Marianne Vind og Danske Byggefag: Den europæiske beskæftigelsespolitik står overfor afgørende øjeblik

Marianne Vind
MEP (S 2019-), fhv. næstformand, HK/Privat 2011-19
Claus von Elling
Gruppeformand, 3F Byggegruppen, formand for Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT)
Tirsdag 12. november begynder høringen af de indstillede kandidater til den næste EU-kommission.
Vi er klar over, at høringen af Dan Jørgensen naturligvis vil tage de fleste overskrifter i Danmark, men for millioner af europæiske lønmodtagere er det helt afgørende, hvad der sker på beskæftigelsesområdet.
Til det område har Ursula von der Leyen nemlig indstillet Roxana Mînzatu fra det socialdemokratiske parti i Rumænien.
Ikke som beskæftigelseskommissær, som forgængeren Nicolas Schmit (og alle før ham), men i disse moderne tider som kommissær for "people, skills and preparedness" (mennesker, kompetencer og beredskab).
Det er således første gang, at EU står til ikke at få en egentlig beskæftigelseskommissær.
Ikke bare en symbolsk navneændring
Navneændringen kan lyde symbolsk, men det kan være mere end bare en kosmetisk forandring i skiftet.
Det er vigtigt at holde sig for øje, hvilke områder hun i den nye Kommission faktisk får ansvaret for.
Danmark har stærke medlemmer i beskæftigelsesudvalget, så det har stor betydning for, om vi kan fortsætte med at udøve politisk indflydelse på hende.
Det er også helt afgørende, om hun vil være en medspiller eller en modspiller i forhold til at bakke op om den danske arbejdsmarkedsmodel.
En mønstermodel, som både sikrer, at den enkelte lønmodtager kan arbejde under ordnede vilkår, og som samtidig skaber stabilitet på arbejdsmarkedet ved at ansvarliggøre parterne for at løse konflikter gennem samarbejde i stedet for strejker.
Som parlamentarikere har de danske medlemmer af Europa-Parlamentet en kæmpe opgave med at forklare og forsvare den danske model for den nye Kommission.
Den opgave er det helt afgørende, at vi tager på os.
Revision af udbudsloven
Men der er også en række konkrete politiske punkter, hvor den nye kommissær skal hjælpes på vej i høringsfasen.
Først og fremmest er det hjerteblod for os begge, at man ikke skal blive syge eller dø af at gå på arbejde.
Det er afgørende at sikre, at vores skattekroner ikke går til social dumping i virksomheder.
Marianne Vind og Claus von Elling
Hhv. medlem af Europa-Parlamentet (S) og formand for Danske Byggefag og formand for 3F Byggegruppen
Derfor ønsker vi, at der bliver fulgt godt op på den vigtige lovgivning fra sidste periode på asbest-, platforms- og kemikalie-området.
EU-Kommissionen lovede eksempelvis allerede tilbage i september 2022, at den ville fremlægge et lovforslag om screening og registrering af bygninger med asbest i 2023, men det er endnu ikke fremlagt.
Et krav, som er vigtigt at få gentaget overfor kommissær-kandidaten her i høringsprocessen.
Vi er begge positive overfor, at kommissionsformand Ursula von der Leyen har forpligtet sig til at fremlægge en revision af udbudsdirektivet.
Det er afgørende at sikre, at vores skattekroner ikke går til social dumping i virksomheder, der ikke har, eller respekterer, gældende overenskomst.
Det bliver vigtigt i denne høringsproces at få den indstillede kommissær til at forpligte sig på en revision til fordel for et mere fair arbejdsmarked.
Begræns entreprisekæderne
Endelig er det er dybt beklageligt, at kommissionsformanden ikke har valgt at tage behovet for en begrænsning af kæden af underentrepriser med i hendes dagsorden.
Alt for ofte kan vi konstatere, at de lange kæder af underentrepriser bruges til at skjule udnyttelse og arbejdskriminalitet.
Dette problem blev for ganske nylig tydeligt for os alle i DR-dokumentaren 'Underdanmark', hvor brugen af underentrepriser åbner døren for kriminalitet, udnyttelse og hvidvask.
Hertil har de nylige groteske sager om børnearbejde med livsfarlig asbest, hvor arbejdsgiverne forsøger at løbe fra ansvaret ved at tørre det af på mere eller mindre fiktive underentreprenører.
Vi håber, at der fra Roxana Minzatu vil være opbakning til, at der i revisionen af udbudsdirektivet åbnes op for en begrænsning af entreprisekæderne.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Helle Ib: Øget boligskat kan få S og venstrefløjen til at sluge Løkkes krav om skattelettelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Forskere: Internationale erfaringer viser, hvordan vi får livet tilbage i bymidten
- BL: Ældres boligforhold er afgørende for fremtidens velfærd
- Ejendomdanmark: Vi mangler boliger i de største byer, men gør det for svært at bygge flere
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne
















