lægges sammen med Grundforskningsfonden, så man får en tættere sammenhæng i systemet.

Esben Lunde Larsen (V)
Forskningsordfører

”De er meget velkomne til at mene det. Vi er fortsat af den mening, at systemet skal være mere enstrenget,” siger Esben Lunde Larsen, der forklarer, at Venstres forslag skal dele Det Frie Forskningsråds opgaver mellem universiteterne og Grundforskningsfonden.

”Vi synes, det er naturligt at tage de opgaver, der handler om talentudvikling, og lægge dem ud til universiteterne. Og resten af opgaverne skal lægges sammen med Grundforskningsfonden, så man får en tættere sammenhæng i systemet,” siger Esben Lunde Larsen.

Venstreordføreren noterer sig, at uddannelsesministeren ikke vil reformere området.

"Så er det jo godt, at vi står over for et valg inden så længe," siger Esben Lunde Larsen.

Evalueringsformand frygter konsekvens
Formanden for evalueringspanelet, generalsekretær Dr. Wilhelm Krull fra den tyske VolkswagenStiftung er meget kategorisk i sin afvisning af at fusionere de to forskningsstøtteordninger.

Og Wilhelm Krull har bidt mærke i at det har været et politisk tema at fusionere rådet og fonden.

”Man kan gøre det, men du ville flytte dig fra den topforskning, som Grundforskningsfonden støtter, der også viser sig i de bibliometriske data, til god forskning, der ikke er i den absolutte top,” siger Wilhelm Krull.

Han forklarer, at Det Frie Forskningsråd og Grundforskningsfonden i panelets optik har vidt forskellige formål – og han understreger, at Grundforskningsfonden ikke kan opnå sine mål i en større organisation.

”Den personlige kontakt, beslutsomheden og viljen til også at tage svære beslutninger i ni-mandsbestyrelsen er vigtige for succesen,” siger Wilhelm Krull og tilføjer, at Grundforskningsfondens bestyrelse også kan agere mere frit og risikovilligt i forhold til institutioner og fagområder.

På den andens side mener Wilhelm Krull, at det Det Frie Forskningsråds rolle er langt bredere og skal sikre, at den næste generation af forskere får et forskningsmæssigt grundlag.

Esben Lunde Larsen er dog ikke enig i Wilhelm Krulls vurdering.

”Hvis vi skal følge den frygt, så skulle vi heller ikke have lavet Danmarks Innovationsfond. Så skulle vi have beholdt tre forskellige råd på innovationsområdet,” siger Esben Lunde Larsen.

Han mener, at de forskellige frie forskningsinitiativer vil kunne bindes bedre sammen i en fælles organisation.

”Jeg er sikker på, at de dygtige folk, som sidder i Grundforskningsfonden, sagtens kan rumme nogle af de opgaver, der er i de forskellige forskningsråd, så jeg kan ikke følge argumentet,” siger Esben Lunde Larsen.

Problemer i horisonten
Evalueringen blev præsenteret ved rådets årlige konference i København torsdag. Debatten viste, at ikke alt er fryd og gammen i den frie forskningsandedam.

For det første var kritikken af den manglende ligestilling blandt forskere på de højeste niveauer helt utvetydig. Danmark er ikke på niveau med, hvad der forventes internationalt.

Desuden peger evalueringen på et behov for renere linjer i Det Frie Forskningsråds arbejde. Eksperterne anbefaler mere klarhed og åbenhed om processen, når medlemmer udpeges til rådets udvalg. I samme boldgade understreger evalueringen, at der er et behov for at adskille Det Frie Forskningsråd fra ministeriets organisation. Både for at tydeliggøre rådets selvstændighed, men i lige så høj grad for at profilere rådet stærkere.

Panelet mener, at der er behov for en stor kommunikationsindsats for at markere rådet i forskningslandskabet.

Endelig er tegner der sig problemer i horisionten, når det drejer sig om at finde en god struktur for den mere og mere udbredte tværsektorforskning. Evalueringen peger også på, at den danske forskningssektor kan komme til at mangle penge til infrastruktur. Et problem, som ekspertpanelet anbefaler, løses i fællesskab på tværs af universiteter, råd og fonde.

For få godkendte
I forbindelse med torsdagens præsentation, kunne formanden for Det Frie Forskningsråds bestyrelse, Peter Munk Christiansen, afsløre, at andelen af ansøgere der får tilsagn fra rådet i år lander på omkring 11 procent.

Og det er et problem for det danske system, at så få projekter bliver godkendt. I hvertfald mener formand for evalueringspanelet, Wilhelm Krull, at der skal arbejdes med godkendelsesprocenten.

”I international sammenhæng er det meget lavt, og standarden ligger på 25-26 procent godkendte ansøgninger,” siger Wilhelm Krull.

Når godkendelsesprocenten bliver meget lav betyder det blandt andet, at der er meget lidt forskel på de projekter, som får støtte og dem som ikke får. Samtidig vil færre ansøgere bruge tid på en stor ansøgning, når chancen for succes er relativt lille. Endelig vil en hel gode stribe projekter ikke få støtte.

Evalueringen anbefaler at løse problemet med både højere bevillinger og interne justeringer af programmerne i rådet.