KAB: Regeringens udspil fastholder status quo for udsatte boligområder

Regeringens nye boligudspil ligger helt i forlængelse af Parallelsamfundspakken fra 2018, hvor ikke-vestlig baggrund blev det afgørende kriterie for, om et boligområde blev defineret som ghetto/hård ghetto med de konsekvenser, som det har – og har haft.

Regeringen ønsker med sit nye udspil at forebygge flere "parallelsamfund". Det skal blandt andet ske gennem en række "forebyggelsesområder". Det er 58 nye områder med over 1.000 beboere, hvoraf over 30 procent har en ikke-vestlig baggrund. Regeringens ambition er, at der ikke er flere af sådanne boligområder i 2030.

Begrænsningen af tilflytningen for socialt udsatte borgere til yderligere 58 boligområder med 110.000 beboere i og omkring de store byer risikerer at føre til en yderligere stigning i social eksport fra de store byer til udkantskommunerne

Jens Elmelund
Direktør, KAB

I KAB ser vi umiddelbart to store udfordringer ved det nye mål og de nye forebyggelsesområder. For det første risikerer det store fokus på etnicitet som hovedproblem helt at skygge for de mange sociale udfordringer, der er blandt mange beboere i den almene sektor. En vigtig pointe er nemlig, at de almene beboere af ikke-vestlig herkomst ikke er mere udfordret end de etnisk danske almene beboere.

Især ser man en tendens til, at de yngre generationer af ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder – altså efterkommerne, som er født og opvokset i Danmark – både uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt "stormer frem" sammenlignet med forældregenerationen, og at denne generation faktisk er bedre til at bryde den sociale arv end etnisk danske unge. Det gælder både inden for og uden for den almene sektor.

Derfor er der også store gevinster både for den enkelte og for samfundet ved i stedet at sætte fokus på at investere i menneskene. I uddannelsesniveau – og i den mentale og fysiske sundhed.

For det andet må man ikke sortere mennesker efter etnicitet. Regeringens primære måde at opfylde 2030-målsætningen bliver da også at sortere efter sociale kriterier. I form af fleksibel udlejning og i form af kommunal anvisning.

Regeringen bemærker således selv i udspillet, at det kan blive svært at opfylde den ambitiøse 2030-målsætning: "Initiativerne som er præsenteret ovenfor kan ikke i sig selv sikre, at andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere falder i de store almene boligområder".

Risiko for markant etnisk flytning fra områderne
Udfordringen ved at bruge de mere indirekte udlejningsinstrumenter kan i stedet vise sig at få store utilsigtede konsekvenser.

For det første risikerer begrænsningen af tilflytningen for socialt udsatte borgere til yderligere 58 boligområder med 110.000 beboere i og omkring de store byer at føre til en yderligere stigning i social eksport fra de store byer til udkantskommunerne. Altså en øgning af den sociale segregering i Danmark som helhed.

Den bedste vej til bedre integration er at styrke vores mange socialt udsatte beboeres uddannelses- og sundhedsmæssige kompetencer

Jens Elmelund
Direktør, KAB

For at modvirke det skal der som minimum – og især i hovedstadskommunerne – bygges flere almene boliger, herunder også meget gerne flere af de såkaldte "basalboliger" med lav husleje og målrettet socialt udsatte borgere.

For det andet tager udspillet ikke højde for de store geografiske og kommunale udsving. Således er andelen af almene beboere med ikke-vestlig herkomst i hovedstadsområdet allerede i gennemsnit cirka 30 procent, og i både Københavns Kommune og i Høje Taastrup Kommune er den gennemsnitlige andel cirka 40 procent.

Endelig er der stor risiko for, at der inden for de enkelte kommuner i hovedstaden vil ske en markant etnisk flytning fra de store almene boligområder med over 1.000 beboere til de mindre områder. Målsætningen omfatter nemlig kun de store boligområder. Det bliver derfor også en utrolig vigtig opgave at tænke hele anvisningen mere grundigt og sammenhængende igennem – også på tværs af kommunegrænserne.

Flyt kompetencer – ikke mennesker
Det er KAB's helt klare opfattelse, at den bedste vej til bedre integration er at styrke vores mange socialt udsatte beboeres uddannelses- og sundhedsmæssige kompetencer.

Kompetencer, der i langt højere grad vil øge chancerne for, at de kan mestre deres egen livssituation og udfolde deres ressourcer. Det vil være afgørende for, at vi kan mødes på kryds og tværs af både etniske og sociale skel. I boligområderne og på arbejdspladserne.

Lad os flytte kompetencer – ikke mennesker.