Asfaltindustrien: Planlov-forslag stiller mennesker ringere end landbrugsdyr

Af Anders Hundahl
Direktør, Asfaltindustrien
Planloven fra 2017, hvor der er balance mellem hensynet til vækst og erhvervsudvikling på den ene side og hensyn til miljø, natur og mennesker på den anden side, foreslås ændret.
Man skal nu kunne bygge kontorer så tæt på fabrikker, at disse, på grund af lugtgener, skal være "hermetisk lukkede, hvilket blandt andet indebærer, at vinduerne ikke skal kunne åbnes, at der ikke kan være altaner, og at der skal være mekanisk ventilation".
Når man læser landbrugets anbefalinger om køer i staldene, kan man se, at frisk luft er godt for dyrenes trivsel.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Derfor er det rystende, at det nu foreslås, at man vil nægte kontorfolk frisk luft. Man forslår ”mekanisk ventilation”, men det rimer dårligt med regeringens klimamål at bruge energi på ventilering.
Når det kommer til afsnittet om boliger i planlovsforslaget, så må man pludselig godt åbne sine vinduer, selv om man bor op ad en fabrik.
Men hvordan er det kommet så vidt, at man i fuldt alvor foreslår, at mennesker skal være i kontorbygninger uden at kunne åbne vinduerne?
Anders Hundahl
Direktør, Asfaltindustrien
En fornuftig adskillelse
Men hvordan er det kommet så vidt, at man i fuldt alvor foreslår, at mennesker skal være i kontorbygninger uden at kunne åbne vinduerne?
Og at en familie, der har givet millioner for en lejlighed ved havnen, skal risikere at leve med lugtgener?
Det skyldes, at man i mange kommuner ønsker at bygge boliger i erhvervsområder som for eksempel havne. Men her støder man imod den nuværende planlov, der sikrer en fornuftig adskillelse mellem fabrikker, kontorer og boliger.
Ifølge den kan vi i industrien bygge i forvisning om, at en kostbar fabrik i mange år kan ligge dér, hvor den bliver bygget. Og dem, der bygger kontorer og boliger, kan bygge uden at risikere, at der pludselig skyder en fabrik op ved siden af.
Men hvorfor kan vi ikke ”bare” flytte alle fabrikker ud, hvor der ikke er boliger eller kontorer?
Fordi en fabriks placering er optimeret i forhold til transport af råvarer ind og færdigvarer ud af fabrikken. Det giver den bedste økonomi i virksomheden og det bedste CO2-regnskab.
Åbner for konflikter
Kommer forslaget til ændring af den nye planlov igennem, vil der blive bygget op ad fabrikker. Herved åbnes der for en ladeport af konflikter mellem borgere og industri. Det vil skabe frustration hos borgerne og usikkerhed om de investeringer, som industrien foretager.
Derfor er de foreslåede ændringer en uantagelig udvanding af den balance, der blev skabt med ændringen af planloven i 2017.
De foreslåede ændringer betyder, at klare og operative regler erstattes med uklarhed og usikkerhed. Hertil kommer det etiske aspekt – vi kan da ikke være bekendt at behandle kontorfolk dårligere end dyrene i staldene eller udsætte en godtroende familie, der køber en dyr bolig, for mulig larm og lugt.
Omtalte personer
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne

















