Venstre henter pressechef hos Liberal Alliance

NAVNE: Venstre ansætter Niels Th. Dahl som ny pressechef. Han kommer fra en tilsvarende stilling i Liberal Alliance.
Venstre snupper Liberal Alliances pressechef Niels Th. Dahl.
Venstre snupper Liberal Alliances pressechef Niels Th. Dahl.Foto: Pressefoto
Anders JerkingChristian Juhl Mølgaard
Venstre snupper Liberal Alliances pressechef Niels Th. Dahl.
Venstre snupper Liberal Alliances pressechef Niels Th. Dahl. Foto: Pressefoto
Venstre har været på rov i blå blok og ansætter nu Niels Th. Dahl som ny pressechef. Han har siden 2011 været pressechef i Liberal Alliance, men skifter altså nu til Løkkes hold. 

Dermed er pressekabalen i Venstre ved at gå op. Tidligere på foråret stoppede Lars Løkkes rådgiver, Mikael Børsting. Han blev afløst af partiets pressechef, Christian Hüttemeier, som altså nu bliver erstattet af Niels Th. Dahl. 

"Niels Th. Dahl kender Christiansborg, de politiske processer og dynamikken i et parti: Så vi får en erfaren pressechef i stolen, der har et solidt netværk blandt de politiske journalister. Jeg glæder mig til samarbejdet," siger gruppeformand Kristian Jensen i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Med kun halvandet år til et folketingsvalg står vi over for en afgørende tid i dansk politik, hvor forskellen på rød og blå blok skal være tydelig for alle danskere. Det er jeg sikker på, at Niels Th. Dahl vil bidrage til."

37-årige Niels Th. Dahl er uddannet teolog. Inden han kom til Liberal Alliance efter valget i 2011, var han i mange år journalist og valganalytiker på netavisen Altinget.dk. 

Niels Th. Dahl udgav i 2009 biografien 'Kristian - Kronprinsen' om sin fætter, DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Niels Th. Dahl tiltræder 1. maj.
Dokumentation
CV: Niels Th. Dahl, 37 år.
Pressechef for Liberal Alliance siden 2011.

Journalist på Altinget.dk 2006-2011.

Uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet med studieophold ved Yale University, USA.

Tidligere beskæftiget som analytiker i Gunbak PA og Gunbak Strategy og som freelance-journalist på Kristeligt Dagblad og kristendom.dk.

Forfatter til biografien "Kristian - Kronprinsen" om Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der udkom i august 2009.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Th. Dahl

Politisk analytiker, Jyllands-Posten
cand.theol. (Københavns Uni. 2006)

Christian Hüttemeier

Partisekretær, Venstre
journalist (DJH 2003)

0:000:00