Venstre vil forenkle bus-strukturen

"Vi er nået til den konklusion, at vi skal have en mere enkel struktur med en klar ansvarsfordeling. Vi kan se, at der foregår et abespil imellem kommuner og regioner om, hvem der skal betale hvilke ruter, og det kan passagererne ikke være tjent med," siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

Ved kommunalreformen i 2007 blev det besluttet at oprette seks regionale trafikselskaber. Busdriften tilrettelægges af busselskaberne i samarbejde med kommuner og regioner, hvor kommunerne har ansvaret for at bestille og betale de kommunale ruter, mens regionerne finansierer de regionale ruter. Denne struktur har - især i hovedstadsområdet - vist sig problematisk, mener Venstre.

"Derfor skal vi have en mere enkel struktur. En af modellerne kunne være, at regionerne ikke skal have med busdriften at gøre, så kommunerne får det fulde ansvar for at være trafikkøber. Så må vi finde en model for de ruter, som går på tværs af kommunerne," siger Kristian Pihl Lorentzen.

I sin Redegørelse for Kollektiv Trafik fra foråret pegede transportministeren på, at der uden for hovedstadsområdet er brug for at tydeliggøre, hvilke busruter der er lokale, og hvilke der er regionale. I hovedstadsområdet er der brug for større ændringer, fordi mange ruter kører gennem flere kommuner. Det gør det vanskeligt at planlægge og ændre ruterne. For eksempel har det taget to år at omlægge linje 200S, fordi hele otte kommuner er involveret. Den manglende fleksibilitet giver dårligere service for passagererne.

Vi skal have en mere enkel struktur. En af modellerne kunne være, at regionerne ikke skal have med busdriften at gøre, så kommunerne får det fulde ansvar for at være trafikkøber.

Kristian Pihl Lorentzen (V)
Trafikordfører

Hvem skal koordinere?
Næstformand i Danske Regioner, Carl Holst (V), erkender, at der har været slagsmål om busruterne mellem kommuner og regioner, men han betragter uenighederne som børnesygdomme.
"Efter struktur-reformen skulle vi finde ud af at samarbejde. Det har vi efterhånden lært, og det er blevet bedre. Dermed ikke være sagt, at vi ikke kan blive bedre i den nuværende struktur, men det nytter ikke, at man vil lave det hele om, hver gang der er noget, som ikke fungerer i begyndelsen," siger han og påpeger, at man i Region Nordjylland har fået strukturen til at fungere efter hensigten.

Han kan slet ikke se ideen i at fratage regionerne deres bus-opgaver.
"Hvem skal så koordinere den kommune-overskridende trafik? Holstebro og Herning kunne næppe være blevet enige om, hvor et nyt sygehus skulle placeres, og på samme måde tvivler jeg på, at kommunerne i alle tilfælde kan blive enige om busruterne. Derfor er der også brug for det regionale niveau," siger han.

Formanden for Trafikselskaberne i Danmark Thomas Kastrup-Larsen (S) mener ligeledes, at regionerne også fremover bør være en del af busplanlægningen.
"Det er vigtigt, at vi har et bredt ejerskab til den kollektive transport. Vi har set mange steder, at kommunerne ikke selv har kunnet blive enige i forhold til de tvær-kommunale ruter. Derfor er der behov for et regionalt niveau til at få det til at hænge sammen," siger han.

Besparelser er problemet
Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, kan heller ikke støtte forslaget om at fratage regionerne bus-opgaven.
"Det er en håbløs ide. Der er snarere brug for at give regionerne mere magt, fordi der i forhold til mange busruter er brug for regionernes helikopterperspektiv til at klarlægge trafikstrømmene på tværs af kommunerne. Jeg forstår ikke, hvordan Venstre vil lave en forenklet struktur, der kan varetage det regionale niveau, uden at regionerne skal være med," siger han.

Magnus Heunicke er dog enig med Venstre i, at der er behov for at se på strukturen.
"Strukturen skal forenkles. Det er blevet et misfoster, hvor der er for mange eksempler på, at det ikke fungerer. Men vi har ikke lagt os fast på en struktur endnu," siger han og understreger, at han mener, at det største problem for busdriften er dårlig økonomi.
"En ny struktur kan ikke lappe på regeringens nedskæringer. Det kan selvfølgelig mærkes," siger han.

Trafikforsker Per Homann Jespersen, Roskilde Universitet, peger også på, at busdriften er presset af dårlig økonomi. Han mener, at at prisloftet på billetterne skaber problemer, når udgifterne til olie og løn stiger.

"Så kommer man ind i en ond spiral, hvor det bliver dyrere og dyrere at finansiere busserne, så bliver man nødt til at nedlægge ruter og forringe servicen, og så får man færre passagerer osv.," siger han.

Men Per Homann Jespersen mener også, at organiseringen af busdriften kan blive bedre - især i hovedstadsområdet, hvor ruterne går gennem flere kommuner, som langt fra altid har samme interesser.
"Men skal man virkelig styrke den kollektive trafik, så skal man i langt højere grad se den som en helhed. I dag har man skabt en opdeling mellem tog, bus og metro, og det ikke smart. I Skåne og Göteborg har man haft succes med én fælles trafikkøber-funktion, som både køber bus, tog og metro. Det er nødvendigt, hvis man virkelig skal forbedre den kollektive trafik," siger han.