Venstre klar til at se på energiafgifter

Det er udgangspunktet for Venstre, når partierne bag energiaftalen i 2013 skal se på indretningen af de danske energiafgifter.

"Vi vil gerne være med til at se på, hvilke muligheder der kan være for at sikre, at afgifterne bliver mere adfærdsregulerende, så man belønner folk, der opfører sig energimæssigt fornuftigt," siger Venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt.

"En lang række af de afgifter, vi har på energiområdet i dag, er indført af fiskale og ikke klimahensyn og i en helt anden tid, end vi kender i dag," siger han.

Deler ikke klimaambition
Lars Chr. Lilleholt understreger dog, at Venstre stadig holder fast i, at det ikke må blive dyrere at være dansker, ligesom afgiftsændringerne ikke må gå ud over danske job.

"For Venstre er det helt afgørende, at de tiltag, der gøres for at nå CO2-målsætningen, ikke forværrer erhvervslivets konkurrenceevne. Derfor opfordrer vi regeringen til at tænke rigtig grundigt over, hvad prisen er for dansk enegang," siger Lars Chr. Lilleholt.

Venstre deler nemlig ikke regeringens mål om 40 procents CO2-reduktion allerede i 2020 - der er en målsætning, Danmark står alene med i EU, og som ligger væsentligt over det, vi har forpligtiget os til. Men kan afgifterne indrettes mere fornuftigt, så det bidrager til et bedre klima, men ikke går ud over den danske konkurrenceevne, så melder Venstre sig klar til at mødes for at se på ændringer af afgifterne.

En lang række af de afgifter, vi har på energiområdet i dag, er indført af fiskale og ikke klimahensyn og i en helt anden tid, end vi kender i dag.

Lars Chr. Lilleholt
Klima- og energiordfører, (V)

Stadig ukonkret
Det bliver dog først i 2013, hvor regeringen ventes at præsentere en stor analyse af energiafgifterne. Allerede nu har en række aktører dog appelleret til, at der bliver set på el-afgifterne. Den grønne tænketank Concito har også lavet et forslag til en "klog" afgiftsændring, som sænker afgifterne markant på fjernvarme og el og hæver afgifterne på olie, naturgas og kul til opvarmning og transport. Concito viser, at man på den måde kan opnå en væsentlig CO2-reduktion, samtidig med at det samlede afgiftsniveau ikke ændres.

Venstre vil dog ikke forholde sig til meget konkrete forslag endnu, da partiet mener, det er nødvendigt med regeringens analyse først, så det er muligt at se ændringerne i en bred sammenhæng. Det vil dog være oplagt at se på afgiften på overskudsvarme, siger Lars Chr. Lilleholt.

"Det kan i dag ikke svare sig for virksomheder at udnytte overskudsvarmen i en række situationer. Dermed er der en masse varme, som kunne blive udnyttet bedre. Det er et eksempel på en afgift, som hæmmer en fornuftig miljø og energimæssig adfærd for virksomheder," siger han.

DF er skeptiske
Dansk Folkeparti kan meget vel blive tungen på vægtskålen, hvis der skal ændres på energiafgifterne. Ændringer skal nemlig kunne vedtages i energiforligskredsen, og her er Dansk Folkeparti noget skeptisk over for de grønne organisationer, som gerne ser, at afgiften på el bliver sat markant ned.

"Aktørerne har i første omgang været med til at presse investeringer og omkostningerne op, og så er det jo ikke mærkeligt, at de bagefter også gerne vil have afgifterne indrettet efter dem. Men man skal huske, at det altid er et spørgsmål, om pengene kommer ind igen - og det bliver jo altid forbrugerne, som kommer til at betale på den ene eller anden måde," siger Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl.

Ingen ny vindmøllestøtte
Han bakker dog kraftigt op om, at området får et eftersyn, for det er et kompliceret område. Samtidig betyder energiaftalen, at der kan være ræson i, at der bliver justeret på nogle afgifter.

"Vi har jo fået ekstra havvindmølleparker, så det er naturligt, at vi efterfølgende får en diskussion af, hvordan vi bruger energien fra dem bedst muligt. Deri ligger også spørgsmål, om energien i højere grad skal eksporteres eller gå til danske forbrugere," siger Kristian Thulesen Dahl.

Han understreger dog, at det ikke må ende med en ny indirekte støtte til vindmøller.

"Vi vil ikke være med til, at det bare skal blive endnu dyrere for producenter af olie og gas, som jo faktisk er mindre omkostningstunge. Det vil være en mærkelig form for indirekte støtte, som samlet set vil være med til at øge omkostningerne," siger han.

I stedet skal omkostningerne samlet set gerne ned, mener Dansk Folkeparti.

"Vi gik også til energiforhandlingerne med et ønske om at få de samlede omkostninger ned. Det er stadig afgørende for os, og det vi vil bestræbe på at holde fokus på, når forhandlingerne kommer," siger Kristian Thulesen Dahl.