BAT: Kvalitet og holdbarhed halter i bæredygtigt byggeri

Af Gunde Odgaard
Sekretariatschef, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT)

I byggeri- og anlægsbranchen vil vi gerne yde vores vægtige bidrag til, at vi gennem bæredygtighed og grøn omstilling når de brede klimamål, som er sat for Danmark, EU og resten af verden.

Her spiller både den eksisterende bygningsmasse og de fremtidige bygninger, som vi skal bo, arbejde og opholde os i, en rolle. Danmarks Statistik skønner, at Danmarks befolkning frem til år 2050 vil vokse med cirka 600.000 personer.

Det er godt 10 procent flere, end hvad vi er i dag. I runde træskolængder svarer det til, at vi skal bygge Aarhus, Aalborg og Odense på 30 år.

Hvis vi også skal bygge bæredygtigt, så halter én afgørende forudsætning: kvalitet og holdbarhed. Hvor længe skal bygningen holde? Det er sjældent et parameter, der indgår i et udbud.

Lavere klimaaftryk ved højere levetid
Genbrug af byggematerialer og drivhusgas' fodaftryk af byggematerialer er voldsomt relevant. Men uden at vi ved, hvor lang tid bygningen skal kunne holde, bliver beregningsmetoderne for klimabelastning lidt ligesom, når de blinde fortæller de døve om farverne.

Jo længere tid en bygning står, jo mindre vil dens "klimaaftryk" være. Især hvis vi kan få bygget i en kvalitet, så renoveringsomkostningerne bliver minimale i den fremadrettede drift af bygningen.  

Gunde Odgaard
Sekretariatschef, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT)

Aktører som Statens Byggeforskningsinstitut er så småt på vej med beregningsmodeller herfor, men ingen af dem tager for nuværende højde (nok) for kvalitet og holdbarhed. Det skyldes ikke ond vilje, men derimod, at vi ikke stiller egentlige holdbarhedskrav. I den eksisterende bygningsmasse er der heller ikke entydige svar herpå.

Men hvis ikke vi bygger i en kvalitet, så bygninger og anlæg kan stå ude om natten og i al slags vejr i rigtig, rigtig mange år, så er den væsentligste forudsætning for den grønne omstilling og for bæredygtigt byggeri egentligt obstrueret, inden vi er kommet i gang.

Jo længere tid en bygning står, jo mindre vil dens "klimaaftryk" være. Især hvis vi kan få bygget i en kvalitet, så renoveringsomkostningerne bliver minimale i den fremadrettede drift af bygningen.

Ældste bygninger er mest CO₂-neturale
Ud fra dén målestok er Korsbrødregården i Nyborg sandsynligvis den mest CO₂-neutrale bygning i Danmark, simpelthen fordi det er den ældst registrerede bygning, som vi har. Roskilde Domkirke og Jens Bangs Stenhus i Aalborg har også stået i rigtig mange år og tjent et formål og haft en funktionalitet. 

Eigtveds Pakhus på Asiatisk Plads i København er et eksempel på, hvordan en kvalitetsbygning kan omdannes til en anden funktion end den oprindelige. Mon de moderne pakhuse, der står langs motorvejene i dag, vil have samme funktionalitet, kvalitet og holdbarhed som forgangne tiders pakhuse?

De mest prisbillige almene boliger, som vi har i Danmark, er de grundmurede boliger fra 1920'erne og 30'erne. Det er de, fordi de er bygget i en ordentlig kvalitet af solide materialer, og fordi der i det almene byggeri ikke er et spekulativt motiv.

Det samme kan man ikke sige om nutidens private spekulationsbyggerier i vores større byer.