Boligkontoret Danmark: Husk, at boligpolitikken også er på valg

DEBAT: Folketingskandidaterne må ikke glemme boligpolitikken i valgkampen, da en kommende regering får en stor indflydelse på over en million almene beboeres hjem og nærområde, skriver Boligkontoret Danmark.

Af Klaus Bentzen og Michael Demsitz
Formand og administrerende direktør, Boligkontoret Danmark

Folketingsvalget er godt i gang, og emner som EU, sundhed, klima og integration præger overskrifterne. Vigtige emner, som involverer os alle.

Et andet vigtigt emne, der involverer os alle og vores hjem, er boligpolitikken.

Det er desværre sjældent et område, der får meget spalteplads, men derfor bør vi ikke glemme den.

Når det handler om den almene boligsektor, har det stor betydning for over en million danskeres hjem og nærområde, hvem der vælges ind i Folketinget.

Vi synes derfor, at den almene boligpolitik også fortjener politisk spotlys, og vi vil gerne redegøre for, hvorfor og for hvilke boligpolitiske emner folketingskandidaterne med fordel bør udfordres i.

Som en af de førende almene boligadministrationer i landet vil vi gerne understrege, at vi under ingen omstændigheder er partipolitiske.

Med ansvaret for hver dag at sikre trygge rammer for vores over 50.000 beboere, har vi ikke desto mindre en forpligtelse til at pege på de problemstillinger, som det nye folketing skal forholde sig til, når den tid kommer.

Stor indflydelse på almene beboeres hverdag
Det kan være svært at gennemskue, hvordan sammensætningen af Folketinget har konsekvenser helt ind i vores stuer, for i dag er boligpolitikken spredt over flere ministerier, og der bliver indgået boligaftaler på tværs af partierne.

Det var utvivlsomt nemmere, dengang den almene boligsektor hørte under et selvstændigt boligministerie.

Men lad os slå fast én gang for alle: Da det er staten, der på mange områder regulerer den almene boligsektor i alt lige fra finansieringsmuligheder til rammerne for drift og udlejning, har det for over en million almene beboere en stor betydning, hvem der ender i Folketinget, og hvem der får regeringsmagten.

Det er især beboernes muligheder for ordentlige og fremtidssikrede renoveringer, der er på spil, da de støttede almene boligrenoveringer er afhængig af Landsbyggefondens midler.

Og Landsbyggefonden styres i dag i høj grad af Finansministeriets forslag og udspil. Samtidig betyder det noget for vores fremtidige dialog om de almene boligområders udvikling, hvem det er, der kommer til at sidde ved bordenden.

Vi har begge, gennem flere årtiers erfaring i boligsektoren, oplevet ministre, som ikke er venligt stemte over for den almene boligsektor, og det har da kunnet mærkes på nogle af de lovforslag, der er spillet ud.

Andet end beton og ballademagere
Der er de seneste år politisk besluttet en del markante nye lovforslag, som har omsiggribende konsekvenser for de almene beboere, herunder ghettopakken og de deraf afledte store udfordringer i udlejningen og renoveringsfinansieringen af de resterende cirka 90 procent almene boliger.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi er tilhængere af forandring, og nogle af de nye lovforslag har haft en mærkbar effekt til gavn for beboernes pengepung, eksempelvis kravet om driftsbesparelser.

Mens andre, som eksempelvis ghettoplanen og kontanthjælpsloftet har haft og stadig vil få negativ effekt på både vores beboeres pengepung og trivsel.

Den største udfordring er ikke desto mindre den retorik, der har fulgt debatten om de politiske beslutninger. En hård og unuanceret retorik, der nærmest automatisk følger med, hver gang den almene boligsektor nævnes.

Det er, som om vi helt glemmer, at de over en million danskere, der bor alment til leje, er helt almindelige mennesker, og at vores almene boligområder, hvor vores beboere bor sammen på tværs af baggrund og indtægt, er en utrolig vigtig del af sammenhængskraften i vores samfund, som vi bør værne om fremfor at svække.

Vi vil derfor gerne opfordre alle til også at kigge ud over husmurene på de udsatte boligområder, når den almene boligsektor er til debat.

Det er vigtigt, at vi ikke kun retter blikket mod det mindretal af boligområder, hvor der er sociale udfordringer, men at politikerne og resten af Danmark får øjnene op for, at de almene boliger er meget mere og andet end beton og ballademagere.

Vi løfter ikke bare et kæmpe socialt ansvar, vi formår også at skabe fællesskaber mellem vores beboere, vi bygger moderne og nytænkende, og vi sikrer en mangfoldig beboersammensætning, der repræsenterer hele Danmark med både højtuddannede, ufaglærte, studerende og pensionister.

Vores samfund kunne virkelig godt trænge til et nyt syn på de almene boliger. Og det kan med fordel starte hos de aktuelle folketingskandidater.

Mindre politisk styring
De beboeropsparede midler hos Landsbyggefonden har længe været en politisk kampplads. Socialdemokratiet og Venstre har for nylig meldt ud, at de ikke mener, at konjunkturerne er til flere almene renoveringer, og dermed lægges der op til hård politisk styring af Landsbyggefondens midler.

Konsekvensen heraf bliver desværre, at de almene boliger forfalder i de år, hvor det går rigtig godt for økonomien, hvilket ikke hænger sammen med, at Landsbyggefonden lige nu har en alenlang venteliste på renoveringer.

Listen er nemlig ikke blevet kortere, efter at ghettopakken er blevet vedtaget. Samtidig står den almene boligsektor med en stor boligmasse, der trænger til energirenoveringer netop i disse år.

Selvfølgelig skal der være fornuft i den måde, der prioriteres og renoveres på, men lige nu stiger behovet, samtidig med at rammerne indskrænkes.

Derfor ønsker vi, at politikerne vil overlade mere styring til dem, der reelt har kendskab til byggesagerne og kender behovet.

Det har Landsbyggefonden og de byggefaglige folk, der har deres gang lokalt i boligområderne, og de bør få et større råderum i håndteringen af Landsbyggefondens midler.

Behov for flere billige boliger
Behovet for billige boliger kan tydeligt mærkes blandt de 55.000 boligsøgende, som har skrevet sig op til vores boligselskaber.

Heldigvis er der godt gang i byggeriet af almene boliger for tiden takket være frugtbare samarbejder med kommunerne landet over.

Men det er næppe nok, og især behovet for billigere boliger vil fortsat stige i Danmark.

Billige boliger er lig med små boliger, og her skal vi være kloge og varsomme i den måde, vi bygger dem på. Det er vi allerede rigtig gode til i den almene boligsektor, hvor vi i højere grad bygger de mindre boliger fleksibelt, så de kan sammenlægges, hvis efterspørgslen ændrer sig i fremtiden.

Vi ser også en fordel i at arbejde mere i blandede ejerformer, som vi håber politikerne vil støtte op om, ikke bare nationalt, men også lokalt i kommunerne, når der skal udtænkes byudvikling og laves lokalplaner.

Vi oplever for tiden flere byggerier, hvor almene boliger opføres i sammenhæng med private boliger, hvilket både kan styrke økonomien og den blandede beboersammensætning. Det kunne med fordel godt bredes endnu mere ud på landkortet.

Netop når vi ser på landkortet, kan vi ikke undgå at komme ind på de massive forskelle på boligforholdene mellem land og by.

Hvis vi skal undgå, at storbyerne i vores land kun bliver for de velbjergede, skal der flere almene boliger til, men vi udfordres i dag af høje grundpriser.

Samtidig skal vi undgå yderlig affolkning af landdistrikterne. Her kan den almene bolig også spille en stor rolle, da vi i dag ser flere søge mod lejeboligen disse steder for at undgå investering i en bolig, som man måske ikke kan sælge igen.

Så kære folketingskandidater, journalister, debatarrangører og politisk interesserede – husk nu, at den almene boligpolitik også er på valg.

Den er alt for vigtig for alt for mange mennesker til at falde under radaren i valgkampen.

Forrige artikel Ingeniører: Stil klimakrav til nybyggeri Ingeniører: Stil klimakrav til nybyggeri Næste artikel Debat: Der er brug for strammere lovkrav til brandsikkerhed Debat: Der er brug for strammere lovkrav til brandsikkerhed
S vil forebygge unge sofahoppere med boliggaranti

S vil forebygge unge sofahoppere med boliggaranti

HJEMLØSE: Den omdiskuterede hjemløsestrategi Housing First bliver debattema til dette års Folkemøde. Problematikken med hjemløse kan ikke længere fixes med én fælles strategi, mener Socialdemokratiet.