Fagforeningschef og S-politker: Staten skal understøtte storbyernes udvikling

Resilient Cities og Rebuild by Design er organisationer og sammenslutninger af byer, der vil gøre sig modstandskraftige overfor naturkatastrofer. Organisationerne blev oprettet efter henholdsvis orkanerne Katrina og Sandy. 

Målsætningen er simpelthen at være mere klar, bedre forberedt og mere modstandsdygtig, næste gang en kraftig orkan rammer. 

Det handler ikke kun om modstandskraft over for vind og vand, men også om hvordan en by, et kvartér, en bydel med hver deres særpræg, befolkningssammensætning og lokalkendskab kan afhjælpe følgerne af en orkan i forhold til evakuering, sikkerhed, mad og drikke til folk, der eksempelvis er strandet i meget høje huse. 

Vi skal forske mere i byggeprocesser
Det praktiske samarbejde mellem byer er blevet endnu tættere og mere forpligtende siden vedtagelsen af FN’s 17 Verdensmål (Sustainable Development Goals).

Det er det, fordi det netop er de store byer, mere end det er nationale regeringer, der har taget denne dagsorden til sig og sat sig solidt i førersædet for at finde løsninger til at nå målene.

Det at vi i stigende grad lever og bor i byer, har også betydning for vores almene helbredstilstand. Vi vil opholde os mere inden døre, og derfor er indeklimaet en særdeles afgørende faktor for fremtidens helbredstilstand.

Der er en direkte sammenhæng mellem de bygninger, der bygges nu og fremtidens generelle helbredstilstand.  

Der sættes millioner af offentlige kroner af til forskning inden for Smart Cities. Men vi skal længere end det.

I Danmark er vi førende indenfor informationsbaseret arkitektur, bygning af velfærdsrum, udvikling af GPS-netværk til overvågning af selvkørende biler, når de skal køre i byerne og så videre. Det skal vi fortsætte med.

Men vi skal også forske i byggeprocesser og byggelogistik, således at helhedsforståelsen af samspillet mellem byggeteknik og produktionsprocesser øges. Det vil øge produktiviteten og sikkerhedsniveauet i branchen.

Mange byer måler derfor deres performance på en række forhold. Det kan være befolkningens helbred, CO2 udledningen, antallet af cyklister, affaldsmængden. Kun fantasien sætter grænser. 

Denne viden bruges til at ændre den politik, der føres, og dermed medfører den ny viden også nye tiltag. Det handler om at skabe bæredygtige byer og byer for mennesker. 

Byernes demokratiske udfordring
De enorme mængder data, der indsamles om os alle sammen, skal ikke mindst anvendes til at klare udfordringerne i de store bysamfund. Imidlertid må vi sikre, at dataindsamlingen og anvendelsen deraf bliver transparent, for at opnå sikkerhed for at data ikke misbruges.

Her ligger der altså en klassisk demokratisk udfordring for byerne, som også findes mange andre steder. 

Men byerne vil også blive nødt til at finde en ny form for ”governance” og en ny måde at finansiere løsningsmodellerne på for at kunne klare udfordringerne.

Det handler i høj grad om at få nye og flere aktører bragt i spil, således at problemerne og udfordringerne løses i fællesskaber mellem mange parter. I forhold til arealudvikling er eksempelvis konstruktionen med ”By og Havn” i København en af de løsningsmodeller, der henvises til i den internationale forskning.

Et andet eksempel er indenfor sundhedsområdet, hvor Novo Nordisk initiativet ”Cities Changing Diabetes” nu tæller 16 byer med samlet 100 millioner indbyggere, og hvor man prøver at forebygge sukkersyge. 

Stigende boligpriser modvirker vækst
De byer, der har det største økonomiske udviklingspotentiale, er dem, der har en diversificeret erhvervsstruktur, hvor transportforbindelserne er i top, og hvor der er en boligforsyning, som alle har råd til at betale. 

Byernes vækstpotentiale har brug for alle slags arbejdskraft - også den arbejdskraft, der er nederst på lønskalaen. Hvis der skal være folk til de lavest lønnede jobs, må de kunne bo tæt på eller komme til og fra arbejde hurtigt.

Derfor er der en meget direkte sammenhæng mellem byernes vækstpotentiale i forhold arbejdsmarkedet, boligpolitikken og fremkommeligheden. Der er byer, hvor den økonomiske vækst stagnerer, fordi lavtlønsgrupperne presses væk af stigende boligpriser. Det ønsker vi ikke.

Byerne skal være for alle – uanset pengepungens størrelse. Som by er København den største vækstdriver i Danmark. Mere end 40 procent af BNP skabes i hovedstaden, og det nyder hele Danmark godt af.

Det lokale skal understøttes nationalt
I Danmark skal der meget mere fokus på den globale ”bypolitiske” dagsorden. Mange danske byer og borgmestre engagerer sig derimod i de 17 Sustainable Development Goals, og skaber dermed interessefællesskaber og praktiske operative fællesskaber med byer overalt i verden. Det må og skal understøttes fra et nationalt plan.

De større danske byer bygger nye boliger, heraf også mange almene boliger. I Aalborg, Odense og København bygges der mange studieboliger.

Der anlægges letbaner og metro. Cyklister får bedre betingelser. Gamle industri- og havnearealer får nye anvendelsesmuligheder. Der skabes nye byrum så som havnebadene, bredere fortove og idrætsfaciliteter på byens pladser, torve og parker.

Der sker en masse godt og rigtigt i de store danske byer, men det understøttes ikke i tilstrækkelig grad fra et nationalt perspektiv. Vi skal have fokus i langt højere grad på byplanlægning og udvikling igen. 

De store bysamfund rundt omkring i verden er også nogle rigtig store indkøbere. En ny S-regering bør som minimum sætte sig i spidsen for at samle virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, organisationer og borgmestre med flere for at kunne få maksimalt udbytte af denne proces.

Både i form af at kunne tage viden hjem og give viden fra os, men også for at åbne op for danske løsninger og dermed eksport.

Det gælder alt fra affaldshåndtering, til kollektive forsyningsvirksomheder, de almene boligselskaber, ældrepleje, sundhedsfremme, indeklima og de mange energioptimale løsninger, som danske virksomheder og institutioner er rigtig dygtige til.