
Skat på “avancen” på boliger er til debat i Danmark, hvor der henvises til, at en sådan skat findes i Sverige. Boligen er et internationalt udbredt beskatningsobjekt, da den er et “ikke-flytbart” aktiv og derfor attraktiv at beskatte.
Der er dog store forskelle i landenes beskatning. Danmark er unik, fordi vi både har ejendomsværdiskat og grundskyld; sidstnævnte er en sjælden form for boligskat. I udlandet ser man ofte store skatter på bolighandler og i nogle lande på den realiserede værdistigning på boligen ved handler.
Sammensætningen af skatteprovenuet varierer altså, og skattedebatten går ikke kun på det samlede provenu, men nok så meget på, om sammensætningen er rationel.
Det vil være langt mere effektivt skattemæssigt set at hæve ejendomsværdiskatten og grundskylden fremfor at indfase en ny skat.
Curt Liliegreen
Projektdirektør, Boligøkonomisk Videncenter
Når man beskatter avancen ved boligsalg, så er det som i Sveriges tilfælde ofte, fordi man har lave løbende skatter på boligen i form af ejendomsværdiskat og grundskyld.
Vil man debattere avanceskat, må man først klargøre, om man taler om en ny ekstra skat, der skal opkræves ved siden af de eksisterende, eller om man taler om en erstatning for de nuværende skatter.
Taler man om en hel eller delvis erstatning for vores nuværende skatter, så er det ret problematisk.
Avanceskat er en teknisk kompliceret skat, hvis den skal være retfærdig. For at opgøre avancen må man fratrække de dokumenterede forbedringsarbejder på boligen. Har man ejet boligen i 20 til 30 år, rejser det spørgsmålet om afskrivning på disse forbedringer, fordi effekten ikke varer evigt.
Hvis avanceskatten skal forebygge spekulation i boliger, taler det for en bagatelgrænse, så man ikke får inddraget det store flertal, der bare køber en bolig for at bo i den. Enhedslisten har netop foreslået en sådan bagatelgrænse på 1.000.000 kroner.
I USA, der også har en skat på boligavancer, ligger den på 500.000 dollars for et ægtepar. En lav grænse vil imidlertid fritage de, der spekulativt har købt ejerlejligheder som eksempelvis projektsalg i København, og som sælger igen efter et til to år.
Folk, der fraflytter en bolig, som ikke ligger i højvækstområderne, har ofte brug for avancen for at kunne flytte til en ny og dyrere bolig. Ligger den nye bolig i et dyrere område, så har de brug for hele avancen uden at få den beskåret af skat.
I Sverige kan man derfor indefryse avanceskatten. Det medfører, at staten ikke får provenuet førend om mange år. Det kan ende med en opkrævning til et dødsbo.
Skatten må opkræves fremadrettet, for man kan ikke beskatte med tilbagevirkende kraft. Dels vil folk have belånt friværdien, dels vil de ikke have gemt fakturaer på forbedringsarbejde, og dels har de betalt fuld ejendomsværdiskat og grundskyld i ejerskabsperioden.
Da skatten bliver fremadrettet, så bliver provenuet lavt i de første mange år. Det vil være langt mere effektivt skattemæssigt set at hæve ejendomsværdiskatten og grundskylden fremfor at indfase en ny skat.
Uden en bundgrænse for beskatningsgrundlaget, så vil skatten ramme mange boligejere i en landkommune som eksempelvis Lolland, bare de har haft boligen længe nok.
Curt Liliegreen
Projektdirektør, Boligøkonomisk Videncenter
En afgørende indvending mod avanceskat er, at det er en “skat på inflation”. Især for boligejere, der har haft boligen meget længe, som det gælder for mange ældre mennesker, så vil inflationen tegne sig for en stor del af den nominelle stigning i boligens pris.
Skatten bliver til en “pensionistskat” og en skat på lange ejerskabsperioder fremfor en skat på de reale kapitalgevinster.
Uden en bundgrænse for beskatningsgrundlaget, så vil skatten ramme mange boligejere i en landkommune som eksempelvis Lolland, bare de har haft boligen længe nok. Det er næppe formålet hos politikerne, men det bliver realiteten.
Løsningen er at inflationsregulere den oprindelige købspris. Den metode bruger man i Israel ved boligavanceskat. Det gør Sverige derimod ikke.
Indfører man en avanceskat uden inflationsregulering/bundgrænse, og nedsætter man samtidig de løbende boligskatter, så vil man:
- Puste til boligpriserne i vækstområderne, især København.
- Tabe skatteprovenu i en årrække.
- Ramme boligejere i provinsen, der ikke får reale kapitalgevinster.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Ny temadebat: Hvordan løser vi boligkrisen?
- Forsker: Vi skal bygge mere – også for klimaets og sammenhængskraftens skyld
- Energimærket er det bedste værktøj til at løse Danmarks grønne EU-forpligtelser
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne






















