Verdens dyreste skole er en myte

I Danmarks Lærerforening mener man, at regeringen har brugt myten til at nedprioritere uddannelsesområdet, men undervisningsminister Tina Nedergaard afviser kritikken.

På listen over udgifter til eleverne i 1-6 klasse lå Danmark i årene op til år 2000 på en ubestridt førsteplads, men siden dengang er vi faldet til en placering som nummer seks på listen. Den samme tendens gør sig gældende, hvis man kigger på eleverne i 7-10 klasse. Her lå Danmark i årene op til år 2000 placeret mellem femte- og sjettepladsen, men er nu placeret som nummer 12.

Formand i Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er ikke overrasket over tallene og betegner det som en myte, at vi i Danmark har verdens dyreste folkeskole.

"I virkeligheden har det været en bekvem myte at tegne, fordi man i ly af den har reduceret midlerne til normalundervisningen med 6 procent," siger han peger på, at der er blevet nedlagt over 1.000 lærerstillinger i foråret, og at der efter hans vurdering er yderligere kommunale besparelser i vente.

Det er en myte, som de borgerlige har bragt til tovs, når de siger, at vi har verdens dyreste folkeskole, for det har vi ikke. Og vi er røget ned af rangstigen i løbet af årene, det er ikke noget, som er sket hen over et år.

Christine Antorini
Uddannelsesordfører, S

Han mener, at alle bør drage den "kolde og kyniske konklusion", at nedskæringer betyder et ringere undervisningstilbud til eleverne i skolen. DLF hæfter sig ved, at det er de samme måleinstrumenter, som benyttes år efter år. Derfor mener foreningen ikke, at der kan være tvivl om, at vi i forhold til andre lande bruger færre ressourcer på uddannelse - og det skaber bekymring i DLF.

"Jeg mener klart, at man burde have prioriteret elevernes grunduddannelse højere. De resultater, elever opnår i folkeskolen, er hele forudsætningen for, at vi kan klare os i den kommende konkurrence i verdenssamfundet," siger han og fremhæver, at der er behov for at investere i folkeskolen i stedet for at se den som et spareobjekt.

Ekspert: Vi havde den dyreste folkeskole
Han bakkes op af professor og leder af Center for Grundskoleforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, som ligeledes er klar til at aflive myten om, at vi har verdens dyreste folkeskole.

"Det med, at har verdens dyreste folkeskole skal vendes om, så vi i stedet siger, at vi havde den dyreste folkeskole," siger han og forklarer udviklingen med en demografisk sammensætning i kommunerne, som har tvunget dem til at nedprioritere på området, samt den økonomiske krise, der har betydet færre skatteindtægter.

Set i lyset af disse forhold mener Niels Egelund ikke, at der er tvivl om, at der vil ske flere nedskæringer på området, men han hæfter sig samtidig ved, at begge politiske fløje på Christiansborg har sendt signaler om, at der vil komme et forøget politisk fokus på at skabe en bedre folkeskole.

"Der er brug for at bruge flere penge på skolerne, og det må også være intentionen, når Lars Løkke Rasmussen for 14 dage siden var ude og sige, at de små skal gå lidt længere i skole," siger han og fastslår, at han ser det som en fornuftig satsning at forøge timetallet for de yngste elever.

S: Uddannelsesfødekæden bliver ramt
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, mener, at det er "løgn" og "ikke passer", når regeringen har givet udtryk for, at vi i Danmark har verdens dyreste folkeskole.

"Det er en myte, som de borgerlige har bragt til tovs, når de siger, at vi har verdens dyreste folkeskole, for det har vi ikke. Og vi er røget ned af rangstigen i løbet af årene, det er ikke noget, som er sket hen over et år," siger hun.

I den socialdemokratiske lejr mener man, at de borgerlige har brugt myten som en bekvem undskyldning for at undlade at investere i uddannelse. Christine Antorini opfatter det som en falliterklæring, at færre elever gennemfører en ungdomsuddannelse i forhold til for ti år siden - selvom vi i størstedelen af tiden har befundet os i en periode med højkonjunkturer.

Hun finder det "tankevækkende", at man i andre lande foretager massive investeringer i uddannelse, og efterlyser en mere målrettet indsats for den danske folkeskole, som er det nederste led i den uddannelsesmæssige fødekæde.

"Det er selve fødekæden, vi er ved at ramme. Hvis vi ikke får kompetencerne med i forhold til folkeskolen, så rammer det først ungdomsuddannelserne og derefter de videregående uddannelser," siger hun.

VK: En dyr folkeskole er ikke et mål i sig selv
Hos de to regeringspartier Venstre og De Konservative afviser man påstanden om, at man i læ af myten om verdens dyreste folkeskole har nedprioritet indsatsen for den danske folkeskole. De Konservatives uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, ser med positive briller på undersøgelsen.

"Jeg er glad for, at vi ikke længere bruger flest penge i verden. Det er ikke noget mål, at vi skal bruge flest mulig penge. Isoleret set er det positivt, at vi ikke ligger øverst. Det vi skal konkurrere om er at få de bedste resultater i folkeskolen - ikke at bruge flest mulig penge," siger han.

Han bakkes fuldt op af Venstres tidligere undervisningsminister og nuværende medlem af Folketingets uddannelsesudvalg, Ulla Tørnæs, som mener, at VK har gjort en stor indsats for skolerne.

"Vi er ikke enige i, at VK-regeringen har nedprioriteret folkeskolen. Tværtimod har vi haft folkeskolen på den politiske dagsorden siden november 2001, og vi har allerede gennemført adskillige reformer," siger hun.

Undervisningsministeren afviser kritikken
Undervisningsminister Tina Nedergaard afviser kritikken, da hun mener ikke, at OECD-rapporten konkluderer, at der bliver brugt færre ressourcer på folkeskolen i forhold til tidligere.

"Vi bruger derimod i dag flere ressourcer i folkeskolen end nogensinde tidligere. Både målt som samlede udgifter og som udgift pr. elev i 2009. De tal, EAG2010 opererer med, er fra 2007 og omfatter al voksenundervisning på grundskoleniveau og de frie skoler. Derfor kan de ikke sammenlignes," siger hun og tilføjer:

"Udgiftsudviklingen i folkeskolen beror i øvrigt på udviklingen i elevtallet og kommunernes lokale prioriteringer, herunder beslutninger om skolestruktur, specialundervisning, anvendelse af lærerressourcer med videre."