IDA: Energirenoveringer er gaven, der bliver ved med at give

Hvis vi skal indfri klimamålet om en 70 procents reduktion i 2030 og opnå klimaneutralitet i 2045, så skal vi rubbe neglene, hoppe i Kansasdragten og komme i gang med en målrettet og ambitiøs energieffektivisering af vores bygningsmasse. 

IDA's 'Klimasvar 2045' er IDA's bud på, hvordan Danmark kan møde sine klimamål i 2030 og blive et klimaneutralt land allerede i 2045. I klimasvaret fylder investeringer i bygningsrenovering meget. Det er den største investeringspost over de kommende 25 år.

Bygninger har en meget lang levetid – mange af de huse, som vi bor i og bruger til hverdag, blev bygget i en tid, hvor bygningsreglementer ikke stillede så høje krav til energiforbrug.

I processen mod en grøn omstilling af energisystemet kan det give økonomisk mening at sikre, at varmeforbruget i bestående bygninger reduceres.

For det koster altid penge og naturressourcer at udvikle og udbygge energisystemet. Reduktioner i varmebehov får vi igennem energirenovering.

Faktisk foreslår vi, at der i det danske samfund investeres 300 milliarder kroner over de kommende 25 år. Pengene kommer tilbage i form af besparelser på brændsler til at producere energi.

Denne investering skal selvfølgelig ikke ske med det samme. Det skal foregå, i takt med at husene har brug for renovering. Derfor mener vi, at tilskudsordninger og mulighed for at fratrække forskellige omkostninger skal fastholdes, så man som boligejer ved, at det er en mulighed, der kan bruges, når man under alle omstændigheder går i gang med en renovering.

Renovering giver bedre klimaregnskab end nybyggeri
En større opmærksomhed på vedligeholdelse af vores bygninger vil faktisk ikke bare give os huse med en højere værdi, men også huse med bedre indeklima og et lavere energiforbrug.

Vi er jo ikke energitosser i IDA. Derfor er vi jo ikke fortalere for, at alle huse uanset alder og kulturelværdi bare skal plastres til med energiruder og isoleringsplader. Men vi mener, at varmeforbruget i bygninger generelt skal reduceres med over halvanden procent per år.

Der er stadig masser af huse fra 70'erne og 80'erne, der burde blive renoveret, og hvor det er muligt at lave fornuftige energirenoveringer. Ligesom ældre huse også kan have glæde af en række forskellige tiltag.

Nu kunne man tænke – er det ikke det vigtigste at vores nye bygninger har et lavt energiforbrug? Det er vigtigt. Det ville være tosset, hvis vi byggede nye huse, der ikke var energioptimerede, men ikke nok med, at vi bor i vores huse i mange år, så er det faktisk også ud fra et klimamæssigt perspektiv en god idé at renovere.

Det bedste af det hele er faktisk, at hvis man ser på det store CO2-regnskab, hvor også materialernes indlejrede klimabelastning er med i regnestykket, så giver renovering fremfor nybyg et godt klimaregnskab.

Rambøll kunne i november 2020 i en sammenlignende undersøgelse vise, at klimabelastningen for renoverede kvadratmeter er mindre end for nybyggede.

Vores bygninger er altså helt centrale for, at Danmark når sine klimamål og klogt renoverede bygninger er gaven til den grønne omstilling, der bare bliver ved med at give – årti efter årti.