31. august vil udviklingsminister Ulla Tørnæs overrække Danida Fellowship Centres nye pris Danida Alumni Prize til Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør i WHO. Han bliver dermed den første modtager af prisen nogensinde.
Der skriver DFC i en pressemeddelse.
Den nystiftede pris vil fremover overrækkes årligt til den Danida-alumne, der gennem sine studier har skabt størst foranding i sit hjemland.
I forlængelse af et Danida-stipendiat og som sin første udlandsrejse nogensinde tilbragte den nuværende generaldirektør 1988 på det danske Bilharziose Laboratorium.
Tedros Adhanom Ghebreyesus var Etiopiens sundhedsminister i perioden 2004-2012, hvor han blandt andet uddannede omkring 40.000 kvinder inden for sundhedssektoreren og sørgede for, at spædbørnsdødeligheden faldt med 23 procent i den periode, hvori han var minister. Han oprettede desuden et organiseret ambulancesystem samt særlige centre for reproduktiv sundhed.
I maj 2017 blev den tidligere sundhedsminister i Etopien udnævnt til generaldirektør i WHO.
Danida Fellowship Centre har siden 1960'erne uddelt stipendiater til mere end 20.000 personer fra 120 forskellige lande og har støttet omkring 400 udviklingsforskningsprojekter og 2.200 ph.d.- og master-ophold.
I 2016 blev Danida Alumni Network oprettet, og de vil altså for første gang nogensinde uddele prisen i år.
Omtalte personer
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær





































