Debat

Cepos: Danmarks ghettopolitik er stadig præget af følelser og symbolik

S-regeringens udspil til en ny ghettopolitik bygger på to centrale præmisser, som regeringen har overtaget fra forgængerne - præmisser, som der ikke er nogen evidens for, skriver Otto Brøns-Petersen. 

Regeringens ghetto-politik bygger på den antagelse, at områder med høj koncentration af bestemte slags mennesker i sig selv skaber problemer. Men det er folk der skaber ghettoerne, ikke omvendt, skriver Otto Brøns-Petersen.
Regeringens ghetto-politik bygger på den antagelse, at områder med høj koncentration af bestemte slags mennesker i sig selv skaber problemer. Men det er folk der skaber ghettoerne, ikke omvendt, skriver Otto Brøns-Petersen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Otto Brøns-Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det har længe været god latin blandt politiske analytikere i Danmark, at udlændingepolitik bestemmer udfaldet af valg i Danmark.

Socialdemokratiets tab af regeringsmagten i begyndelsen af 00’erne og generhvervelsen af den i to omgange i 10’erne, kædes således i høj grad sammen med henholdsvis manglende og nyerhvervet evne til at føre ”stram udlændingepolitik”.

Forhåbentlig når vi snart til et punkt, hvor udlændingepolitik ikke betragtes som et trumfkort i det politiske spil og i højere grad kommer til at handle om, hvad der rent faktisk virker.

Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos

Det er ikke min opgave at vurdere politiske processer, men indholdet i den førte politik.

Man skulle måske tro, at den megen fokus på udlændingepolitik havde ført til meget effektive resultater, når det gælder løsning af integrationsproblemer. Og man skulle måske tro, at Socialdemokratiets stærke fokus på at være ”strammer” havde ført til en meget gennemarbejdet politik.

Ingen af delene er desværre tilfældet.

Udlændingepolitikken er lige så meget præget af symbolik, som den appellerer til følelserne. For den tidligere regering er det foreløbig endt med en rigsretssag mod den tidligere integrationsminister, og for den nye regering er børn i flygtningelejre blevet kastebold for de politiske markeringer.

Bygger på to præmisser uden evidens
I sidste uge kom den socialdemokratiske regering så med sit udspil til ny ghettopolitik. Til dens ros fjerner den selve ghetto-udtrykket, men den udvider samtidig listen til også at omfatte 58 nye ”forebyggelsesområder”.

Ghetto-politikken bygger fortsat på to centrale præmisser, som regeringen har overtaget fra forgængerne.

Den første er, at områder med høj koncentration af bestemte slags mennesker i sig selv skaber problemer. Den anden er, at det er nødvendigt at udfordre grundlæggende retsstatsprincipper for at bekæmpe problemerne.

Der er ingen analyser, som viser, at selve koncentrationen af immigranter i et område skaber integrationsproblemer.

Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos

Til trods for, at netop vidtgående metoder bør kræve meget tunge argumenter, er realiteten, at der er en bemærkelsesværdig mangel på evidens for disse to præmisser.

Der er ingen analyser, som viser, at selve koncentrationen af immigranter i et område skaber integrationsproblemer. Det er helt korrekt, at der er lavere arbejdsmarkedsdeltagelse, dårlige uddannelsesresultater og højere kriminalitet i disse områder.

Det afgørende er imidlertid, om koncentrationen i sig selv skaber problemerne, eller om områderne blot tiltrækker beboere med en bestemt adfærd.

I det sidste tilfælde reducerer man ikke problemerne ved at fokusere på og udtynde ghettoerne, men spreder dem blot mere ud.

Og der er faktisk indikationer af, at det ikke er ghettoerne, der skaber folk, men omvendt. Det er belyst i en Cepos-analyse på basis af registerdata fra Danmarks Statistik. Der mangler imidlertid bedre evidens.

Forudsætningen om, at det er nødvendigt at udfordre grundlæggende retsstatsprincipper er heller ikke dokumenteret. Der eksisterer allerede særregler, som for eksempel fordobler strafniveauet i ghettoer og medfører sanktioner for forældre, som ikke sender deres børn i institution.

Med regeringens nye pakke vil man også i de nye ”forebyggelsesområder” indføre et krav om, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ikke må overstige 30 procent. Det bliver således vanskeligere at bosætte sig i disse områder, alene fordi man har en bestemt baggrund.

Et nyt element, som i øvrigt også rammer etniske danskere, er at give kommunerne adgang til at anvise boliger i private udlejningsejendomme uden for områderne for at bistå med udtyndingen.

Det rammer både potentielle lejere og ejerne af ejendommene, som får indskrænket dispositionsretten yderligere over deres private ejendom.

Vigtigt at få immigranter ind på arbejdsmarkedet
En afgørende udfordring for dansk integrationspolitik handler om arbejdsmarkedsdeltagelse.

Trods den tilsyneladende megen fokus på integrationsområdet er Danmark fortsat det OECD-land, bortset kun fra Holland, hvor gabet i arbejdsmarkedsdeltagelsen for immigranter er størst.

Den lave deltagelse er i sig selv et problem, og arbejdsmarkedet er desuden en vigtig vej ind i det danske samfund sprogligt og kulturelt.

De effektive redskaber til at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen er imidlertid ikke politisk populære. Det handler blandt andet om at effektivisere jobcentrene og indføre indslusningsløn.

Forhåbentlig når vi snart til et punkt, hvor udlændingepolitik ikke betragtes som et trumfkort i det politiske spil og i højere grad kommer til at handle om, hvad der rent faktisk virker.

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00