Kommentar af 
Christina Olumeko

Vi skal have en offentlig debat om, hvorvidt bankerne stadig skal kunne skabe penge

Private bankers rolle på boligmarkedet er underbelyst. Derfor bør Folketinget undersøge, hvad bankernes pengeskabelse betyder for den voldsomme inflation i boligpriserne, skriver Christina Olumeko (ALT).

Som folkevalgt i den kommune, der har de højeste boligpriser er jeg optaget af, hvad vi kan gøre for, at boligpriserne nærmere sig et lavere inflationsniveau, skriver Christina Olumeko (ALT).
Som folkevalgt i den kommune, der har de højeste boligpriser er jeg optaget af, hvad vi kan gøre for, at boligpriserne nærmere sig et lavere inflationsniveau, skriver Christina Olumeko (ALT).Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Christina Olumeko
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Prisen på en ejerbolig i København er i gennemsnit steget med 125 procent siden 2012.

De høje boligpriser er en generel landsdækkende tendens, som nogle medier kalder en “boligfest”. Men ligesom de stigende priser på energi ikke er er energifest, så bør vi kalde boligpriserne for det, de er – nemlig et udtryk for voldsom inflation.

I mange år har et politisk flertal satset på, at boligpriserne vil falde tilstrækkeligt, hvis vi byggede flere ejerboliger. Vi kan imidlertid se både i København og i andre hovedstæder med samme strategi, at det kun tager toppen af prisstigningerne. Hvis vi skal gøre noget ved inflationen på boligmarkedet, kræver det nye løsninger.

Derfor er det på tide, at vi politikere taler om den store elefant i de små, dyre lejligheder; nemlig den rolle, som bankerne spiller på boligmarkedet.

Finanskrisen rettede opmærksomheden mod pengestrømme, men nu sover vi igen i timen

Christina Olumeko (ALT)
Medlem af Borgerrepræsentationen

I et debatindlæg i Politiken beskriver Ib Ravn og Jonas Jensen-Dharmaratne fra Gode Penge, hvordan banker skaber penge:

“Mange mennesker tror stadig, at banker udlåner Pers penge til Poul. Altså at banker formidler allerede eksisterende penge fra opsparer til låntager. Sådan foregik det rigtignok i sølvmønternes tid, men i dag skaber en bank bare kontopenge til udlån – når den har en villig låntager. Banken opskriver låntagers konto med det lånte beløb og trækker ikke beløbet fra nogen andens konto. Det er nye penge, der sendes i omløb i samfundet, når låntager køber det, lånet er ydet til.”

Bankerne skaber altså nye elektroniske penge, når de laver udlån. Bankernes rolle som pengeskabere er også beskrevet kort på Nationalbankens hjemmeside, hvor der står, at “bankerne skaber indlån og dermed penge i forbindelse med, at de låner penge ud”.

Private bankers rolle på boligmarkedet er underbelyst. Og det er mærkeligt, når bankerne ellers har en vigtig rolle som finansieringskilde til boliger. De færreste mennesker har råd til at betale en bolig ud af deres frie midler, og derfor optager de fleste et lån i banken. De lån er nye elektroniske penge, som ikke fandtes før.

På nuværende tidspunkt har vi ikke tilstrækkeligt grundige undersøgelser af, hvilke konsekvenser det har, at bankerne skaber penge. Vi ved dog, at bankerne kanaliserer udlån til de markeder, hvor de har mulighed for størst mulig indtjening og sikkerhed, og det har i vid udstrækning været boligmarkedet, hvilket cirka 75 procent af bankernes udlån går til.

Det vil altså sige, at størstedelen af de cirka 70 milliarder nye kroner, der årligt skabes gennem bankernes udlån, bliver kanaliseret direkte ind i boligmarkedet.

Læs også

Det er værd at undersøge, hvad den pengeskabelse betyder for boligpriserne. Vi ved, at en del af prisstigningen på boliger i København er drevet af befolkningstilvækst og et lavt udbud af ejerboliger. Det er simpel økonomi, og det benægter jeg ikke, men i den ligning vi skal også huske at kigge på udbuddet af penge.

I dag er pengeskabelse (nye penge skabt ved bankernes udlån) ikke en del af den politiske mainstream-debat. I stedet handler debatten kun om statens indtægter og udgifter samt hvilke sektorer, der skal have enten flere eller færre penge i finansloven. Det er problematisk, fordi finanssektoren har stor indflydelse på boligmarkedet såvel som samfundet i sin helhed.

Den lektie lærte vi ved finanskrisen, hvor det viste sig, at finanssektorens pengestrømme havde skabt et ustabilt boligmarked, som kollapsede. Efter en dyr lektie blev Finanstilsynet styrket, og reglerne for bankernes udlån blev skærpet. Finanskrisen rettede opmærksomheden mod pengestrømme, men nu sover vi igen i timen.

Til en start bør Folketinget indlede en undersøgelse af, hvad bankernes pengeskabelse betyder for boligmarkedets stigende boligpriser. For lige nu står vi et sted, hvor vi ganske enkelt mangler svar på fundamentale spørgsmål.

Et alternativ kunne for eksempel være, at pengeskabelsen flyttes til Nationalbanken. Sådan en reform ville betyde, at banker ikke længere kan skabe nye penge, men blot kanalisere allerede eksisterende penge rundt

Christina Olumeko (ALT)
Medlem af Borgerrepræsentationen

På baggrund af undersøgelsens resultater skal vi have en offentlig debat om, hvorvidt bankerne stadig skal kunne skabe penge. Et alternativ kunne for eksempel være, at pengeskabelsen flyttes til Nationalbanken, sådan at Nationalbanken både kan skabe fysiske penge (som i dag) og elektroniske penge. Sådan en reform ville betyde, at banker ikke længere kan skabe nye penge, men blot kanalisere allerede eksisterende penge rundt.

Dermed ville bankerne blive det, som størstedelen af den danske befolkning rent faktisk tror, at de allerede er – nemlig finansielle institutioner, der formidler folks overskydende opsparinger til folk, som efterspørger lån. Eller med andre ord: Institutioner, der “udlåner Pers penge til Poul”.

Som folkevalgt i Københavns Kommune – som er den kommune, der har de højeste boligpriser – er jeg optaget af, hvad vi kan gøre for, at boligpriserne nærmere sig et lavere inflationsniveau. Det bør være en af hovedopgaverne for alle partier. Det skylder vi de mange danskere, der i dag er udelukket for boligmarkedet.

Vi er lige nu ved at skabe et opdelt Danmark, hvor nogle er fastlåst som boliglejere og andre som boligejere, og det kan ses på formueuligheden, hvor de rigeste ti procent ejer halvdelen af danskernes samlede formue. Dertil kommer, at de mange penge, som danskerne i dag betaler i boliggæld til bankerne kunne være brugt mere produktivt i økonomien.

Lad os tale om elefanten i vores hjem. “Boligfesten” er også inflation, og vi bliver nødt til at undersøge årsagerne og bankernes pengeskabelse til bunds.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christina Olumeko

MF (ALT)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2022)

0:000:00