Debat

Direktør: Byggebranchen skal hæve klimaambitionerne

DEBAT: Det er uambitiøst at afvente signal fra Christiansborg, før vi skrider til klimahandling. Byggebranchen kan starte med at sætte fokus på reduktion af materialeforbruget, skriver byggedirektør.

Vi har behov for at ryste posen og hæve ambitionsniveauet både på branchens og klimaets vegne, skriver Carsten Møller.
Vi har behov for at ryste posen og hæve ambitionsniveauet både på branchens og klimaets vegne, skriver Carsten Møller.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carsten Møller
Direktør, Premium Syscon

I løbet af 2020 ventes regeringen at præsentere sine klimahandlingsplaner. De skal anvise konkrete tiltag for hver enkelt branche, så vi samlet set når i mål med klimalovens CO2-reduktion på 70 procent inden 2030. 

For byggeriets vedkommende er det ikke nogen lille opgave: Branchen står for omkring en tredjedel af Danmarks CO2-udledning, som i 2018 svarede til cirka 51 millioner ton CO2

Det er derfor helt sikkert, at der skal ske nogle markante ændringer i den måde, som vi i byggeriet gør tingene på, hvis vi skal nå i mål til tiden.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men hvorfor vente på, at politikerne kommer på banen med ny lovgivning, før vi griber til handling? 

Vi kan starte i dag
Boligminister Kaare Dybvad (S) sagde det faktisk meget klart i Altinget 31. oktober: 

For byggeriets vedkommende er det ikke nogen lille opgave: Branchen står for omkring en tredjedel af Danmarks CO2-udledning, som i 2018 svarede til cirka 51 millioner tons CO2. 

Carsten Møller
Direktør, Premium Syscon

"Som jeg ser det, kan vi høste masser af lavthængende klimafrugter ved at mindske forbruget af byggematerialer. Det kan vi for det første ved at bygge, så byggeriet holder så længe som muligt. For det andet kan vi mindske det materialeforbrug, der følger af sjusk, spild og fejlhåndteringer."

Og det kan vi alt sammen starte med allerede i dag. For uanset det enkelte materiales CO2-belastning vil et lavere forbrug betyde, at der skal produceres, transporteres, anvendes og – på sigt – fjernes og bortskaffes mindre materiale, så der udledes mindre CO2 i alle led af livscyklussen. 

En anden og ikke mindre fordel er den rent økonomiske: Bygherrer sparer simpelthen udgifter til gavn for projektøkonomien, når der ikke skal anvendes lige så store mængder materiale for at kunne bebygge de samme kvadratmeter.  

Skal være mere ambitiøse
Lad mig give et konkret eksempel: Præfabrikerede betonelementer, der køres færdige fra fabrik og samles på byggepladsen, er den dominerende løsning til bærende konstruktioner i Danmark. Hele værdikæden og tidsplanerne er tilpasset denne løsning.

Den er imidlertid dyr og tidskrævende for slet ikke at tale om CO2-belastningen, når elementerne ofte skal transporteres gennem hele landet fra fabrik til byggeplads. 

Betonbranchen lancerede i november en 2030-roadmap med 37 veje til at halvere CO2-udledningen, og det er meget positivt. Men vi bør være mere ambitiøse, for vi kan allerede i dag gøre meget mere for at mindske både CO2-belastning og byggeomkostninger, hvis vi ændrer på måden, som vi gør tingene på.  

Præfabrikation minimerer spild
Et alternativ, der allerede anvendes over det meste af Europa uden for Danmark, er in-situ-støbning af projekttilpassede skalelementer med moderne industrialiserede metoder både i form af digital projektering og produktion ved robotter.

Det åbner for en langt højere grad af præcision i hele processen, end vi er vant til, og den høje grad af præfabrikation minimerer materialespildet. Anvender man også tilslag af genbrugsbeton, reduceres ressourceforbruget yderligere.

Samtidig kan man nøjes med kun at bruge tunge materialer som eksempelvis beton lokalt i stedet for at transportere dem fra den ene ende af landet til den anden i elementbiler.

Læs også

Behov for at ryste posen
I Danmark bygger vi hovedsageligt hurtigt opførte råhuse med et meget groft finishniveau, som bagefter kræver mange og tidstunge småentrepriser med højt materialeforbrug.

Eksempelvis gulvgenopretning på grund af højdeforskelle, efterforskalling af dæk-væg-samlinger, slibning og fuldspartling af ujævne overflader og elementfasekanter samt boring og reparation af huldæk for tømning af indelukket regnvand. 

Alle disse ekstraarbejder reduceres eller fjernes helt, når vi i stedet anvender industrialiserede in-situ-støbningselementer med blivende forskalling, og byggetiden bliver markant kortere med en langt mindre CO2-belastning. Som regel reduceres den samlede byggetid med mindst 20 procent. 

Jeg ved godt, at jeg her taler op imod vaner og vante tankegange, der er opbygget gennem årtier. Men jeg mener, at vi har behov for at ryste posen og hæve ambitionsniveauet både på branchens og klimaets vegne.

For har vi virkelig råd til at vente? 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

0:000:00