Debat

BAT-Kartellet: Det offentlige skal gå forrest og sætte eksemplet for energirenoveringer

Energivenlig renovering er centralt, hvis vi skal omstille byggesektoren. Vi skal komme i gang med renovering og kan gøre det ved at sætte et eksempel med en plan for, hvordan vi renoverer offentlige bygninger, skriver Gunde Odgaard.

Staten skal gå forrest med energivenlig renovering. Skoler, gymnasier, universiteter, plejehjem og idrætshaller skal have et energitjek, skriver Gunde Odgaard.
Staten skal gå forrest med energivenlig renovering. Skoler, gymnasier, universiteter, plejehjem og idrætshaller skal have et energitjek, skriver Gunde Odgaard.Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Gunde Odgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Præmissen for synspunktet er, at den energi, som vi ikke bruger, er den billigste, forårsager mindst udledning af drivhusgasser, har færrest negative eksternaliteter for borgerne og gør den grønne omstilling mere overkommelig.

Det burde i sagens natur være indlysende for de fleste. Alligevel er der i Danmark stemmer i debatten, der ikke forsømmer en lejlighed til at tale energirenovering og energieffektivisering ned og ikke vil opstille konkrete målsætninger herfor.

Klimapartnerskabet for Bygge og Anlæg afleverede i marts 2020 sine 27 forslag til regeringen. Fem af forslagene var prioriteret, og det første forslag lød: "Intelligent styring og energirenovering". Det peger direkte ind i kernen i det, som vi skal se på i dag.

I 2017 og i 2020 påpegede Klimarådet i deres rapporter, at energirenovering af den eksisterende bygningsmasse er en billig og særdeles effektiv måde at spare energi på. Det giver mening samfundsøkonomisk, og det er let at gå til.

Temadebat

Kan renovering være genvejen til grønnere bygninger?
Da Danmark i foråret fik en strategi for bæredygtigt byggeri, løb det nye loft over CO2-udledningen fra nybyggeriet med store dele af opmærksomheden.

Loftet skal sikre, at der fra 2023 gennemføres grundige analyser af såvel materialeforbrug, anlægsfase og energieffektivitet i hele bygningernes levetid, når der opføres nybyggeri, og loftet blev af både industrien og partierne beskrevet i rosende vendinger.

Men manglede strategien et uforløst, grønt potentiale i renovering, genanvendelse og energieffektiviseringer af de bygninger, der allerede er blevet opført? Hvordan kan potentiale i så fald bedst udnyttes? Hvad står i vejen for, at det bliver realiseret? Og hvem har ansvaret?

Altinget giver i en temadebat ordet til fagfolk, interessenter og politikere og spørger, om renovering kan være en genvej til den grønne omstilling af bygningsmassen.

Her er deltagerne:

  • Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent, Concito
  • Gunde Odgaard, sekretariatschef, BAT-Kartellet
  • Henrik Garver, direktør, Foreningen Rådgivende Ingeniører (FRI)
  • Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen
  • Katrine Bjerre Milling Eriksen, direktør, Synergi
  • Kirsten Nielsen, formand, Konstruktørforeningen
  • Lars Køhler, byggeri-, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
  • Laila Kildesgaard, direktør, KL
  • Thomas Damkjær Petersen, formand, IDA
  • Torben Liborius, underdirektør, DI Dansk Byggeri.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

EU har skabt et flagskib
EU har med sit initiativ Renovation Wave gjort energirenovering af den eksisterende europæiske bygningsmasse fra før 1980 til et af EU's flagskibe i forhold til grøn omstilling, energibesparelser, til jobskabelse efter coronakrisen og som middel til at nå klimamålsætningerne.

Ambitionen er, at der skal energirenoveres 35 millioner bygninger i EU's medlemslande inden udgangen af 2030. I organisationen C40, som tæller verdens store byer, har man vedtaget et program, der hedder "Clean Construction".

Også her spiller energirenovering af den eksisterende bygningsmasse en helt central rolle for, at verdens storbyer og megacities kan nå deres klimamålsætninger. Her innoveres der også kraftigt indenfor begrebet smart cities, som alt andet lige er en del af byernes grønne omstilling med et stort fokus på smart buildings.

Stort set alle peger på nødvendigheden af at spare på energien for at kunne komme hurtigst muligt og billigst muligt i mål med at omstille til grøn og vedvarende energi, og alle peger på den eksisterende bygningsmasse som en forløsende nøgle til at nå målene.

Gå foran med offentlige bygninger
Det er fint at udskifte oliefyr. Godt, at Landsbyggefonden fik indbygget en målsætning om energirenovering af den almene boligmasse og fik frigivet egne midler hertil.

Der findes oplysningsmaterialer og rådgivning, boligjobordningen er til nød lidt lysegrøn, og den brede politiske aftale om bæredygtigt byggeri vidner om, at flere ting trods alt peger i den rigtige retning.

Bygninger ejet af stat, kommuner og regioner skal gå forrest i denne indsats – giv skolen, gymnasiet, universitetet, kasernen, stationsbygningen, plejehjemmet, daginstitutionen, idrætshallen, kontorbygningerne og rådhuset et energitjek.

Find ud af, hvad der bedst kan betale sig at gøre, og så få det gjort. Lav en plan for, i hvilket tempo energirenoveringen skal foregå, og opstil konkrete mål.

Måske der skal skiftes varmekilde, sættes nye vinduer i, isoleres bedre, etableres intelligente og veldrevne el-, ventilations- og varmestyringssystemer, arbejdes med adfærd for dem, der bor i, arbejder i eller benytter bygningen. Alt sammen viden og kunnen, som vi har i rigelige mængder. Få det nu sat i spil.

Danmark skal stille sig i spidsen
Der skal udvikles håndholdte plug and play-løsninger for private bygningsejere. Især for parcelhusejere (ejerboliger) er det vigtigt, at energirenovering er let at gå til og bygger på et prioriteret, uvildigt energitjek af din bolig.

Det burde være indlysende, at vi fra dansk side skal kaste os aktivt ind i Renovation Wave-indsatsen. Vi burde stille os selv i spidsen for indsatsen. Ud over det positive i klimamål og grøn omstilling vil danske virksomheder af alle slags inden for byggeriet kunne få kæmpestor glæde (opgaver) af Renovation Wave.

Fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel har renoveringsopgaver i bygninger et meget stort potentiale

Gunde Odgaard
Sekretariatschef, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT)

Det samme gælder naturligvis på verdensplan, når det gælder målsætningerne i verdens store byer (C40). Men det kræver nok, at vi yder en større indsats på hjemmefronten ved at gå foran med konkrete handlingsplaner, systemiske løsninger, skalering og dokumenterede effekter end det, som vi kan fremvise for nuværende.

Renovering giver også jobmæssig gevinst
Fra et beskæftigelses- og aktivitetsmæssigt synspunkt er renoveringer et særdeles godt middel til at holde folk i arbejde.

Alt efter renoveringsopgaven er det ikke ualmindeligt, at en fuldtidsansat bygningsarbejder afføder 0,6 til 0,8 fuldtidsjob fordelt på andre brancher. Materialer skal produceres og transporteres. Der skal laves beregninger og gives tilladelser, og der skal nok også blive solgt et par ekstra stykker smørrebrød til frokost.

Så ud fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel har renoveringsopgaver i bygninger et meget stort potentiale. Hvilket EU-Kommissionen jo også peger på. Ligesom med Landsbyggefonden aktiviteter kan man gøre renoveringsindsatsen i offentlige bygninger konjunkturafhængig, så vi forebygger overophedning.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00