Vismænd advarer mod nye afgifter til bilejere

ANBEFALINGER: De økonomiske vismænd advarer med ny rapport mod at lægge nye afgifter på privatbilisme for at sænke klimabelastningen. Kortsigtet og useriøst, lyder det fra Det Økologiske Råd.

Private bilejere er allerede overbeskattet. Derfor bør politikerne ifølge vismændene vende sig andre steder hen end mod personbilerne, når de skal finde nye klimabesparelser.
Private bilejere er allerede overbeskattet. Derfor bør politikerne ifølge vismændene vende sig andre steder hen end mod personbilerne, når de skal finde nye klimabesparelser.Foto: /ritzau/Mathias Løvgreen Bojesen
Kim RosenkildeMorten Øyen

Det er billigere for samfundet at begrænse landbrugets klimabelastning end at presse nye klimatiltag ned over de private bilejere.

Det vurderer de økonomiske vismænd i en ny rapport om klimabelastningen fra de sektorer, som ikke er en del af EU’s CO2-kvoteordning.

I rapporten har vismændene analyseret, hvordan de nødvendige klimareduktioner frem mod 2030 kan opnås billigst for samfundet.

Og her er konklusionen, at beskatningen af personbiler i forvejen er for høj og forkert sammensat. Derfor vil det være forbundet med betydelige samfundsøkonomiske omkostninger at hæve afgiften på benzin og diesel yderligere.

”Vi anbefaler derfor, at private biler friholdes fra yderligere regulering rettet mod drivhusgasudledninger,” siger økonomiprofessor Lars Gårn Hansen fra Det Miljøøkonomiske Råd.

I stedet peger vismændene på, at det vil være mere samfundsøkonomisk rentabelt at hente CO2-reduktioner inden for landbruget.

Elbiler gør ingen klimarevolution
Rapportens fokus er på EU’s mål frem mod 2030. Her ser Danmark ind til videre ud til at skulle reducere klimabelastningen for områder uden for den europæiske kvoteordning med 39 procent i forhold til niveauet i 2005.

Det handler først og fremmest om landbruget, transportsektoren og opvarmning af boliger. Eller mere populært biler, bønder og boliger.

Transportdelen står for knap 40 procent af den samlede C02-udledning i de ikke-kvotebelagte sektorer. Hovedparten kommer fra vejtransporten, og alene personbiler står for halvdelen.

Og selv om elbiler er en teknologi i hastig udvikling, så gør det heller ikke regnskabet for klimabesparelse inden for privatbilismen mere fordelagtigt.

Det skyldes blandt andet, at luftforurening og klimabelastning kun er af mindre betydning, når privatbilismens samfundsøkonmomiske påvirkning gøres op.

”De store gener fra bilparken handler om trængsel og om ulykker. Og her er der er ikke nogen forskel mellem elbiler og almindelige biler. Så på de store vigtige ting er der ikke meget at hente ved at skifte til elbiler,” siger Lars Gårn Hansen.

Ulykker og trængsel er største gene
Dykker man lidt ned i vismændenes analyser, vil man se, at de anbefaler en mere grundlæggende omkalfatring af det danske afgiftssystem for personbiler.

Som systemet er skruet sammen nu, er afgifter ikke i tilstrækkelig grad målrettet de negative bivirkninger ved privatbilismen, som ifølge vismændene først og fremmest handler om trængsel, ulykker og støj.

Stod det til vismændene skulle afgifts- og ejerafgiften helt afskaffes, mens brændstofafgiften skulle reduceres, så den alene knytter sig til de eksterne omkostninger ved klimabelastning og luftforurening.

Til gengæld skulle der lægges afgift direkte på kørsel i form af kørselsafgift, som optimalt set er differentieret efter sted og tidspunkt for at afspejle omkostningerne ved trængsel.

”Den samlede beskatning af biler bør reduceres og omlægges, så beskatningen i højere grad sker gennem kørselsafgifter primært i byerne og i myldretiden. Så de modsvarer de store negative effekter, som er fra biler. Og så skal man bevare en vis brændstofafgift, for der er luftforurening og drivhusgasudledninger fra biler,” siger Lars Gårn Hansen fra Det Miljøøkonomiske Råd.

Kortsigtet betragtning
Det er imidlertid ikke alle, der er lige imponeret over de økonomiske vismænds friholdelse af privatbilismens CO2-udledninger.

Hos Det Økologiske Råd mener man ikke, at vismændene tager klimaproblematikken tilstrækkeligt seriøst, når de udelukkende forholder sig til, hvad der skal ske frem til 2030.

”Med Paris-aftalen kigger vi frem mod 2050. Med den træghed den grønne omstilling har på transportområdet, så bør man allerede nu få nogle mere ambitiøse mål for den sektor også. Går vi først i gang med transporten efter 2030, så er det allerede ved at være for sent,” siger Christan Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Han undrer sig også over, at vismændene har valgt at dele transportsektoren op og koncentrere sine analyser og konklusioner alene omkring privatbilismen.

”Vi har jo et afgiftssystem, som er skruet sammen på en måde, hvor afgifterne på de private biler afspejler lavere afgifter på erhvervstransport. Det giver en omfordeling fra den almindelige forbrugere til erhvervslivet,” siger Christian Ege.

Dokumentation

Det anbefaler vismændene

Frem mod 2030 skal Danmark reducere udslippet i ikke-kvotesektoren med 2,5 millioner ton såkaldte CO2-ækvivalenter. Det vil sige en mængde drivhusgasser, der svarer til klimapåvirkningen fra 2,5 millioner ton CO2.

Den bedste måde at gøre det på i forhold til samfundsøkonomien er ved at hente 37 procent af reduktionerne i landbruget og ved at lade personbilerne gå fri. Ifølge vismændenes beregninger vil det give et samfundsøkonomisk plus på 0,4 milliarder kroner om året frem mod 2030.

I det mest givtige eksempel foreslår vismændene at hente 14 procent af reduktionerne gennem kvoter, mens de resterende 49 procent hører under ’øvrige’. Det er områder som opvarmning af boliger og den del af erhvervet, der er i ikke-kvotesektoren.

Landbrug
Den bedst mulige løsning er i vismændenes øjne at indføre afgifter på de dele af landbruget, der udleder drivhusgasser, nemlig dyrehold, kunstgødning og dyrkning af forskellige afgrøder. Det skal ske sammen med rabatter for bedrifter, der indfører de rigtige rutiner og teknologier.

Selvom reduktioner i landbruget er et økonomisk plus for samfundet, vil afgifterne i sagens natur koste landbruget penge. De penge kan man eventuelt betale tilbage til landmændene, så længe det sker ud fra beregninger fra før, afgifterne blev indført. Det skal sikre, at man ikke mister effekterne af afgifterne.

Personbiler
Det er relativt dyrt at reducere udledningen fra personbiler. Derfor bør der ikke lægges yderligere afgifter på dem. Politikerne bør omvendt reducere og ændre de afgifter, der allerede er, så bilejere i højere grad skal betale for de ting, der sviner og koster i form af støj og ulykker.

Her tænker vismændene især på, når bilerne er på vejene, og foreslår derfor afgifter på kørsel og brændstof. Derfor vil de have erstattet registrerings- og ejerafgifter med en kilometerafgift. Selvom de også anbefaler en brændstofafgift, foreslår de faktisk den nuværende sænket, fordi den er for høj i forhold til påvirkningen.

Kvoter
Overordnet set er en ensartet CO2-afgift den mest effektive måde at opnå reduktioner. Sådan en har man i EU’s kvotesystem, som Danmark bør arbejde for at få gjort mere effektivt.

En aftale fra november har ændret i den måde, overflødige kvoter bliver pillet ud af kvotesystemet. Det gør, at der nu også kommer en langsigtet effekt af tiltag, der reducerer efterspørgslen på kvoter. Til gengæld bliver effekten af nationale kvoteannulleringer mindre.

Kvoteannulleringer er noget, der typisk overvejes i ambitiøse lande. Derfor bør Danmark have det med i baghovedet, når klimapolitikken laves i fremtiden.

Læs hele rapporten her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Ege

Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), medlem af SF’s landsledelse og af Det Miljøøkonomiske Råd
cand.tech.soc. (RUC 1979)

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00