BL: Almene renoveringer kan hjælpe Danmark gennem coronakrisen og sikre velstand på lang sigt

Af Natalia Anna Rogaczewska
PA-chef og Afdelingsleder i BL – Danmarks Almene Boliger

Corona-udbruddet har sat samfundet på hold. Fokus har været på at holde samfundet og økonomien i gang. På akutte hjælpepakker. Klogt og forståeligt. Nu ser vi langsomt fremad, og enhver beslutning vil samtidig skabe fundamentet for fremtidig velfærd og velstand.

BL foreslår derfor at fremrykke 453 almene renoveringsprojekter til en værdi af 18,4 milliarder kroner. Det er 72.000 boliger i hele landet, der venter på renovering. Beboerne finansierer selv renoveringerne via Landsbyggefonden, så der er ingen belastning af offentlige finanser – eller fremtidige skattestigninger.

Bred opbakning og en krise, der stadig har fat
Der er bred politisk opbakning til at igangsætte renoveringerne, og sammen med Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører), FH, Danske Arkitektvirksomheder og BAT-kartellet har BL sendt et brev til stats- og finansministeren med samme opfordring.

For krisen er i den grad til at føle på. Seneste tal fra Dansk Byggeri og 3F viser, at bygge- og anlægsbranchen er i recession. 3F melder 900 flere ledige bygningsarbejdere alene i uge 12, cirka ni gange så mange som normalt, og 25 procent flere arbejdsløse medlemmer af 3F Byggegruppen. Dansk Byggeri forventer afskedigelser og hjemsendelser af 16.400 medarbejdere alene fra første kvartal til andet kvartal i 2020 - de fleste indenfor renoveringsarbejder.

Hurtigt aftræk 
De almene renoveringer kan komme hurtigt fra start. 90 procent af projekterne kan igangsættes inden for en til to måneder, og de er fordelt i hele landet. Det giver beskæftigelse i de enkelte kommuner med mindst 14.500 job. Halvdelen i byggeriet og resten i øvrige erhverv for eksempel i serviceerhvervene. Det er der behov for.

De almene boliger har et tilbud, der ikke burde kunne afslås. Beskæftigelse nu og her, klima og velfærd på lang sigt og ingen udgifter for det offentlige.

Natalia Anna Rogaczewska
PA-chef og Afdelingsleder i BL – Danmarks Almene Boliger

Det vil komme mange lokale små og mellemstore virksomheder til gode og vil være et vigtigt bidrage til holde hånden under den danske produktionskapacitet, så Danmark kommer tilbage på sporet.

Ingen risiko for overophedning
Er der så en fare for, at ekstra 18,4 milliarder kroner kan give overophedning i det danske byggeri. Svaret er klart nej. Det er der en helt særlig grund til.

Renoveringerne i Landsbyggefonden er nemlig udstyret med en nødbremse. Det har de faktisk været i mange år. For at forstå det, skal vi en tur ned i maskinrummet.

Hvis Folketinget giver Landsbyggefonden tilladelse til at sætte de 453 renoveringer for 18,4 milliarder kroner i gang, så gives der tilladelse til, at renoveringerne kan forberedes til at komme i udbud. I denne første fase arbejder rådgivere således på renoveringerne. I rådgiverbranchen er der ingen overophedning, men akut brug for opgaver.

Når renoveringerne er gjort klar til udbud, skal Landsbyggefonden igen give tilladelse til, at den enkelte renovering kan udbydes til håndværkere og entreprenører. I denne anden fase er der mulighed for at bremse op, hvis konjunktursituationen i byggeriet lokalt eller nationalt tilsiger det. Der kan med andre ord trækkes i nødbremsen, hvis der er tegn på overophedning. Disse regler eksisterer allerede.

BL foreslår, at der etableres et Monitoreringsudvalg med Boligministeriet og repræsentanter fra byggeriet, som et nyt, supplerende tiltag, der bakker op om nødbremsen. Udvalget skal følge konjunkturerne i byggesektoren nationalt og lokalt og komme med anbefalinger i forhold til den enkelte renoveringssag.

På den måde får man et uhyre præcist instrument, der reelt er en garanti mod overophedning.

Husk klimaet
På klimasiden giver renoveringerne indlejrede energiforbedringer på 30-40 procent i to-tredjedele af projekterne, fordi bygningerne løftes til nutidig energistandard.

Der er masser af klima i køen på de 18,4 milliarder kroner. Klimapartnerskabet for bygge-og anlægssektoren peger netop også på Landsbyggefondens renoveringer som et centralt indsatsområde.

Klimaomstillingen bliver ofte sammenkædet med ekstraomkostninger for samfundet. Her er det en integreret del af de renoveringer, der ligger parat til at blive rullet ud. Dermed kobles også den mere kortsigtede stimuli-dagsorden med de mere langsigtede klimamål.

Mange ældre i de almene boliger
Boliger er ikke kun renoverings- og klimaobjekter. De er hjem for mennesker. I vores tilfælde en million almene beboere. Mange af disse er ældre, fordi der kommer flere ældre i vores samfund.

I 2040 vil der være 1,5 millioner i Danmark over 65. Gruppen på plus 80 år vil være den hurtigst voksende gruppe. Der er derfor et enormt behov for at gøre eksisterende boliger egnede for mennesker med begrænset førlighed.

Når almene boliger renoveres, øges udbudet af tilgængelige boliger til ældre og handicappede også. Historien viser, at der siden begyndelse af nullerne er renoveret 15.500 ældre almene boliger om til tilgængelige boliger. Det sker til en tredjedel af prisen af en nybygget tilgængelig bolig. Og de ældre kan blive boende i deres velkendte lokalområde.

I takt med at der kommer stadig flere ældre fremover, skal det tempo op. Det kan gennemførelse af renoveringerne i køen være et godt bidrag til.

Kæmpe mulighed
Som samfund står vi med en stor mulighed lige til højrebenet. Der er brug for renoveringerne. De giver langsigtede positive effekter. Kortsigtet giver de en tiltrængt hånd til beskæftigelse og mindsker antallet af ledige. Der holdes en hånd under mange virksomheder.

Reelt er der ingen risiko for overophedning, for igangsætning af projekterne kan detailstyres i forhold til konjunkturerne. Og det koster intet for statskassen. Tværtimod kommer der positive afledte effekter af den økonomiske aktivitet.

Hvad venter vi egentlig på?