Vismænd vil sende togdrift i udbud

Skal DSB bringe sine omkostninger alvorligt ned, er udbud den bedste vej at gå.

Det konkluderer de miljøøkonomiske vismænd i ny rapport, der netop er udkommet.

"Staten bør sende større dele af den danske togtrafik i udbud for at sikre effektiviseringsgevinsterne," lyder det i rapporten.

Vismændene peger på, at der er gode erfaringer ved udbuddet af togdriften i Midt- og Vestjylland, som har givet en besparelse på 16,5 procent, i forhold til hvad det kostede med DSB. Derudover peger man på, at der er gode erfaringer i udlandet, hvor der er set besparelser på omkring 20 procent. Konkret henviser man til Tyskland, Holland og Sverige.

Hvis nogen får en god idé om udlicitering, så bakker vi det selvfølgelig op. Men det er vigtigt, at man tænker sig godt om, for det er meget svært at lave om, hvis det går galt.

Lars Kaspersen
Kommunikationsdirektør i DSB

I Danmark er der ikke umiddelbart planer om, at større dele af togdriften skal sendes i udbud, men den borgerlige opposition har gjort det til et hovedkrav forud for de nært stående forhandlinger om nye kontrakter med DSB. Og den nye transportminister, Magnus Heunicke (S), har også luftet tanken om at bruge udbudsinstrumentet mere, men har samtidig understreget, at DSB skal være grundstammen i dansk togdrift.

Budskabet om DSB som grundstamme er ikke noget, vismændene umiddelbart tillægger nogen betydning. I stedet er fokus på, hvordan og ikke mindst hvor meget DSB kan effektiviseres. I spørgsmålet om hvordan, er det som nævnt udbud, der er vejen frem, mens den nuværende strategi med intensiv statsstyring skydes ned som en ringere løsning.

Med intensiv styring vil man kun kunne nå ca. halvdelen af potentialet, lyder det. Vismændene peger i den forbindelse på, at det endnu ikke er lykkedes staten at gennemføre den planlagte årlige besparelse på 300 millioner i kontraktbetalingen til DSB.

"Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, hvor effektiv styringen af DSB reelt er," lyder det i rapporten.

Besparelsen blev varslet, i forbindelse med at selskabet gik i gang med en spareplan under navnet "Sundt DSB". Her er målet, at DSB i 2014 skal effektivisere virksomheden med én milliard kroner i forhold til 2011.

DSB har stort effektiviseringspotentiale
Efter et par år med voldsomt store økonomiske problemer er selskabet begyndt at komme på ret køl: Man har vendt et dundrende underskud i 2011 på knap 700 millioner kroner til et overskud på 340 millioner i 2013. Man skulle altså mene, at målet derfor allerede er blevet indfriet et år for tidligt.

Men den udlægning maner vismændene til jorden. Det forbedrede regnskab handler ifølge vismændene hovedsagelig om bortfald af engangsposter i 2011 samt afvikling af de underskudsgivende aktiviteter i Sverige.

Vismændene konkluderer derfor, at effektiviseringen i Danmark kun lyder på 210 millioner kroner, og at der derfor fortsat er plads til at forbedre driftsøkonomien i Danmark med omkring én milliard kroner om året.*

Gradvis udlicitering
Vismændene anbefaler dog ikke, at man bare sætter gang i udbud for fuld skrue. Der skal således være tale om en gradvis udlicitering af jernbanen, så man undgår de problemer, som opstod i Storbritannien, hvor man i 90'erne i ét hug udliciterede hele togdriften, hvilket betød, at mange kontrakter senere måtte genforhandles.

Det har været fremført, at udbud i sig selv kan være meget dyrt, fordi der er omkostninger ved dels at udarbejde udbudsmateriale og dels at vurdere de tilbud, der kommer fra operatørerne. Konsulentfirmaet BCG har vurderet, at det vil beløbe sig til mellem 250 og 350 millioner kroner om året, alt efter hvor meget der bliver udbudt. Vismændene vurderer dog, at tallet vil være en hel del lavere på maksimalt 100 millioner kroner om året.

DSB undrer sig over beregning
Fra DSB lyder det, at man ikke helt kan genkende de beregninger, som vismændene baserer deres anbefalinger på. Kommunikationsdirektør Lars Kaspersen afviser ikke, at udbud kan være en fordel for togdriften, men han mener ikke, at det er så enkelt, som vismændene gør det til.

"Hvis nogen får en god idé om udlicitering, så bakker vi det selvfølgelig op. Men det er vigtigt, at man tænker sig godt om, for det er meget svært at lave om, hvis det går galt," siger han.

Lars Kaspersen mener derfor, at der er behov for "at regne det igennem et par gange mere", før man konkurrenceudsætter større dele af jernbanen. Han mener også, at den intensiverede statslige styring virker fint, og han tvivler i det hele taget på vismændenes beregning af, hvor meget DSB har effektiviseret driften i Danmark.

"Vi har meget svært ved at genkende de tal, som man kommer frem til. Så vi har taget kontakt til vismændene for at få en dialog om det," siger han og tilføjer:

"Vores plan er at effektivisere den danske forretning med én milliard. Og dér har vi nået 800 millioner, og her indgår de svenske aktiviteter ikke. Så jeg er ikke enig i, at vi kun har effektiviseret for 200 millioner," siger Lars Kaspersen.

* Vismændene har efterfølgende erkendt, at beregningerne om at DSB forsat kan spare omkring en milliard ikke er korrekte. De fastholder dog fortsat anbefalingen om, at der er gevinster at hente ved at sende togdriften i udbud.