Venstre langer ud efter regeringens politiudspil: Flere stationer er ikke svaret

Regeringens politiforlig sætter ind det forkerte sted for at øge trygheden i hele landet.

Det mener Venstres næstformand og retsordfører, Inger Støjberg, som langer kraftigt ud efter flere elementer i regeringens politiudspil, der har fået titlen ”Trygheden først”.

”Regeringen har foreslået 20 nye nærstationer, der skal have åbent mindst tre timer i døgnet. Men jeg vil sige det ligeud. Det er ren staffage. Det skaber ikke nævneværdig tryghed, at en nærstation har åbent fra klokken 10 til 13,” siger hun.

Regeringen vil med udspillet sende 110 ekstra lokalbetjente til de nye enheder. Herefter vil yderligere 40 lokalbetjente kunne træde til i 2024, så det lokale politiarbejde fremover vil få et løft med 150 ekstra betjente.

Det er ren staffage. Det skaber ikke nævneværdig tryghed, at en nærstation har åbent fra klokken 10 til 13.

Inger Støjberg
Næstformand og retsordfører, Venstre

Det er også regeringens plan, at flere politiopgaver skal løses tættere på borgerne. En del af de opgaver, som før blev løst i Rigspolitiet, skal derfor fremover løses lokalt i politikredsene, står der i udspillet. Men det er ifølge Venstre ikke tilstrækkeligt.

”Der skal langt mere til. Langt flere politibetjente, som sikrer, at politiet kan rykke hurtigt ud, når der er bud efter dem. Det væsentlige er ikke, at der kommer flere politistationer, det væsentligste er, at der kommer flere politifolk på gaden," siger Inger Støjberg. 

Behov for 300 flere om året
Inger Støjberg peger på, at politiforbundet selv vurderer, at der bliver behov for 300 flere politibetjente hvert år frem til 2030.

”Det er immervæk noget andet end det, regeringen har fremlagt. Og jeg hælder mere til at lytte til Politiforbundet end til regeringen i den her sammenhæng. Men det er jo noget af det, vi skal tale om til forhandlingerne,” siger hun og fortæller, at Venstre umiddelbart forholder sig positivt til de elementer af udspillet, der drejer sig om at styrke indsatsen med de ”svære politiopgaver” som eksempelvis efterforskning.

”Derfor bliver det i forhold til de nære politiopgaver, at diskussionerne for alvor kommer til at stå. Her mener vi, at der er behov for langt flere betjente,” siger Inger Støjberg.

Venstre blandt andet vil finde finansieringen til de ekstra betjente ved at trække på det økonomiske råderum.

”Resten af finansieringen kommer vi med til forhandlingerne.”

Regeringen har lagt op til, der skal optages ekstra 150 politistuderende om året i 2021 og 2022, så der i alt kommer 300 ekstra politibetjente i slutningen af 2022.

S: Får konkret betydning
De 110 betjente, som regeringen vil fordele på de nye nærstationer, kommer til at gøre en konkret forskel, fastslår Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus. 

Han ser for sig, at betjentenes opgaver kan være at rykke ud til skoler for at lave forebyggende indsatser og vise deres tilstedeværelse. De skal patruljere i parker og på stationer, hvor folk typisk kan være utrygge ved at færte, og de skal opbygge et tæt kendskab til de lokale miljøer.

På den måde har betjentene en bedre chance for at få "sat hårdt ind, hvor der er behov for det" og hjælpe de unge, som er på vej ind i et kriminelt miljø, uddyber Jeppe Bruus.   

”Betjentene skal helt konkret sørge for at have fingeren på pulsen og vide, hvad der foregår. De skal få efterretninger om, hvorvidt der er noget under opsejling. Med lokalt kendskab skal de eksempelvis vide, om der er konflikter, der kræver særlig opmærksomhed, eller om der foregår åbenlyst narkotikasalg,” siger han og tilføjer:

”Stationerne skaber mulighed for, at borgerne kan komme i kontakt med de lokale betjente. Eksempelvis i områder, som er særligt ramt af indbrud, eller hvor unge laver ballade og skaber utryghed.”

Men kan de gøre det på tre timer om dagen? 

"Sådan kan man ikke helt stille det op. Vi lægger op til nye lokale politistationer, men vi lægger også op til mange flere betjente. Den konkrete model for det skal vi jo finde i forhandlingerne."