Vismænd til regeringen: Fint med lavere elafgift, men det haster med en generel klimaskat

Der er afmålt ros, en løftet pegefinger og et godt råd til regeringens klimapolitik i De Økonomiske Råds nye rapport om dansk økonomisk aktuelle status, der også indeholder kommentarer til regeringens nylige reformudspil ”Danmark kan mere I”.

For godt nok er det ”hensigtsmæssigt, at regeringen i sit reformudspil foreslår at sænke den almindelige afgift”. Men skal klimalovens mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030 gøres billigst skal det ske med en ensartet drivhusbeskatning.

Når der er usikkerhed om vejen og instrumenterne frem mod 2030 og videre mod 2050, og usikkerheden ventes at blive afklaret med tiden, har virksomhederne incitament til at se tiden an. Dermed mindskes investeringerne her og nu, til ugunst for produktivitet og teknologisk udvikling.

De Økonomiske Råds formandskab
Dansk Økonomi, efterår 2021

Og så er det ikke nok blot at sænke elafgiften, som regeringen foreslår. Så bør den – og andre klimarelaterede afgifter og tilskud – erstattes med en ensartet drivhusgasafgift på alle netto-udledninger i Danmark, med fradrag for kvoteprisen i kvotesektoren.

”Det er samfundsøkonomisk billigere at mindske drivhusgasudledningerne i Danmark via en drivhusgasafgift end via elafgiften, der kun indirekte beskatter udledninger,” skriver De Økonomiske vismænd i den nye rapport.

De Økonomiske Råds beregninger viser, at 70 procents målet kan nås billigt med en afgift på omkring 1200 kroner per ton CO2e i 2030, og at det vil føre til et velfærdstab for danskerne på knap fire milliarder kroner årligt.

Fastholdes de nuværende energiafgifter og elafgiften som vi kender dem, stiger velfærdstabet fra fire til syv milliarder kroner, viser beregningerne.

"Decideret sort forslag"
Regeringens forslag om at sænke elafgiften fra 90 øre/kWh til cirka 57 øre/kWh i 2030 er en del af efterårets store reformforhandlinger, men forslaget nyder ikke kun opbakning.

For selvom en lavere elafgift ifølge regeringen vil ”understøtte den grønne omstilling” har blandt andre Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, kald forslaget ”decideret sort.”

“Det her er med til at øge risikoen for, at vi ikke har vedvarende energi nok frem til 2030. Det kan virke kontraproduktivt i forhold til, om vi kan producere nok vedvarende energi, i takt med at vores elforbrug stiger. Det betyder, at vi risikerer at være nødt til at holde gang i noget fossilt eller biomassebaseret i længere tid," sagde han til Altinget, da forsalget blev præsenteret i september.

Modsat har Dansk Energis direktør Lars Aagaard talt for, at det nuværende prishop i energipriserne burde besvares politisk ved at speede op for regeringens plan om en afgiftslettelse på strømforbruget.

”Det bør ske nu og her i stedet for at lave en meget lang trappe med små trin frem til 2030,” sagde Lars Aagaard til Altinget i sidste uge.

Haster med CO2-skat
Elafgiften er dog kun en mindre forret til den ensartede CO2-afgift, som ventes at blive det helt store klimapolitiske hovedret frem mod årsskiftet, når en ekspertgruppe kommer med forslag til en grøn skattereform, og som vismændene mener kun kan gå for langsomt med at blive skruet sammen.

Deres beregninger viser nemlig, at den nuværende kurs i klimapolitikken – drevet af tilfældige afgifter og tilskud – vil hæve prisen for at nå klimamålet til mindst 18 milliarder kroner om året i 2030.