Vestager (R) offentliggør tilskudsfordeling og ansøgningsfrister
30. juni 2014 kl. 14.21
Økonomi- og Indenrigsministeriet har netop meddelt kommunerne og regionerne, hvordan bloktilskud og andre tilskud bliver fordelt i 2015. Med oplysningerne om næste års indtægter kan kommunerne og regionerne nu begynde den nærmere planlægning af udgiftsposterne i budgetterne for 2015. Det skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
For kommunernes vedkommende drejer udmeldingen sig om:
-Fordelingen af det samlede bloktilskud på 65,0 mia. kr.
-Fordelingen af landsudligningen og hovedstadsudligning.
-Fordeling af beskæftigelsestilskud på 11,9 mia. kr.
-Fordeling af ø-tilskud, tilskud til omstilling af folkeskolen og andre ordninger på samlet 6,9 mia. kr.
Økonomi- og Indenrigsministeriet udmelder samtidig de beløb, som den enkelte kommune kan regne med som statsgaranteret grundlag for udskrivningen af skat.
Kommunerne får også meddelelse om vilkår og ansøgningsfrister til forskellige tilskuds- og lånepuljer. Fristerne for nogle af hovedpuljerne er:
-Særtilskudspuljer: 4. august
-Lånepuljer (anlæg): 6. august
-Skattepulje: 5. september
For regionernes vedkommende drejer udmeldingen sig om fordeling af bloktilskuddet på samlet 89,3 mia. kr. Regionerne bliver også samtidig orienteret om bl.a. frister for ansøgninger om adgang til lån.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Indsigt
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Der findes ikke noget liberalt parti på Christiansborg
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump









































