DI: Husk nu, at bæredygtigt byggeri handler både om nybyggeri og renovering

Bygningsmassens bidrag til den grønne omstilling handler om "både og" ikke "enten eller". Det handler om både nybyggeriet og om de eksisterende bygninger.

Når den nationale strategi for bæredygtigt byggeri fokuserer på nybyggeriet, spiller den videre på en melodi, der har været på nodestativet siden indførelsen af de første energikrav i 1979, der siden er strammet løbende.

Nu skrues der så op for styrken; strategien indfører et sæt af helt nye krav til bygningernes klimapåvirkning, som også skal strammes løbende over de kommende år.

Vi skal huske fokus på renoveringen
Når vi ved, at cirka 80 procent af den bygningsmasse, som vil stå i 2050, allerede er opført, er der ingen vej uden om, at den eksisterende bygningsmasse skal renoveres, hvis de ambitiøse klimamål skal opnås.

Og strategien lader da heller ikke den eksisterende bygningsmasse helt tilbage på perronen. Initiativ nummer 13 handler om, at der skal udarbejdes helhedsvurderinger ved renovering, og initiativ nummer 19 handler om målrettet energirenoveringsindsats.

Men det er ikke tilstrækkeligt. I den eksisterende bygningsmasse, både den offentlige og den privatejede, skal renoveringsindsatsen øges betragteligt.

Gennem ti år har initiativet 'Renovering på dagsordenen' arbejdet godt og målrettet på at øge renoveringsomfanget i boligmassen. Det initiativ er nu nået til vejs ende, men i både parcelhusdanmark, den private udlejningssektor og den almene boligsektor er der stadig et stort potentiale for forbedring. Og da det ikke er information om fordele, praktiske løsninger eller gunstige finansieringsvilkår, der mangler, må der andre greb til.

Ville være et betydeligt fremskridt
Der er behov for en egentlig strategi for renovering af den eksisterende boligmasse. Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren foreslog blandt andet

At der opstilles et egentligt mål om ti procents varmebesparelser gennem en øget renoveringsrate og overholdelse af energikrav, en renovering af 120.000 almene boliger, at give den offentlige sektor mulighed for at investere i varmebesparelser, pakkeløsninger til energirenovering til husejere, og energimærket skal være et aktivt redskab til energibesparelser.

Regeringen fortjener ros for allerede at have ladet sig inspirere. Det ses blandt andet i den grønne boligaftale fra maj 2020, som betyder, at 72.000 almene boliger, der har stået på venteliste til renovering i op til ti år, nu kan renoveres.

Det er et rigtig godt skridt på vejen imod både bedre boliger og udvikling af effektive løsninger, der kan bruges mange steder både herhjemme og eksporteres. 

Det er også glædeligt, at den netop indgåede aftale om kommunernes økonomi for 2022 indeholder et afsnit, hvor behovet for energirenovering fremhæves, herunder både at der skal ske en kortlægning af potentialet, en systematisk og ensartet opsamling af driftsdata og ikke mindst, at det skal tilstræbes, at kommunernes renoveringstakt kommer op på niveau med det, der er kravet i staten, nemlig tre procent årligt. Dét vil være et betydeligt fremskridt, hvis det lykkes.

Stort potentiale i renovering af parcelhuse
I den private boligmasse er der også et stort potentiale.

Her er udfordringerne velkendte; at flertallet af parcelhusejere overvurderer deres boligs energimæssige tilstand, at de mangler viden om, hvad der har den største effekt i forhold til omkostningen, og endelig, at der er mange andre renoveringsopgaver end energiforbedring, der er attraktive – eksempelvis en tilbygning, et nyt køkken eller badeværelse.

I forlængelse af, at man forbedrer energimærket og gør det mere anvendeligt også til at opnå finansiering, kunne man med fordel undersøge, om der – som en del af at udarbejde pakkeløsninger – kunne udvikles en model for at den del af parcelhusmassen, der har været beboet af de samme personer i mange år.

De har nemlig vanskeligt ved at overkomme vedligeholdelsen og har svært ved at flytte – også fordi der mangler egnede ældreboliger.

Af hensyn til boligejerne, klimaet og de små virksomheder er det vigtigt, at den nødvendige viden er tilgængelig

Torben Liborius
Underdirektør, DI Dansk Byggeri

Ville ikke miste et provenu
Kunne disse boliger overtages af finansielle investorer, der ville forestå renovering og efterfølgende drift, hvor de hidtidige ejere fortsætter som lejere, nu i et renoveret hus med et vedligeholdelsesabonnement.

Og når huset til sin tid skal sælges, skal investor have samme skattemæssige stilling som de hidtidige ejere. Staten ville ikke miste et provenu, men den del af boligmassen ville blive opgraderet og vedligeholdt.

Mange renoveringer i parcelhuse foretages af mindre, lokale virksomheder. For at sikre, at renoveringsindsatsen bliver udført rigtigt og med de nyeste metoder, må man ikke overse, at der er behov for, at såvel store som små virksomheder både mestrer nye teknikker – og kan dokumentere dem.

Af hensyn til boligejerne, klimaet og de små virksomheder er det vigtigt, at den nødvendige viden er tilgængelig. Det kræver, at reglerne er til at forstå.

Dét må ikke blive en selvstændig barriere for renovering af den eksisterende bygningsmasse.