Debat

BL: Lav nu en bred, langsigtet plan for det sammenhængende Danmark

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) kan blive nødt til at prioritere mellem områder, hvor der satses på vækst, og hvor der accepteres en stagnerende udvikling, skriver Bent Madsen.

Vejen til et sammenhængende Danmark er i høj grad et spørgsmål om boligpolitik, som skal tænkes sammen med erhverv, uddannelse, trafik og infrastruktur, skriver BL-direktør Bent Madsen.
Vejen til et sammenhængende Danmark er i høj grad et spørgsmål om boligpolitik, som skal tænkes sammen med erhverv, uddannelse, trafik og infrastruktur, skriver BL-direktør Bent Madsen.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Bent Madsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Statsminister Mette Frederiksens (S) begrundelse for det nye Indenrigs- og Boligministerium er at "styrke og videreudvikle regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark". Og det er der i dén grad brug for.

Temadebat

Hvordan får vi gavn af sammenlægningen af Indenrigs- og Boligministeriet?
Statsminister Mette Frederiksen (S) har oprettet Indenrigs- og Boligministeriet for at "styrke og videreudvikle regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark".

Indenrigsområdet, planområdet og sager vedrørende regional- og landdistrikterne, som enten hørte under Socialministeriet eller Erhvervsministeriet, rykker over til det nye ministerium, som indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) skal lede. 

Men mange tiltag, som skal til for at decentralisere, ligger inden for ressortområderne for uddannelse, erhverv, beskæftigelse og transport.

Kaare Dybvad har til Altinget sagt, at han langt hen ad vejen ser sin rolle som ny indenrigs- og boligminister som koordinerende i forhold til den store decentraliseringsdagsorden. 

Men hvad kan ministeren bruge sit eget område til? Hvordan kan boligpolitikken bedst understøtte regeringens ambition om bedre sammenhæng mellem land og by og udvikling af landområderne? Og hvordan bør regeringen gå til opgave med at decentralisere? 

Her er deltagerne:

  • Ali Aminali, bestyrelsesmedlem, Center for Boligsocial Udvikling
  • Bent Madsen, direktør, BL – Danmarks Almene Boliger
  • Curt Liliegreen, direktør, Boligøkonomisk Videncenter
  • Dorthe Winther, formand, Danske Småøer
  • Egon Noe, professor og centerleder, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet
  • Kaare Dybvad (S), indenrigs- og boligminister og medlem af Folketinget
  • Leon Sebbelin (R), formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg og borgmester i Rebild Kommune
  • Marie Stærke (S), borgmester, Køge Kommune
  • Samira Nawa (R), boligordfører og medlem af Folketinget
  • Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
  • Søren Egge Rasmussen (EL), boligordfører og medlem af Folketinget
  • Tonni Hansen (SF), borgmester, Langeland Kommune.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi kender jo udviklingen, som har pågået i mange år både i Danmark og internationalt: De store byområder vokser – også regionalt, og det øvrige land stagnerer eller er i tilbagegang.

Den vigtigste forklaring er erhvervsstrukturen. Beskæftigelsen er gennem årtier gået fra de primære erhverv til servicesektoren i bred forstand.

Afvikling kan blive udvikling
Lad mig starte med et illustrativt eksempel på, hvordan vi i den almene sektor har haft første parket til denne samfundsforandring:

Tilbage i 1960'erne byggede vi på Nordals gode boliger til industriarbejderne på Danfoss. Boligforeningen kom sågar til at hedde Danbo, og boligerne var efter 1960'ernes målestok "state of the art".

Alle var glade, lige indtil produktionen først flyttede til Østeuropa og siden til Kina. Dermed var der ikke behov for industriarbejderboliger på Nordals, og Danbo stod med alt for mange boliger i forhold til den regionale boligstruktur.

Den almene sektor oplevede altså også konsekvenserne af den nationale og globale udvikling. Men vi forsøgte at levere en offensiv løsning på udfordringen:

I stedet for at jævne boligområder med jorden, skar vi så at sige et par etager af de gamle etageboliger, og (helt bogstaveligt) på fundamentet af fortiden lavede vi moderne rækkehuse, så vi i stedet for ledige boliger uden fremtid kom til at stå med attraktive boliger med venteliste.

Et konkret eksempel på, at der samtidig med afvikling faktisk kan tænkes i udvikling. Den vej skal vi videre af.

Bolig- og uddannelsespolitikken tænkes sammen
Med det nye Indenrigs- og Boligministerium vil regeringen politisk prioritere vækst uden for de større byer.

Indtil videre kender vi kun lidt til de konkrete planer, men indenrigs- og boligministeren, Kaare Dybvad (S), har dog peget på, at der skal satses på uddannelsesinstitutioner uden for de større byer.

Det er desværre ikke realistisk, at der kan skabes vækst alle steder uden for de større byområder

Bent Madsen
Direktør, BL – Danmarks Almene Boliger

Fint. Her kan den almene sektor bidrage med boliger til de uddannelsessøgende, om det skal være nye boliger eller omdannelse af nuværende boliger, hvor afvandringen har tyndet ud i efterspørgslen.

Det er vigtigt at tænke bolig- og uddannelsespolitikken sammen også i yderområderne. Ser man på erhvervspolitikken, så er der også sammenhæng til boligpolitikken. Almene boliger er af mange kommuner i udkanten blevet brugt som en del af erhvervspolitikken.

Tilflyttende familier, hvor én eller begge forældre har fået arbejde på en virksomhed, er kommet forrest til en almen bolig. Gode indflytningsklare boliger til en betalelig pris er en vigtig faktor, når man vil tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Samtidig er man ikke tvunget til at investere i en ejerbolig fra første færd, hvor man endnu ikke ved, om tilflytningen til det nye sted bliver en succes for familien.

Den almene bolig kan således være det nødvendige afsæt for at tage arbejde og flytte til kommunen og måske senere købe bolig.

Politisk ubehageligt
Vejen til et sammenhængende Danmark er i høj grad også et spørgsmål om boligpolitik, men skal også tænkes sammen med erhverv, uddannelse, trafik og infrastruktur.

Det er en stor opgave. Og det kræver en robust og langsigtet strategi, så investeringer i uddannelse, boliger og infrastruktur ikke om nogle år viser sig at være forgæves med stort samfundsøkonomisk spild til følge.

Læs også

Det er desværre ikke realistisk, at der kan skabes vækst alle steder uden for de større byområder. Derfor må en politik om et sammenhængende Danmark også hvile på en prioritering af, hvor der satses på vækst, og måske mere politisk ubehageligt, hvor der accepteres en stagnerende udvikling.

Det er vigtigt, at der er mod til åbenhed omkring prioriteringerne, så vi får størst mulig effekt af vores fælles indsats. Det er uden tvivl en forudsætning for succes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00