Debat

KL: Nyt ministerium skal håndtere nogle af de sværeste benspænd i landdistrikterne

Kommunerne hilser oprettelsen af det nye indenrigs- og boligministerium velkommen. Hvis den nye minister skal lykkes med at skabe balance mellem land og by, skal kommunerne med på holdet, skriver Leon Sebbelin.

Det nyoprettede indenrigs- og boligministerium kan sætte nyt lys på samspillet mellem land og by, skriver Leon Sebbelin (R).
Det nyoprettede indenrigs- og boligministerium kan sætte nyt lys på samspillet mellem land og by, skriver Leon Sebbelin (R).Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Leon Sebbelin
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et nyt ministerium, som blandt andet har til formål "at styrke grundlaget for et mere sammenhængende Danmark med balance mellem land og by."

Det kan vi kun hilse velkomment i det kommunale Danmark. Vi er enige med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i at sætte nyt lys på samspillet mellem land og by. Det skal nemlig være både muligt og attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i alle landsdele.

Danmark i forandring
Allerede i 2015 satte KL med analyserapporten 'Danmark i forandring' fokus på de forskydninger, der var i gang i erhvervsstrukturen, befolkningssammensætningen og fra land til by.

Elementer, der var med til at ændre de strukturelle rammebetingelser for kommunerne med afledte effekter for den kommunale service og økonomi.

Temadebat

Hvordan får vi gavn af sammenlægningen af Indenrigs- og Boligministeriet?
Statsminister Mette Frederiksen (S) har oprettet Indenrigs- og Boligministeriet for at "styrke og videreudvikle regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark".

Indenrigsområdet, planområdet og sager vedrørende regional- og landdistrikterne, som enten hørte under Socialministeriet eller Erhvervsministeriet, rykker over til det nye ministerium, som indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) skal lede. 

Men mange tiltag, som skal til for at decentralisere, ligger inden for ressortområderne for uddannelse, erhverv, beskæftigelse og transport.

Kaare Dybvad har til Altinget sagt, at han langt hen ad vejen ser sin rolle som ny indenrigs- og boligminister som koordinerende i forhold til den store decentraliseringsdagsorden. 

Men hvad kan ministeren bruge sit eget område til? Hvordan kan boligpolitikken bedst understøtte regeringens ambition om bedre sammenhæng mellem land og by og udvikling af landområderne? Og hvordan bør regeringen gå til opgave med at decentralisere? 

Her er deltagerne:

  • Ali Aminali, bestyrelsesmedlem, Center for Boligsocial Udvikling
  • Bent Madsen, direktør, BL – Danmarks Almene Boliger
  • Curt Liliegreen, direktør, Boligøkonomisk Videncenter
  • Dorthe Winther, formand, Danske Småøer
  • Egon Noe, professor og centerleder, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet
  • Kaare Dybvad (S), indenrigs- og boligminister og medlem af Folketinget
  • Leon Sebbelin (R), formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg og borgmester i Rebild Kommune
  • Marie Stærke (S), borgmester, Køge Kommune
  • Samira Nawa (R), boligordfører og medlem af Folketinget
  • Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
  • Søren Egge Rasmussen (EL), boligordfører og medlem af Folketinget
  • Tonni Hansen (SF), borgmester, Langeland Kommune.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Siden er der taget hånd om nogle af udfordringerne. Med planlovsrevisionen i 2017 blev mulighederne for udvikling i landdistrikter og yderområder forbedret, og udligningsreformen sidste forår skabte ro om kommunernes økonomi.

Bosætningskvalitet i alle dele af landet
Men ikke alle sten er ryddet af vejen, og nye udfordringer er kommet til.

Billige boliger i byerne er en mangelvare, og det kan være svært at få realkreditfinansiering til huskøb i visse dele af landet.

Samtidig er langsomt bredbånd, mangelfuld kollektiv transport og langt til uddannelser ikke opskriften på at lokke nye tilflyttere til landsbyerne – heller ikke selvom coronanedlukningen nok har fået flere til at lege med tanken om at flytte ud af byen og tættere på skov og strand og de nære lokalsamfund.

Der er derfor et meget stort behov for at sikre bosætningskvalitet i de mindre lokalsamfund udenfor de større byer. Det er fortsat en femtedel af den danske befolkning, cirka 1,1 millioner mennesker, der bor i det åbne land eller i landsbysamfund med op til 1.000 indbyggere.

Lokal viden og erfaring skal i spil
Indenrigs- og boligministeren ser selv sin rolle som koordinerende, når det handler om at sikre sammenhængskraften og nærheden.

Det er rigtigt set, for landdistriktsudvikling – såvel som det at skabe attraktive byer – kan ikke gøres med ét greb alene.

Der er mange elementer, der er med til at skabe rammerne om det gode liv og en hverdag, der hænger sammen. At koble bolig- og planområdet er et stærkt afsæt for at tage hul på nogle af de sværeste benspænd i landdistrikterne.

Derfor ser vi i kommunerne frem til, at ministeren tager fat på de opgaver, som ligger på eget skrivebord, og håber, at det lykkes at koordinere, så særligt mobilitet og uddannelse bliver adresseret i et land-by-prisme.

Sats på landdistriktskoordinatorer
Og så regner vi med, at ministerens ønske om at være spilfordeler også giver kommunerne en plads på banen.

For når det kommer til udviklingen i landdistrikter og de mindste lokalsamfund, har der været en tendens til, som Egon Noe påpeger, at "understøtte lokale ildsjæle og entreprenørskab via små projekttilskud".

Det skal ikke forklejnes, at lokalsamfund og lokale ildsjæle får medbestemmelse eller puljemidler til at udbygge bålplads med shelters, at få forsamlingshuset renoveret, så det igen kan være det lokale mødested, eller at afholde kulturarrangementer. Det sker også i høj grad allerede.

Mange kommuner har i dag ansat landdistriktskoordinatorer, som netop skal understøtte den lokale indflydelse og medbestemmelse.

Det er noget, som virker, og vil ministeren et opgør med centraliseringen, så er kommunerne spilbare og klar til at bygge videre på de gode erfaringer.

Kortsigtede puljer er ikke nærhed

Leon Sebbelin (R)
Formand for KL's kultur-, erhverv- og planudvalg og borgmester i Rebild Kommune

Puljer er ikke nærhed
Der er også brug for at se på finansieringen af udviklingsaktiviteterne i landdistrikterne.

I dag er det gennemgående baseret på kortsigtede puljer og fondsmidler og gives drypvis og for korte periode. Midlerne er tiltrængt for eksempelvis at rydde op i faldefærdige og ubeboede bygninger.

Men kortsigtede puljer er ikke nærhed. I de kommende år vil der skulle investeres milliarder i grøn infrastruktur og energianlæg, som i høj grad vil skulle placeres i landdistrikterne.

Gør vi det klogt og langsigtet – stat og kommune i fællesskab – så kan den grønne omstilling også bidrage til en positiv lokaludvikling.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Egon Noe

Professor, centerleder, Center for Landdistriktsforskning, SDU
ph.d. (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1999)

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

0:000:00