Margrethe VestagerVestager vil fortsætte på toppost i EU
Når EU-kommissær Margrethe Vestager torsdag på et møde i Bruxelles stiller sig i spidsen for sin europæiske partiorganisation Alde, bliver hun en del af dens ansigt frem mod europaparlamentsvalget 23.-26. maj.
Samtidig bliver hun officielt kandidat til en af de EU-topposter, der skal fordeles efter valget, blandt andet posten som formand for EU-Kommissionen.
Det bekræfter hun nu for første gang i et interview med Politiken.
Modsat de øvrige europæiske partiorganisationer er Alde (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa) imod ideen med spidskandidater, Spitzenkandidaten. Derfor stiller den med et hold og ikke bare med ét navn.
"Jeg er en del af holdet," siger hun til avisen og tilføjer:
"Frem til valget skal jeg bidrage med at fortælle om, hvad vi har gjort i de seneste fem år. Jeg kommer nok ikke så meget rundt, jeg har stadig et fuldtidsjob at passe, men der bliver fælleseuropæiske diskussioner, hvor jeg kommer til at deltage," siger Margrethe Vestager.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads







































