Debat: Udnyt krisens tomme bygninger til energirenoveringer

Af Simon O. Rasmussen og Henrik Teglgaard Lund
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne og energipolitisk seniorkonsulent, Dansk Byggeri
Coronakrisen har medført et betydeligt produktionstab i Danmark i en tid, hvor Danmarks grønne omstilling samtidig kræver, at vi foretager betydelige grønne investeringer.
Den grønne omstilling er en bunden opgave, og den skal ske samtidig med, at vi efter coronapandemien skal genskabe det aktivitetsniveau, vi har tabt under krisen.
Derfor er der grund til at søsætte tiltag, der kombinerer genopretning af tabt produktion med investeringer i grøn omstilling.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Fratag energirenoveringer fra det kommunale anlægsloft
Ophævelsen af det kommunale anlægsloft i 2020 giver muligheder for at iværksætte en række af de klimatiltag, der er nødvendige for målet om, at bringe Danmarks udledning af klimagasser ned med 70 procent.
Vi kan fremrykke planlagte renoveringer og nye byggeri- og anlægsarbejder, og så kan vi speede op på udfasningen af de resterende oliefyr, som stadig opvarmer syv procent af de kommunale bygninger.
Ved at gennemføre projekter, der klimasikrer kommunale bygninger og infrastruktur i vores byer, kan kommunerne løse flere af tidens væsentlige udfordringer på én gang.
Simon O. Rasmussen og Henrik Teglgaard Lund
Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren anbefaler, at energirenoveringer permanent bliver undtaget fra det kommunale anlægsloft.
Det vil give et incitament til at gennemføre kommunale projekter, der kan reducere energiforbruget fra de 16.000 kommunale bygninger, som i dag har et dårligt energimærke: D, E, F eller G.
Det er mere end 2/3 af de kommunale bygninger.
Digitaliseret styring til grønt energiforbrug
For at løfte skoler, institutioner, rådhuse og andre kommunale bygninger til et tidssvarende niveau for energiforbrug, er det nødvendigt at gennemføre en grundig og helhedsorienteret indsats.
Kommunerne bør derfor undersøge, om det er muligt at forbedre isoleringen af deres bygninger.
Samtidig bør de gå i gang med at høste de meget store CO2-bidrag, der knytter sig til driften af bygningerne.
Det kan ske ved både at renovere de tekniske installationer og ved at digitalisere styringen af energiforbruget, så de sikrer, at de bruger energien, når den er grøn og billig.
Et totaløkonomisk perspektiv
Begge tiltag er omkostningseffektive og indeholder løsninger, som kommunerne har til rådighed, og som derfor kan implementeres allerede i 2020.
Hvis vil vil opnå de bedste gevinster, er det afgørende, at vi tænker bygningers opførelse og drift sammen i et totaløkonomisk perspektiv.
Det vil gøre det muligt at på én gang at reducere driftsomkostningerne, forbedre indeklimaet og reducere CO2-udledningen fra de kommunale aktiviteter mange år frem.
Ved at gennemføre projekter, der klimasikrer kommunale bygninger og infrastruktur i vores byer, kan kommunerne løse flere af tidens væsentlige udfordringer på én gang.
Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren peger på, at det er meget billigere at forebygge end at udbedre skader som forårsages af ekstremt vejr. Og den samlede CO2-belastning i bygningens levetid bliver samtidig mindre.
Herudover er der en række klimasikringsprojekter, der kan sættes i gang umiddelbart og gennemføres i løbet af 2020.
Projekter, der kan forebygge skader som følge af oversvømmelser og markante nedbørsmængder, som vi aktuelt har oplevet i denne vinter.
Udnyt de tomme bygninger
Forhåbentlig vil vi snart se, at Danmark vender tilbage til mere normale forhold, hvor børnene igen kan komme i skole, og de kommunale medarbejdere kan vende tilbage til kontorerne. Men alle de ovennævnte tiltag kan påbegyndes med det samme.
Mens de kommunale bygninger står helt eller delvist tomme, er det oplagt at sætte reparations- og vedligeholdelsesarbejde i gang, og de mere gennemgribende energirenoveringer kan med fordel planlægges og gennemføres i løbet af 2020.
TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk Byggeri vil samtidig arbejde for, at Folketinget undtager energirenoveringer og andre tiltag, der gavner klimaet, fra det kommunale anlægsloft også i 2021 og frem.
Det er en af de væsentlige forudsætninger for at komme i mål med den grønne omstilling og Danmarks målsætning om 70 procent reduktion af CO2-udledningen inden 2030.
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Helle Ib: Øget boligskat kan få S og venstrefløjen til at sluge Løkkes krav om skattelettelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Forskere: Internationale erfaringer viser, hvordan vi får livet tilbage i bymidten
- BL: Ældres boligforhold er afgørende for fremtidens velfærd
- Ejendomdanmark: Vi mangler boliger i de største byer, men gør det for svært at bygge flere
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne














