Ny pressechef til V - Faurholdt går
Venstre skal igen ud for at finde en ny pressechef. Partiets nuværende pressechef, Mikkel Faurholdt, forlader stolen d. 1. oktober 2011.
Han understreger over for Altinget, at jobskiftet er planlagt.
"Der er ingen dramatik. Det var aftalt på forhånd, at jeg skulle hjælpe til med valget og så ud igen. Jeg skal derfor tilbage i mit gamle job hos Gunbak," siger Mikkel Faurholdt til Altinget.dk.
De seneste tre uger har han været på valgturné med Venstres formand, nu afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen.
"Det har været fantastisk. Hvor får Lars alle de kræfter fra?"
Kom til efter Søs Marie Serup
Mikkel Faurholdt, der tidligere har været pressechef i Venstre, var - inden genforeningen med sit gamle job i Venstre - seniorrådgiver PR-firmaet Gunbak.
Mikkel Faurholdt blev hevet ind som pressechef i marts måned, da Søs Marie Serup forlod stillingen efter utilfredshed med partiets strategi for den forestående valgkamp.
Den journalistuddannnede Mikkel Faurholdt var Venstres pressechef fra 2002 til 2005. Fra 2005 til 2007 var han særlig rådgiver for daværende finansminister Thor Pedersen (V).
Mikkel Faurholdt har også erfaring som kommunikationschef i Sjælsø A/S og TvDanmark A/S.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Her er de nye regeringsudvalg











































