Virkeligheden indhenter politikerne

Kommissioner nedsat af politikerne bliver ellers ofte beskyldt for at være en syltekrukke. Men det ser langtfra ud til at være tilfældet.

Selv om politikerne i det seneste årti har haft travlt med at afvise anbefalingerne fra både en velfærdskommission, en skattekommission og senest en arbejdsmarkedskommission, så dukker forslagene op igen, når politikerne er tvunget til reformer.

Sådan er det også gået med Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger. Opgøret med de store tabuer som efterløn og dagpenge er allerede taget, og nu er den nye regering på vej med reformer af fleksjob og førtidspension, der netop tager udgangspunkt i kommissionens anbefalinger.

V og S slog syv kors for sig
Anbefalinger som ellers blev blankt afvist af politikerne, allerede inden de så dagens lys.

De har været inde på alle de store felter. Når vi når til vejs ende med reformerne af fleksjob og førtidspension, så har de været inde at skrue på alle de væsentlige punkter, vi har peget på.

Jørgen Søndergaard
Formand for Arbejdsmarkedskommissionen

"Vi sidder i en krise, hvor dagsordenen er, at ledigheden stiger rundt omkring i verden, og vi sidder i et internationalt økonomisk tilbageslag, og derfor er det ikke på dagsordenen at skære i efterlønnen eller dagpengene," sagde daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), dagen før kommissionen offentliggjorde sine anbefalinger den 20. august 2009.

Også den daværende opposition havde travlt med at lægge afstand til eksperternes forslag.

"Socialdemokraterne er af den opfattelse, at efterløn, dagpenge og førtidspension under ingen omstændigheder skal forringes," sagde daværende arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen (S) i partiets ugebrev efter offentliggørelsen af anbefalingerne.

Problemet går jo ikke væk af sig selv
Trods den kradse afvisning fra de to store partier, så er formanden for Arbejdsmarkedskommissionen ikke overrasket over, at så mange af forslagene allerede er blevet til virkelighed.

"Jeg sagde allerede dengang, vi kom med rapporten, at virkeligheden indhenter politikerne på et tidspunkt. Den problemstilling, vi skulle komme med forslag til at løse, ville jo ikke gå væk af sig selv. Den er i stedet blevet meget tydeligere," siger økonomen Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Han uddyber:

"Jeg var ret sikker på, at de grundlæggende problemer med at finansiere den offentlige sektor ikke ville gå over af sig selv. Udgangspunktet for kommissionen var, at skatteforhøjelser ikke længere er en mulighed. Der er kommet en udbredt enighed om, at skattetrykket har nået smertegrænsen, og så må man tage fat i arbejdsmarkedsreformerne," siger Jørgen Søndergaard.

Den økonomiske krise betød i første omgang, at politikerne ikke ville røre ved forslagene. Men sidenhen har den samme økonomiske krise fremrykket de reformer, som ifølge Jørgen Søndergaard ville være kommet før eller siden.

Der er skruet på de væsentlige knapper
Dermed har den økonomiske krise også betydet, at flere af anbefalingerne er blevet til virkelighed hurtigere end ventet.

"Det har været nødvendigt at lave reformer på grund af krisen som eksempelvis med genopretningspakken, og der er nogle af vores forslag kommet med. De offentlige finanser er blevet så meget forværret, at man blev nødt til at handle," siger Jørgen Søndergaard.

I dag kan han med tilfredshed se tilbage på, at kommissionens arbejde bestemt ikke har været det rene tidsspild.

"De har været inde på alle de store felter. Når vi når til vejs ende med reformerne af fleksjob og førtidspension, så har de været inde at skrue på alle de væsentlige punkter, vi har peget på," siger Jørgen Søndergaard.

Reformer af uddannelse lader vente på sig
Når det gælder om at få de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet, så har politikerne dog fortsat ikke handlet på eksperternes forslag.

"Hvis man skulle pege på et felt, hvor man ikke rigtig har taget fat, så er det i forhold til at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Her kom vi med en række forslag, som vi dog er usikre på, hvor stor effekten vil være af," siger Jørgen Søndergaard.

Her foreslog kommissionen blandt andet at begrænse SU-perioden til normeret studietid for sene studiestartere og at målrette 10. klasse mod unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse.

Det er endnu ikke sket. Men det store spørgsmål er ikke så meget om, men hvor længe, der går, før også disse forslag bliver til virkelighed.