Venstre stiller nye krav inden forhandlinger

Udgifterne til en energiaftale skal endnu længere ned. Og så skal Venstre have en garanti for, at regeringen ikke igen laver nye energiafgifter med Enhedslisten. Derfor forlanger Venstre nu at komme med i en kommende klimaaftale.

"Vi vil have en sikkerhed for, hvordan energiafgifterne stiger frem mod 2020. Regeringen kan godt tro om igen, hvis den vil lave energiaftale med os og så en klimalov med Enhedslisten, der kommer med nye afgifter," siger Venstres energi- og klimaordfører, Lars Chr. Lilleholt, som slår fast, at eksemplet med NOx-afgiften, som regeringen vedtog med Enhedslisten i finansloven, skal være en enlig svale.

Regeringen nærmer sig
Udmeldingen fra Venstre kommer, netop som regeringen har fremlagt besparelser for en milliard kroner i sit udspil til en energiaftale. Beregninger foretaget i Skatteministeriet viser desuden, at VK-regeringens eget energiudspil er 100 millioner kroner dyrere end først antaget, hvilket betyder, at afstanden mellem regeringen og oppositionen er blevet væsentligt mindre i det nye år.

Det kvitterer Venstre og Konservative da også for, men de står sammen om, at udgifterne fortsat er for høje til, at de vil være med i en energiaftale.

"Vi værdsætter, at der er blevet lyttet til os. Men vi er stadig bekymrede over udgifterne. Det er helt nødvendigt, at vi kan være sikre på, at regningen kan betales," siger Konservatives Mike Legarth, der fortsat holder fast i, at smertegrænsen findes med VK-regeringens udspil fra februar 2011.

Besparelser allerede på plads
Martin Lidegaards ministerium oplyser, at besparelserne i det reviderede udkast falder i tre overordnede grupper: effektiviseringer af bl.a. energinet.dk, besparelser i støtten til vindenergi og regulering af elselskabernes spareindsats.

Det er et godt pragmatisk udspil. Faktisk vil jeg mene, at det er ond vilje, hvis man ikke vil deltage konstruktivt i forhandlingerne nu.

Rasmus Helveg Petersen
Energi- og klimaordfører, (R)

Altinget erfarer desuden, at energinet.dk kommer til at stå for den største besparelse, og skal effektivisere for op imod 640 millioner kroner. Angiveligt er energinet.dk allerede taget i ed omkring besparelserne.

Hertil har regeringen fundet 200 millioner kroner i besparelser i støtten til vindenergi, der blandt andet vil ramme støten til kystnære vindmøller. Og så er regeringen kommet frem til, at den i første omgang var for pessimistisk omkring, hvor meget der kunne hentes på elselskabernes spareindsats. Det er nu blevet justeret, så her kan spares 100 millioner kroner ekstra.

Desuden går regeringen nu i rette med særligt Venstre og Konservative, der hidtil har hævdet, at NOx-afgiften koster 600 millioner kroner. Det fremgår ellers af næste års finanslovsaftale, som regeringen har indgået med Enhedslisten. Men i oppositionens argumentation tages der ikke højde for den langsigtede tilpasningseffekt - derfor er den reelle omkostning af NOx-afgiften ikke 600, men kun 200 millioner kroner i 2020, mener regeringen.

Målet står fast for regeringen
Regeringen mener derfor, at den har lyttet til oppositionens kritik og nu har fremlagt et konstruktivt udspil. Og her går grænsen - for målet om at ville nedbringe CO2-udslippet med 40 procent i 2020 står ikke til diskussion.

"Hvis oppositionspartierne har yderligere ideer til besparelser, vil vi kigge på det. Men målet står ikke til diskussion. Vi er bundet af vores ambition fra regeringsgrundlaget," siger Radikales Rasmus Helveg Petersen.

Men det er også et konstruktivt udspil, der har krævet store anstrengelser, slår han fast.

"Det er et godt pragmatisk udspil. Faktisk vil jeg mene, at det er ond vilje, hvis man ikke vil deltage konstruktivt i forhandlingerne nu," siger Rasmus Helveg Petersen.

Energiforhandlingerne optages i dag torsdag, og der er indtil videre planlagt et yderligere møde blandt minister og partierne på næste torsdag den 26. januar.