Verdensmålsambassadør Lina Nilsson kalder sig ungdommens ombudsmand

Når Lina Nilsson bliver spurgt, hvad hun laver som verdensmålsambassadør, er der et ord, hun hele tiden vender tilbage til:  

Håb.  

“Verdens udfordringer kan godt føles uoverkommelige, og for mig kan de også virke umulige at overvinde. Den følelse af modløshed ser jeg også hos andre unge. Her kan vi som verdensmålsambassadører gå ind og sige ‘der er en konkret handlingsplan for verden, det er noget, vi er fælles om, og vi alle kan gøre noget ved. Der er håb’, ” siger hun.  

Til daglig er hun kvalitetssupporter i Coop, men i sin fritid tager hun rundt i landet sammen med andre unge for at forankre engagementet omkring verdensmålene blandt danske unge – fra folkeskoleklasser til gymnasieelever. 

Hun er én ud af 41 unge mellem 16 og 30 år, der har tilbragt fem dage på verdensmålskademiet, der er et samarbejde mellem DUF og Verdens Bedste Nyheder. Projektet er finansieret af Tuborgfondet og skal støtte de unges stemme i samfundet og skabe opmærksomhed omkring verdensmålene. 

Fra business as usual til business with purpose 

vi skal væk fra business as usual, og hen til business with purpose.

Lina Nilsson
Verdensmålsambassadør

Lina Nilsson forklarer, at det i praksis betyder, at hun tager ud til folkeskoler og deltager på festivaler, hvor hun udbreder kendskabet til verdensmålene. For hende handler det særligt om at formidle på en kreativ måde. Ambassadørerne er bevæbnet med eksempelvis quizzer, lege og fællessang, når de kommer rundt i landet. 

“Når man bruger redskaber, som er mere kreative - som eksempelvis fællessang - kan vi røre ungdommen på en anden måde end med taler og oplæg. Vi kan skabe nogle følelser i dem, så de får lyst til at sprede budskabet og være med på den her fælles rejse, så vi får sat verdensmålene på dagsorden. Når vi står på stadion til EM og synger fædrelandssang, får vi også en følelse af fællesskab, og vi er en del af noget større.” 

Hvorfor er det vigtigt at engagere ungdommen i det her? Er det ikke vigtigere at engagere politikerne eller andre mennesker, der faktisk sidder på magten? 

“Jo, helt bestemt. Men vi skal væk fra business as usual, og hen til business with purpose. Jeg ser os verdensmålsambassadører som ombudsmænd for fremtidige generationer. Den måde vi driver forretning og politik på, har vi kørt i mange år. Men verdens udfordringer er så store og uoverskuelige, at vi er nødt til at tænke ud af boksen,” siger hun og fortsætter: 

“Og med al respekt for nuværende virksomhedsledere og magthavere, så er det svært at tage det afgørende første skridt i at bryde normerne. Hvis man inviterer unge ind til beslutningsbordet, kommer vi med nogle relevante indspark og refleksioner, som kan udfordre status quo og give nogle nye perspektiver på, hvordan vi kommer i mål. Vi er de næste, der skal tage over for de ledere, der er i dag. Det er vigtigt, vi får noget at skulle have sagt i den her sammenhæng.” 

Hvordan får unge en plads ved bordet ved hjælp af festivaler og fællessang? 

“Vi skal vise de unge, at verdensmålene kan være redskab til at starte en dialog. Første skridt er at blive bekendt med målene. Det næste er at fortælle, hvordan man kan bruge verdensmålene til at gå ind i en dialog om, hvordan eksempelvis ens kommune arbejder med kvalitetsuddannelse og ligestilling. Så kan man bruge det som indgangsreplik til beslutningstagerne. Når vi er ude på festivaler, er det for at lægge grundstenene til den indgangsreplik.”  

Potentiale i ungdommen 

Lina Nilsson anerkender, at hun ikke har håndfaste beviser på, at deres indsats skaber den forankring, hun ellers arbejder for. Men hun synes selv, hun kan se, at hun med egne ord “sætter spor”. 

“Jeg talte engang med nogle skoleelever om cirkulær økonomi og verdensmål 12, herunder tøjproduktion, der er en kæmpe synder. Her sagde de, at de slet ikke vidste, at tøj svinede så meget, og det talte vi om. Så var de sådan, ‘gud, nu ville de kun købe genbrug det næste år’. Det var ret stærkt at opleve.” 

Tror du, at de kunne efterleve det? 

“Nej, formentlig ikke. Men fordi det skete i en klassesammenhæng, og det er en sjov ting for eleverne at holde fast i, talte vi med lærerne om, at de kunne hjælpe med at være tovholder på tøjbyttearrangementer eleverne imellem. På den måde, kan det være med til at sætte gang i nogle ting. Også selvom det ikke holder et helt år,” siger Lina Nilsson, der mener, at de unge rummer et kæmpe potentiale.  

“Hvis vi ser på Fridays for Future, klimamarcherne og hele den bevægelse, der er enormt inspirerende, så giver det mig en tro på, at vi også kan mobilisere de samme kræfter omkring verdensmålene. Netop verdensmål 13 handler om klima, og det er vigtigt at sætte fokus på, men det er kun én af mange udfordringer, som verden står over for,” siger hun.  

Men Lina Nilsson understreger, at det vigtigste i arbejdet med at mobilisere ungdommen er at fortælle, at der er håb, og der er en plan – og at det er verdensmålene, der er planen. Så er det bare at tage fat på det, man selv synes, er vigtigt og starte derfra. Og det er noget, alle kan gøre – også de unge.