VW, FCK og en smuk stol: Mød DA's nye førstemand

Jacob hvem? Sådan lød reaktionen fra mange sider, da Dansk Arbejdsgiverforening i sidste uge præsenterede deres nye administrerende direktør.

Forud for udnævnelsen var der spekuleret i kendte ansigter fra medlemsorganisationerne som Laurits Rønn (Dansk Erhverv), Kim Graugaard (DI) og Lars Storr-Hansen (Dansk Byggeri).

De interne kandidater blev fravalgt til fordel for Jacob Holbraad, der er direktør for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

I stedet for arbejdsgiverorganisationernes store kanoner bliver det altså en 47-årig superembedsmand, som skal tage arven op efter Jørn Neergaard Larsen (V), som nu er beskæftigelsesminister i Venstre-regeringen.

Medie-velkomsten som ham den ukendte generer ikke arbejdsgivernes kommende førstemand.

“Jeg har jo været embedsmand i små 20 år. Og der har det jo ikke været min rolle at springe rundt i medierne, så i den sammenhæng er det jo helt korrekt, at jeg ikke er kendt,” griner Jacob Holbraad.

De værdier, jeg har med hjemmefra, er nok, at det man gør, det skal man gøre godt - ellers skal man måske bare lade være med at gøre det.

Jacob Holbraad
Kommende adm. direktør i DA

I centraladministrationen er han dog langt fra et ubeskrevet blad.

Som departementsråd i Statsministeriet under Løkke (V) og senere Helle Thorning-Schmidt (S), afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet under Claus Hjort Frederiksen (V) og Inger Støjberg (V), kontorchef i Finansministeriet og ministersekretær for Anders Fogh Rasmussen (V) har Jacob Holbraad som embedsmand haft et fast greb om det politiske centralnervesystem siden starten af 00’erne.

Hvordan de erfaringer kommer til at præge ham som ny frontfigur i arbejdsgivernes hovedorganisation, foretrækker han først at tale om efter 1. november, hvor han formelt stempler ind i DA-huset i Vester Voldgade.

Ømt punkt for danske klassikere
Men hvem er han så - ud over sit CV - ham Jacob, som fremover skal repræsentere 14 arbejdsgiverforeninger og deres tilsammen 24.000 private medlemsvirksomheder?

Han er nok mest far til Clara på 13 og Lucas på 10. Og selvfølgelig gift med Christina Hvid, der som tidligere administrerende direktør i Danske Slagterier - og nu administrerende direktør i den kollektive samarbejdsorganisation Bus & Tog - hidtil har været den mest eksponerede del af ægteparret.

Foran villaen på Frederiksberg holder en VW Tiguan - heldigvis en benzin, så der burde ikke været fiflet med motoren. Mest fordi den er sikker og en praktisk familiebil.

“Biler er ikke noget, jeg går voldsomt op i, men det er da en super fed bil at køre i,” siger Jacob Holbraad.

Til gengæld betyder det noget, hvad der gemmer sig bag væggene på villaen på Frederiksberg og i sommerhuset i udkanten af Hornbæk.

Her vil man kunne møde mange danske designklassikere.

“Jeg glæder mig hver dag, når lyset falder på den helt rigtige måde på et møbel,” fortæller den kommende DA-direktør begejstret.

Yndlingsstolen er Wegners ‘The Chair’.

“Den er fantastisk smuk og let, og samtidig rigtig god at sidde i. Så den forener noget funktionelt og i mine øjne noget kunstnerisk meget, meget flot,” siger han.

Gør det godt - eller drop det
Jacob Holbraad er født i Odense og opvokset i Maribo på Lolland. Omgivet af hvide kitler, som han siger - faren var læge og moren sygeplejerske. En tryg og ifølge ham selv helt almindelig opvækst.

“De værdier, jeg har med hjemmefra, er nok, at det man gør, det skal man gøre godt - ellers skal man måske bare lade være med at gøre det,” siger han.

Som 14-årig fik han sit første job på det lokale hotel i Maribo.

“Jeg har altid holdt enormt meget af at arbejde. Jeg synes simpelthen, at det er sjovt,” fortæller han.

Efter gymnasiet rørte han et år i gryderne på centralkøkkenet på Frederiksberg Hospital, og bagefter fulgte flere studiejobs. Men det var først, da han under uddannelsen som scient. pol. kom i praktik i Landbrugsraadet, at praksis og teori gik op i en højere enhed.

“Det var nok der, at jeg blev rigtigt vækket. Det dér scient. pol. kan godt være lidt luftigt, men der fik jeg for første gang et konkret billede af, hvordan man anvender redskaberne i praksis,” siger han.

Den anden side af arbejdsmarkedet har den nye DA-direktør aldrig personligt stiftet bekendtskab med.

“Jeg har aldrig været arbejdsløs. Men jeg har da fået SU, så jeg er altså ikke helt ukendt med overførselssystemet,” siger han.

Bliver aldrig ironman
I studietiden blev der også tid til at spille fodbold, og blandt holdkammeraterne fra dengang finder man i dag flere af Jacob Holbraads nærmeste venner.

Bolden har han dog ikke rørt i mange år, men nøjes med at følge favoritholdene Liverpool og FC. København foran skærmen.

“Jeg har smadret mit knæ fuldstændig. På samme bane, hvor Ståle Solbakken ødelagde sin karriere, uden sammenligning i øvrigt,” fortæller han grinende.

Knæet rækker til to-tre løbeture om ugen og en cykeltur til arbejde, men den hastigt voksende skare af ironmen kommer næppe til at tælle DA-direktøren i deres rækker.

“Den klub bliver jeg nok aldrig medlem af. Jeg prøver da at være i basal god form, men jeg kommer ikke til at drøne rundt og løbe maraton og alt det der. Det rækker hverken knæet eller tiden til,” siger Jacob Holbraad.

Klar til at få bank i pressen
Konkrete holdninger til de store beskæftigelsespolitiske temaer holder Jacob Holbraad indtil videre tæt til kroppen. Men han står gerne ved, at han er drevet af “højtravende idealer”.

“Danmark er et rigtig fint land at leve og bo i, og det er det for langt de fleste af os. Sådan skal det blive ved med at være, og det kræver, at vi alle sammen yder en indsats,” siger han.

Danmark er omgivet af knaldhård konkurrence, understreger han:

“Hele verden løber forbi os, hvis ikke vi passer på. Vi har fået et rigtig godt samfund overdraget fra vores forældre, og har en pligt til at aflevere et godt samfund videre.”

Udsigten til at blive en offentlig - og i visse kredse uundgåeligt udskældt figur - skræmmer ikke DA’s kommende spydspids.

“Det er klart, at det med at komme i medierne og skyde med skarpt og blive skudt på vil være nyt for mig. Og at der så er nogen, som vil sige noget grimt om mig engang imellem, det har jeg det egentlig ganske roligt med,” slutter Jacob Holbraad.