Fsb: Tingbjerg har selv arbejdet sig af ghettolisten – så drop udskamningen og afskaf listerne

Torsdag 1. december blev det offentliggjort, at Tingbjerg ikke længere figurerer på listen over omdannelsesområder – den tidligere ghettoliste. Det er en god nyhed, og den er velfortjent.
Det går nemlig godt i Tingbjerg. Bydelen er inde i en rivende udvikling. Siden 2014 har vi i de almene boligselskaber fsb og SAB sammen med vores beboere og Københavns Kommune sat ind på at gøre Tingbjerg til en grøn og bæredygtig bydel med plads til fællesskab og almene kvalitetsboliger i naturskønne omgivelser. Kort sagt, et sted folk gerne vil bo.
Den positive udvikling i Tingbjerg har intet med listerne at gøre. Udviklingen sker på grund af de visioner og den indsats, fsb gør sammen med beboerne og andre gode kræfter for at udvikle området gennem etableringer af fællesskaber, jobskabelse med mere.
Det arbejde har vi lavet lang tid før, at listerne overhovedet blev opfundet, og vi kommer til at fortsætte det lang tid efter, at de engang bliver afskaffet.
Den almene sektor arbejder selv for velfungerende boligområder
I fsb arbejder vi hver dag for at gøre vores områder endnu bedre, end de er i forvejen. Vi laver boligsocialt arbejde, stiller krav om lærlinge i vores byggerier og investerer massivt i grøn omstilling.
Konkret i Tingbjerg har vi skabt mange lommepengejobs og samarbejdet med skolen blandt andet til at løfte eleverne ved at tilbyde udskolingselever lønnet arbejde som læsemakkere for yngre elever.
Stigmatiseringen af de almene boligområder, og af de mennesker, der bor og er glade for at bo der, skal stoppes. Første skridt er at afskaffe de lister.
Mads Malik Knudsen
Formand, fsb
Ifølge skolelederen på Tingbjerg Skole er antallet af elever, som tager en ungdomsuddannelse og stadig går på den efter 15 måneder, steget fra omkring 68 procent til 89 procent. Det er ret sejt.
Alt det og mere til gør vi i et tæt samarbejde med de lokale beboere. Det ligger nemlig i vores dna, at beboernes stemme skal være med helt ind i maskinrummet, når vi udvikler.
Tingbjerg er ikke et enestående eksempel på, at vi i den almene sektor er dygtige til at skabe velfungerende boligområder.
Vi udvikler vores boligområder, hvor der er behov. Og vi gør det, uanset om et område er på en liste eller ej. Vi tror på, at vi løser udfordringer i vores boligområder gennem en aktiv og målrettet indsats støttet af et aktivt beboerdemokrati.
Stop udskamningen og afskaf ghettolisterne
Ghettolisterne er ikke vokset i vores baghave. Boligselskaberne og især beboerne kan ikke bruge de lister til noget som helst.
Lige fra starten har den almene sektor kæmpet imod, at gode boligområder via en liste udskammes, alene fordi der bor én kriminel for meget, eller fordi indtægterne ikke kan måle sig med dem i Nordsjælland.
Listerne stigmatiserer. Mange mennesker i almene boliger har haft – og har stadig – følelsen af at være andenrangsborgere, måske ligefrem uønskede og udstødte på grund af de lister.
Rigtig mange er glade for at bo i Tingbjerg, men som en lokal beboer har sagt: ”Det gør noget ved mennesker, når andre taler grimt om det sted, man er glad for at bo.”
Stigmatiseringen af de almene boligområder, og af de mennesker, der bor og er glade for at bo der, skal stoppes. Første skridt er at afskaffe de lister.
Til alle jer politikere, der har støttet parallelsamfundsloven, og til den kommende regering – erkend nu, at vi i den almene sektor er dygtige til at skabe positiv udvikling i vores boligområder uden de lister. Afskaf dem nu. Tak.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne

















