Debat

KAB boligselskaber: Problemet med hjemløshed løses ikke alene med billige boliger

At finde betalbare boliger er et problem. Men for os er det ikke det eneste. En almen familiebolig er langt fra altid den optimale løsning. Hverken for den hjemløse eller de kommende naboer, skriver Bjørn Petersen, Iris Gausbo og John B. Sørensen.

En almen familiebolig er langt fra altid den optimale løsning. Hverken for den hjemløse eller de kommende naboer, skriver Bjørn Petersen, Iris Gausbo og John B. Sørensen.
En almen familiebolig er langt fra altid den optimale løsning. Hverken for den hjemløse eller de kommende naboer, skriver Bjørn Petersen, Iris Gausbo og John B. Sørensen.Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I vores optik er der ingen tvivl om, at hjemløshed er et stort problem, og vi hilser en reform velkommen.

Kigger vi på København, hvor de tre boligorganisationer, vi repræsenterer, tilsammen har knap 26.000 boliger, er der ifølge VIVE’s seneste hjemløseoptælling 1.370 hjemløse. Medborgere uden det mest basale: Et hjem der kan danne ramme om et trygt liv. Det kan og skal vi ikke acceptere. Og vi er klar over, at betalingsevnen hos denne gruppe er lav.

Den almene sektor er en naturlig del af løsningen på denne udfordring, for det er hertil, kommunen kan anvise sine borgere. I Københavns Kommune råder de med den nuværende anvisningsaftale over 33 procent af de ledige, almene boliger.

Temadebat

Hvordan bliver hjemløsereformen en succes?

Det er hovedspørgsmålet i en ny temadebat på Altinget By og Bolig. I de kommende uger har inviteret aktører til at debattere, hvordan man skaber de rigtige rammer for, at hjemløsereformen bliver en succes. Hvad skal kommunerne gøre? Kan den private boligmasse aktiveres? Og er der andre oversete løsninger eller udfordringer?

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected].

 

Boliger, der ofte er billigere end tilsvarende private lejeboliger. I mange almene boliger er huslejen alligevel for høj for målgruppen, og kommunen anviser derfor ikke til dem.

Vores egne tal viser, at vi i 2018 havde 9.354 boliger med en husleje på maksimalt 5000 kroner i København. I 2023 er antallet 7.944. Et fald på godt 15 procent.

Så ja, at finde betalbare boliger er et problem.

Men for os er det ikke det eneste. En almen familiebolig er langt fra altid den optimale løsning. Hverken for den hjemløse eller de kommende naboer.

I de boligafdelinger, hvor vi har billige boliger til rådighed, udnytter kommunen anvisningsretten til fulde. Og der skeles sjældent til, hvad det betyder for den samlede beboersammensætning i boligafdelingen.

Da der samtidigt er få af de anviste, der fraflytter, akkumulerer antallet af anviste borgere, der ofte har komplicerede udfordringer med i flyttekasserne. Ikke mindst når det gælder hjemløse.

Ifølge VIVE’s rapport om hjemløshed i Danmark fra 2022 har 62 procent af hjemløse i Danmark en psykisk sygdom og 66 procent er afhængige af rusmidler. 42 procent har begge udfordringer, og kun 15 procent har ingen af dem.

Det er tal, der tydeligt viser, at manglende tag over hovedet kun er én side af problemet.

Behov for flere 'skæve' boliger
Vi både kan og vil rumme et bredt spektrum af borgere i den almene sektor. Også de udsatte. Og det gør vi; det er en del af vores DNA.

Men dels skal der være en sund balance i beboersammensætningen; det kræver et flertal af ressourcestærke beboere, der kan løfte og integrere de udsatte borgere.

Nogle borgere har ganske enkelt ikke den nødvendige bo-evne. Vi kan i flæng nævne massivt hærværk, (døds)trusler, forfølgelse, overfald og salg af narko som nogle af de problemer, der følger med anvisningen af ikke bo-parate borgere.

En helt uacceptabel adfærd, som de øvrige beboere naturligvis ikke skal leve med at have som nabo. Det kræver professionel støtte, som vi alt for ofte kigger langt efter i dag.

Nogle borgere har ganske enkelt ikke den nødvendige bo-evne

Bjørn Petersen, Iris Gausbo og John B. Sørensen

Ganske vist kan kommunen tilbyde bostøtte til boliganviste borgere, men den er frivillig for borgeren at modtage, og tit oplever vi, at den bliver afvist. Så sker der ikke mere, og problemet er helt og holdent naboernes.

Den problemstilling sætter en beboervalgt forperson ord på i denne artikel.

Læs også

Vi står overfor en udfordring, der desværre ikke løses over natten.

Men et højere socialfagligt fokus i den kommunale anvisning – bedre fordeling af anviste borgere mellem boligafdelingerne, bedre vurdering af bo-evnen og en opgradering af bostøtten – vil være et stort skridt på vejen.

Derudover skal vi selvfølgelig have flere egnede boliger til hjemløse. For eksempel såkaldt skæve boliger, der netop er målrettet hjemløse og har en social vicevært tilknyttet. Det er en boform, der kan være en permanent løsning eller en overgang til en almindelig bolig.

Københavns Kommune råder i dag over 77 skæve boliger. Alle 77 tilhører de tre boligorganisationer, vi repræsenterer, og vi står gerne til rådighed for at opføre flere. Det kan faktisk kun gå for langsomt. Af respekt for de almene beboere, men bestemt også af respekt for de hjemløse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Iris Gausbo

Formand, Boligforeningen 3B
Pædagog

Bjørn Petersen

Formand, AKB København, bestyrelsesmedlem, KAB
B.A., B.S. (Københavns Uni.)

John Bøgelund Sørensen

Formand, SAB
sagsbehandler (Københavns Kommune)

0:000:00