Wammen har fundet ekstra milliarder til råderum og byggeri

Regeringen har fået over tre milliarder kroner mere til varige løft af velfærden og de offentlige investeringer. Godt halvdelen prioriteres til investeringer, mens resten tilskrives det finanspolitiske råderum.

Råderummet var ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) "intakt", da han torsdag fremlagde regeringens nye konvergensprogram.
Råderummet var ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) "intakt", da han torsdag fremlagde regeringens nye konvergensprogram.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Finansminister Nicolai Wammen (S) og regeringen har fået flere milliarder på lommen, som kan bruges til varige forøgelser af de offentlige udgifter.

Ifølge regeringens nye såkaldte konvergensprogram er den offentlige økonomi varigt forbedret med over tre milliarder kroner sammenlignet med situationen i august.

Hovedparten af de ekstra penge stammer fra en ”strukturel” forbedring som følge af blandt andet lavere renteudgifter og højere renteindtægter for staten end forventet.

”Nye oplysninger (…) øger isoleret set manøvrerummet med ca. 2,5 mia. kr. Her af prioriteres ca. 1,5 mia. kr. til et løft af rammen for offentlige investeringer og 1 mia. kr. til en forøgelse af råderummet,” skriver Finansministeriet i konvergensprogammet, som er den årlige afrapportering om dansk finanspolitik til EU.

Herudover har andre ”tekniske justeringer” frigjort yderligere 750 millioner kroner varigt.

Det dækker ifølge en fodnote ”blandt andet” over tekniske ændringsforslag fra finanslov 2021 og nye udgiftsskøn til udviklingsbistand og covid-19 relaterede indsatser.

Fakta

Finanspolitisk råderum

Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for hvor meget plads, der er til nye politiske initiativer på skatte- og udgiftsområdet, herunder realvækst i det offentlige forbrug eller andre politiske initiativer, inden for målet om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025.

Det finanspolitiske råderum for de enkelte år udmøntes hvert år i forbindelse med tilrettelæggelsen af finanspolitikken – dvs. i forbindelse med økonomiaftaler med kommuner og regioner samt finanslovforslaget og de efterfølgende aftaler om finansloven.

Råderummet i konvergensprogrammet for 2021 er opgjort til ca. 19½ mia. kr. i 2025. Det er samme niveau som i august 2020, men i perioden er der sket flere udviklinger som trækker i forskellige retninger.

  • I aftalen om ny ret til tidlig pension (oktober 2020) indgår et finansieringsbidrag fra nytænkning af beskæftigelsesindsatsen på ca. 1 mia. kr. fra 2024. I fremskrivningen er det beregningsteknisk lagt til grund, at besparelsen udmøntes som lavere driftsudgifter i kommunerne, hvilket isoleret reducerer den højest mulige offentlige forbrugsvækst, men ikke råderummet til øvrige formål.

 

  • I Aftale om finansloven for 2021 og Aftale om stimuli og grøn genopretning (december 2020) er der samlet prioriteret flere midler til initiativer, der påvirker det offentlige forbrug i 2021 end i 2025, hvilket isoleret set reducerer væksten.

  • Yderligere er der med den underliggende forbedring af den strukturelle saldo i konvergensprogrammet prioriteret 1 mia. kr. til en forøgelse af råderummet inden for målet om strukturel balance i 2025.

Kilde: Finansministeriet

Ved præsentationen af konvergensprogrammet sidste torsdag slog finansminister Nicolai Wammen flere gange fast, at det finanspolitiske råderum var ”intakt” i forhold til i august. Dengang lød det på 19,5 milliarder kroner, og i dag lyder det fortsat på 19,5 milliarder kroner.

I mellemtiden er der dog blevet brugt, hvad der svarer til 1,75 milliarder kroner af råderummet til Arne-pensionen og på finansloven for 2021 med en dertilhørende genopretningspakke.

Demografi og forsvar lægger beslag på det meste
I modsat retning trækker den ekstra milliard Nicolai Wammen har kunnet prioritere til råderummet, samtidig med at der altså er lagt 1,5 milliarder kroner oven i rammen til offentlige investeringer.

Og offentlige investeringer er der mange ønsker til i disse uger, hvor regeringen forhandler om en ny stor investeringsplan for infrastruktur.

Den årlige investeringsramme til bygninger og anlæg forventes i perioden 2021 til 2025 at ligge mellem cirka 65 milliarder kroner og 75 milliarder kroner.

Ud af det aktuelle råderum på 19,5 milliarder kroner er de to milliarder dog allerede på forhånd reserveret til udgifter i forbindelse med forsvarsforliget fra 2018 og til ’sikring af gode rammebetingelser i dansk erhvervsliv’ i forlængelse af Nordsøaftalen fra 2017.

Regeringen har herudover lovet som minimum at øge de offentlige udgifter til ikke mindst kommuner og regioner i takt med, at der bliver flere ældre og flere børn.

Det såkaldte demografiske træk forventes samlet set at koste 11 milliarder kroner af råderummet frem til 2025, svarende til en årlig vækst i de offentlige udgifter på 0,5 procent. For kommunernes vedkommende svarer det til omkring 1,3 milliarder kroner om året.

Tilbage er det altså alt andet lige omkring 6,5 milliarder kroner i finanspolitisk råderum frem til 2025 til kommende års finanslove, øvrige politiske aftaler samt andre uomgængelige udgifter.

Regeringens konvergensprogram kan læses her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)









0:000:00