KAB: De udsatte boligområder svigtes i boligaftalen

Af Jens Elmelund
Administrerende direktør, KAB og næstformand, Landbyggefondens bestyrelse

Jeg er principielt enig med boligminister Kaare Dybvad Bek (S) i, at sociale problemer i udsatte boligområder bør løses ved fælles hjælp af hele samfundet og ikke med støtte fra Landsbyggefonden (LBF). 

Midler i Landbyggefonden kommer fra de almene beboere, og ved at bruge dem til at finansiere de boligsociale indsatser løser man udfordringerne ved at fodre hunden med sin egen hale, så at sige.

Derfor er det en opgave, lejerne og boligorganisationerne gennem mange år har påtaget sig mere af nød end af lyst.

Det er rimeligt, at kommunerne og staten tager et ansvar – også økonomisk. Men kommer det til at ske? Næppe.

Kommunerne tager ikke over
Boligministeren fremhævede i en debat i P1 Morgen onsdag den 23. september, at kommuner med udsatte boligområder har fået tilført 90 millioner kroner via den kommunale udligningsreform. Disse midler kan anvendes til fortsætte de boligsociale og kriminalitetsforebyggende indsatser.

Den økonomiske krise, covid-19 kan medføre, kan – kombineret med at der skrues ned for de boligsociale indsatser – betyde, at boligområder, der var i fremgang, faktisk går tilbage.  

Jens Elmelund
Administrerende direktør, KAB og næstformand, Landbyggefondens bestyrelse

Men de skal ikke.

En rundspørge foretaget af BL – Danmarks Almene Boliger viser, at kun fem af de 90 millioner kroner går til boligsociale indsatser i kommunerne.

Derfor risikerer vi nu at tabe mange års boligsociale indsatser på gulvet. Og at flere boligområder dukker op på den såkaldte ghettoliste.

De forebyggende indsatser forsvinder
Den økonomiske krise, covid-19 kan medføre, kan – kombineret med at der skrues ned for de boligsociale indsatser – betyde, at boligområder, der var i fremgang, faktisk går tilbage.

Med den manglende støtte må vi koncentrere indsatserne i de hårdest belastede boligområder. De områder, der allerede er på ghettolisten. I de boligområder, der ligger lige under listen, må vi drosle kraftigt ned eller helt stoppe arbejdet.

Det er problematisk, at man skærer så drastisk ned på det boligsociale arbejde i områder, hvor utallige, eksterne evalueringer har givet klar evidens for, at det virker. For formålet er vel at forhindre, at de ikke kommer på listen? Så skal man netop sørge for forebyggende indsatser.