Debat: Sådan kan almen renovering møde vores tre store kriser samtidig

Af Susanne Renée Grunkin
Formand for Danske Landskabsarkitekter, på vegne af Green Cities for a Sustainable Europe

Regeringen vil bruge 30 milliarder kroner på at renovere almennyttige boliger. Byggebranchen bliver hjulpet til at holde gang i aktiviteterne, renoveringen bliver klimafremmende, og beboerne får bedre boliger.

Men nu må vi ikke glemme, at vi står over for hele tre alvorlige kriser: en sundhedskrise, en klimakrise og en biodiversitetskrise. Vi må handle nu og møde alle tre kriser på én gang i den almene renovering, og vi kan endda samtidig opnå sociale gevinster.  

Biodiversitetskrisen handler ikke på samme måde om os selv og vores samfund, som sundhedskrisen og klimakrisen gør. Sundhedskrisen rammer os som mennesker. Klimakrisen rammer os, ikke mindst som samfund, hvor byerne er truet af oversvømmelser efter ekstremregn og vandstandstigninger, ligesom vores CO2-udledning er på vej ud af kontrol.

Biodiversitetskrisens konsekvenser
Status er: Vi er nu og her ramt på vores sundhed og skal handle akut. Det er endelig også gået op for os, hvilke uoverstigelige omkostninger, klimakrisen allerede nu ser ud til at koste.

Derimod har vi stadig svært ved at fatte, at biodiversitetskrisen handler om et upretteligt tab for vores planet – som en langsom død.

På vej gennem cononakrisen er vi blevet smerteligt klar over, hvor vigtigt gode rekreative udemiljøer i bolignære områder er for os.

Susanne Renée Grunkin
Formand for Danske Landskabsarkitekter, på vegne af Green Cities for a Sustainable Europe

Tab af biodiversitet påvirker ikke direkte os mennekser på samme måde som sundheds- og klimakrisen, men de tre kriser hænger sammen.

Biodiversitetskrisens konsekvenser kommer snigende: Når vi ikke længere har skovene til at optage CO2 og til at producere regnvand til vores afgrøder, og når vi ikke længere har insekter til at bestøve vores afgrøder, der skulle blive til mad, og når vi ikke længere har naturen til at skabe et klima at leve i for mennesker – hvad gør vi så?

Det er ikke bare et fremtidsscenarie. Det er en nedtælling.  

Mere varieret bynatur
Der er potentiale for, at renovering af det almene kan blive langt mere end alene energirenovering af boliger. Det batter noget i forhold til alle tre kriser, hvis vi anvender blot en mindre del af de 30 milliarder kroner til renovering af friarealerne.

Nogle af friarealerne er udtænkt af datidens ypperste havearkitekter, mens andre er simple og monotont udformede – i begge tilfælde kan de rette indsatser skabe en stor forandring.

Per 1. januar 2018 var der 573.000 almene boliger i Danmark. I Landsbyggefondens temastatistik 2016 står, at der er cirka 182 kvadratmeter udeareal per bolig i de almene boligafdelinger.

Det svarer til, at friarealer på omkring 104.286.000 kvadratmeter – altså i omegnen af 10.000 hektar – kunne blive til mere varieret bynatur med øget biologisk mangfoldighed. Det ville være en markant håndsrækning til Danmarks trængte dyre- og planteliv. Vil det så blive dyrere? Nej, det vil blive billigere. 

Flere fritvoksende hække
En meget stor del af de almennyttige friarealer består af græsplæner, der i højsæsonen bliver slået cirka en gang om ugen, og alenlange hække, der skal klippes mindst to gange om året.

Hække og græsplæner er ørkener i forhold til biologisk mangfoldighed: Få plantearter på meget store arealer. Ingen blomstring, ingen bær og ikke ret meget liv. I stedet kunne man erstatte hækkene med flere fritvoksende hække af hjemmehørende arter, der både har blomstring og frugt til gavn for insekter og fugle, og man kunne etablere større områder med blomsterenge, der kun skal klippes to gange om året.

Man kunne også udnytte regnvand til at skabe fugtige områder, der egner sig til andre planter end dér, hvor det er mere tørt.  

I Danmarks Statistiks omkostningsindeks for drift 2018 er der opgjort enhedspriser for driften af eksempelvis én kvadratmeter af græs per år, eksklusive moms. Brugsgræs koster 2,98 kroner i drift, mens en blomstereng koster blot 1,24 kroner – det er under halv pris.

Hjem for mennesker
I Altinget 2. april 2020 kan vi læse Natalia Anna Rogaczewska, PA-chef og afdelingsleder i BL – Danmarks Almene Boliger, sige: "Boliger er ikke kun renoverings- og klimaobjekter. De er hjem for mennesker".

Dette er altså også 573.000 hjem for mennesker. På vej gennem cononakrisen er vi blevet smerteligt klar over, hvor vigtigt gode rekreative udemiljøer i bolignære områder er for os.

Det er af afgørende betydning for vores sundhed, at der til vores hjem også hører et rigt udemiljø, hvor vi har god plads til få frisk luft, en gåtur, hvor børnene kan lege, og vi kan få en lille snak med naboerne.

Sådan kan vi føle velvære og nyde interessante omgivelser, der i sidste ende er det, der får lokket os udenfor. Der skal være noget at komme efter for både unge, ældre, handicappede og børn.

Forskellen på Skottegården og Rosenhøj
Men der er ikke nær så megen liv på de åbne, flade græsplæner i den almene forening Skottegården i Kastrup, som der er i det almene område i Rosenhøj i Aarhus. Begge er velholdte områder, men friarealerne er grebet vidt forskelligt an.

I Rosenhøj blev tomme og triste udearealer forandret til et populært udemiljø med øget bynatur. Beplantningen er gjort mere varieret, og den biologiske mangfoldighed er øget. Her har det været muligt at reducere driftsomkostningerne, blandt andet fordi flere tidligere klippede plæner nu er ekstensive engarealer.

Området er blevet klimasikret for ekstremregn gennem opsamling af regnvand, der er udnyttet til også at øge de rekreative værdier og øge artsdiversiteten.

Projektet har gjort en forskel for de mennesker, der bor i bebyggelsen, med øget trivsel, øget social sammenhængskraft – og der er mindre hærværk.