3F: Krisen er ikke en stopklods for grøn omstilling

DEBAT: Når offentlige midler skal gå til at holde hånden under virksomhederne og beskæftigelsen efter krisen, er mulighederne for at fremme den grønne omstilling gode. Og omlægning af klimaafgifter kan ske både klogt og med effekt, skriver 3F's formand.

Af Per Christensen
Formand, 3F

Sundhedskrisen har ramt Danmark hårdt, men jeg vil advare imod de røster, der sætter krisen op som stopklods for grøn omstilling og den helt nødvendige klimaindsats, som kræves.

Tværtimod kan vi, hvis vi gør det klogt, både understøtte vores virksomheder og beskæftigelsen på grund af sundhedskrisen og samtidig sætte fart i den grønne omstilling.

3F har fremlagt en lang række forslag til grøn omstilling, der mærkbart gavner beskæftigelsen, sikrer en positiv vækst i de tyndest befolkede områder af Danmark og giver en markant reduktion af vores CO2-udledning. 

Vores forslag omfatter blandt andet en satsning på bioøkonomi og flere biogasanlæg, en styrkelse af vores fjernvarmenet, udskiftning af olie- og naturgasfyr samt nye ambitiøse tiltag inden for vindenergi som blandt andet ideen om etablering af en energiø.

Dertil kommer en hårdt tiltrængt opgave med at energirenovere både offentlige bygninger, private boliger og vores erhvervsbyggerier.

I forhold til de almene boliger synes der at være en positiv, politisk enighed om at sætte Landbyggefondens midler i spil, og her vil det være sund fornuft at være særligt opmærksom på energirenoveringer. 

Samtidig er det kommunale anlægsloft midlertidigt suspenderet, hvilket også muliggør energirenoveringer.

Stop favorisering af det billigste bud
I 3F er vi både optaget af den grønne og beskæftigelsesmæssige gevinst. På bare tre uger har cirka 8.000 af vores medlemmer måttet melde sig som nyledige. 

Det er en voldsom stigning på knap 50 procent i ledigheden i vores a-kasse på meget kort tid. Og selvom mange klimainitiativer har rod i bygge- og anlægssektoren, vil der bestemt være positive, afledte effekter i andre brancher. 

Eksempelvis inden for transport, industri (energirigtige vinduer, isolering, termostater, pumper og ventilation) og service (eksempelvis drift af anlæg og affaldssortering).

I forhold til de offentlige udbud på bygnings- og renoveringsområdet er der grund til at tage et opgør med den vægt, som udbudsreglerne hidtil har dikteret på at favorisere det billigste bud. 

Vores fælles skattekroner bør først og fremmest gå til de virksomheder, som både har orden i ansættelsesvilkårene for deres ansatte, har lærlinge og elever i virksomheden og leverer en klimavenlig løsning. 

Det kan eksempelvis godt betyde en større udgift her og nu, mens der efterfølgende spares på varmeudgifter og sikres et bedre indeklima. 

Kravet om lærlinge og elever understøtter samtidig, at vi får flere erhvervsuddannede, som virksomhederne får hårdt brug for i fremtiden.

Gør op med traditionelt afkastkrav
Grønne, offentlige investeringer bør heller ikke være underkastet et traditionelt økonomisk afkastkrav. 

Der er jo ikke tale om formuepleje i en velhaverbank, men om grøn omstilling og en klimaindsats, der er uomgængelig og et både moralsk og politisk krav. Der er altså tale om et nødvendigt, grønt afkast.

Den stærke debat om nye klimaafgifter bør kunne løses i mindelighed i kølvandet på sundhedskrisen. Klimarådet foreslår blandt andet en ambitiøs omlægning af energiafgifterne for at fremme den grønne omstilling. 

Her er det jo oplagt at starte med de lempelser af energiafgifter, som skal til – eksempelvis en lavere elvarmeafgift – og så bebude en tidsplan for forhøjelsen af de andre energiafgifter, som skønnes nødvendige.

Dermed leverer man i første omgang en lempelse til virksomhederne og understøtter beskæftigelsen, samtidig med at virksomhederne får en kendt tidsramme til omstilling i forhold til at mindske de negative effekter af planlagte forhøjelser af andre energiafgifter. 

Husk det lange perspektiv
Der bliver dermed også tid til afklarende dialog med de enkelte brancher om, hvordan bebudede forhøjelser af energiafgifter kan gennemføres, uden at virksomhederne blot føler sig tvunget til at flytte produktion og arbejdspladser ud af landet. 

Eksempelvis har klimapartnerskabet for energitunge virksomheder, herunder Aalborg Portland, netop peget på biogas som et grønt alternativ til anvendelsen af fossile brændsler.

Så der er gode muligheder for at gøre en grøn dyd af nødvendigheden, når der i den kommende tid skal bruges offentlige midler på at holde hånden under virksomheder og beskæftigelse og få gang i hjulene efter sundhedskrisen.

Vi skal jo ikke fokusere på det næste kvartalsregnskab til finansinvestorerne, men på et samfunds- og klimamæssigt bæredygtigt resultat i 2030.

Forrige artikel Bygherrer: Skub offentlige investeringer i grønt byggeri i gang Bygherrer: Skub offentlige investeringer i grønt byggeri i gang Næste artikel Boligformand om Mjølnerparken: Ninna Hedeager må lægge følelserne væk Boligformand om Mjølnerparken: Ninna Hedeager må lægge følelserne væk
Rigsrevisionen kritiserer Niels Bohr-byggeriet

Rigsrevisionen kritiserer Niels Bohr-byggeriet

KRITIK: Manglende afklaring af brugernes krav og ændringer i planen, der ikke blevet skrevet kontrakter for, er de centrale punkter i en kritisk rapport om KU's Niels Bohr-bygning, der er blevet mere end dobbelt så dyrt som forventet og mere end fire år forsinket.