Debat

Kaare Dybvad: Storbyerne skal ikke være rigmandsenklaver, som lærere besøger i arbejdstiden

Med en faldende social mobilitet bliver én af de vigtigste opgaver for Indenrigs- og Boligministeriet at sikre større lighed på tværs af kommunegrænser, skriver Kaare Dybvad Bek (S).

Et opgør med fortællingen om, at fremtidens samfund skal centraliseres omkring storbyerne, vil være et godt sted at begynde, hvis vi skal vende udviklingen med faldende social mobilitet, mener Kaare Dybvad Bek (S).
Et opgør med fortællingen om, at fremtidens samfund skal centraliseres omkring storbyerne, vil være et godt sted at begynde, hvis vi skal vende udviklingen med faldende social mobilitet, mener Kaare Dybvad Bek (S).Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kaare Dybvad Bek
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et af de fornemmeste formål med det nye Indenrigs- og Boligministerium er at sikre den demokratiske grundtanke, at alle har lige muligheder, uanset hvor man vokser op, og hvilken baggrund man kommer fra.

Det handler om at sikre større lighed på tværs af kommunegrænserne – og om at sikre høj social mobilitet fra kyst til kyst.

Derfor har jeg fra første dag i ministerstolen fremhævet flere uddannelsesmuligheder rundt om i landet som et godt sted at starte. Borgernes frie og lige adgang til uddannelse er et kerneområde i den danske velfærdsstat.

Desværre er vi i de senere år slået ind på en negativ kurve, når det handler om social mobilitet: Alt imens toneangivende stemmer har talt højt og flot om overgangen til et videnssamfund, har vi været stille vidner til en udvikling, hvor vi nu i stigende grad kan forudsige børns fremtid ved at se på deres forældre.

Sådan skal det ikke være i et land som Danmark, hvor vi bryster os af et gratis uddannelsessystem, SU og andre velfærdsordninger. Det er en udvikling, som vi skal vende. Og som vi kan vende.

Temadebat

Hvordan får vi gavn af sammenlægningen af Indenrigs- og Boligministeriet?
Statsminister Mette Frederiksen (S) har oprettet Indenrigs- og Boligministeriet for at "styrke og videreudvikle regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark".

Indenrigsområdet, planområdet og sager vedrørende regional- og landdistrikterne, som enten hørte under Socialministeriet eller Erhvervsministeriet, rykker over til det nye ministerium, som indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) skal lede. 

Men mange tiltag, som skal til for at decentralisere, ligger inden for ressortområderne for uddannelse, erhverv, beskæftigelse og transport.

Kaare Dybvad har til Altinget sagt, at han langt hen ad vejen ser sin rolle som ny indenrigs- og boligminister som koordinerende i forhold til den store decentraliseringsdagsorden. 

Men hvad kan ministeren bruge sit eget område til? Hvordan kan boligpolitikken bedst understøtte regeringens ambition om bedre sammenhæng mellem land og by og udvikling af landområderne? Og hvordan bør regeringen gå til opgave med at decentralisere? 

Her er deltagerne:

  • Ali Aminali, bestyrelsesmedlem, Center for Boligsocial Udvikling
  • Bent Madsen, direktør, BL – Danmarks Almene Boliger
  • Curt Liliegreen, direktør, Boligøkonomisk Videncenter
  • Dorthe Winther, formand, Danske Småøer
  • Egon Noe, professor og centerleder, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet
  • Kaare Dybvad (S), indenrigs- og boligminister og medlem af Folketinget
  • Leon Sebbelin (R), formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg og borgmester i Rebild Kommune
  • Marie Stærke (S), borgmester, Køge Kommune
  • Samira Nawa (R), boligordfører og medlem af Folketinget
  • Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
  • Søren Egge Rasmussen (EL), boligordfører og medlem af Folketinget
  • Tonni Hansen (SF), borgmester, Langeland Kommune.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I fremskridtets navn
Vi kan begynde med et opgør med fortællingen om, at fremtidens samfund skal centraliseres omkring storbyerne.

Det er en fortælling, som har sat ganske betydelige spor på landkortet, og som snarere har bidraget til at afvikle frem for at udvikle de egne af landet, der tilfældigvis har ligget uden for de store byer.

I fremskridtets navn har man lukket skoler, sygehuse og politistationer – og dermed helt glemt, at næsten hver anden dansker bor uden for de større byer.

Selvfølgelig skal alle danskere have adgang til et højt velfærdsniveau, uanset hvor i landet de bosætter sig. Mange mennesker er glade for at bo et sted, hvor naturen er tæt på.

Men de er knap så glade for, at vejen til nærmeste uddannelsesinstitution eller arbejdsplads bliver længere og længere. Det kan jeg godt forstå. Det er med til at skævvride vores samfund.

Og det er på den baggrund, at jeg har valgt at kalde mig "minister for nærhed," for det er i høj grad dét, der bliver min hovedopgave: At tage et opgør med centralisering per automatik og føre velfærden tilbage til alle danskere.

Regeringen har allerede taget det første skridt og sikret en solid og retfærdig udligningsreform, der har skabt grobund for et Danmark i bedre balance. Det arbejde skal jeg føre videre.

De største danske byer skal ikke kun være rigmandsenklaver, som sygeplejersker, lærere og buschauffører kan besøge i arbejdstiden. De skal være for alle

Kaare Dybvad Bek (S)
Indenrigs- og boligminister

Byer skal ikke være rigmandsenklaver
Men til min opgave som indenrigs- og boligminister hører også at værne om livet i de største danske byer.

Det handler ikke mindst om at sørge for, at storbyerne kommer til at afspejle befolkningssammensætningen i resten af landet. I storbyen skal vi mødes på tværs af økonomiske, sociale og etniske skel.

Jeg tror på, at vi får et mere tillidsbaseret og solidarisk velfærdssamfund, når vi møder hinanden over køledisken som ligeværdige borgere.

De største danske byer skal ikke kun være rigmandsenklaver, som sygeplejersker, lærere og buschauffører kan besøge i arbejdstiden. De skal være for alle.

Derfor ønsker regeringen blandt andet, at kommunerne skal kunne stille krav om 33 procent almene boliger i nye lokalplaner, så mennesker med helt almindelige indtægter har råd til at bo, hvor de arbejder.

Der bør ikke være forskel på, om man som dansker vælger at bo i byen eller på landet. Danmark skal have stærke pulserende storbyer, men også levende landdistrikter.

Vi skal have et land i balance – for ja, Danmark er for lille til store forskelle.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00