Debat

Konstruktørforeningen: Bedre kompetencer og processer er afgørende for klimavenlig renovering

Der er meget CO2 at spare ved at renovere og genbruge byggematerialer. Men det kræver, at både processer og kompetencer i byggeriet forbedres, skriver Kirsten Nielsen.

Især rådgivere og entreprenører skal have de rette kompetencer for at kunne planlægge og gennemføre en renovering, skriver Kirsten Nielsen. 
Især rådgivere og entreprenører skal have de rette kompetencer for at kunne planlægge og gennemføre en renovering, skriver Kirsten Nielsen. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Kirsten Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Konstruktørforeningen er meget tilfredse med regeringens bæredygtighedsstrategi, især fordi den også har fokus på renovering af den eksisterende bygningsmasse.

Men skal alle potentielle frugter høstes, skal vi både højne kompetencerne i byggeriet – fra nedrivning og genanvendelse af byggematerialer til projektering, udførelse og drift af byggeriet – og optimere projekterings- og byggeprocessen, så vi altid inddrager den nyeste viden og planlægger ud fra den bedste logistik for hermed at spare flest mulige ressourcer, tid og penge.

Uanset om det handler om nybyggeri eller renovering, stiller grøn omstilling krav til nye discipliner og kompetencer for alle led i værdikæden – rådgivere, bygherrer, entreprenører og leverandører – gennem hele byggeriets levetid.

Renoveringer er i de fleste tilfælde en mere kompleks og vanskelig opgave at udføre end nybyggeri, da planlægning og processer er mindre lineære og derfor skal tilrettelægges på en anden måde – især hvis renoveringerne skal bidrage optimalt til en lavere CO2-belastning fra byggeriet.

Temadebat

Kan renovering være genvejen til grønnere bygninger?
Da Danmark i foråret fik en strategi for bæredygtigt byggeri, løb det nye loft over CO2-udledningen fra nybyggeriet med store dele af opmærksomheden.

Loftet skal sikre, at der fra 2023 gennemføres grundige analyser af såvel materialeforbrug, anlægsfase og energieffektivitet i hele bygningernes levetid, når der opføres nybyggeri, og loftet blev af både industrien og partierne beskrevet i rosende vendinger.

Men manglede strategien et uforløst, grønt potentiale i renovering, genanvendelse og energieffektiviseringer af de bygninger, der allerede er blevet opført? Hvordan kan potentiale i så fald bedst udnyttes? Hvad står i vejen for, at det bliver realiseret? Og hvem har ansvaret?

Altinget giver i en temadebat ordet til fagfolk, interessenter og politikere og spørger, om renovering kan være en genvej til den grønne omstilling af bygningsmassen.

Her er deltagerne:

  • Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent, Concito
  • Gunde Odgaard, sekretariatschef, BAT-Kartellet
  • Henrik Garver, direktør, Foreningen Rådgivende Ingeniører (FRI)
  • Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen
  • Katrine Bjerre Milling Eriksen, direktør, Synergi
  • Kirsten Nielsen, formand, Konstruktørforeningen
  • Lars Køhler, byggeri-, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
  • Laila Kildesgaard, direktør, KL
  • Thomas Damkjær Petersen, formand, IDA
  • Torben Liborius, underdirektør, DI Dansk Byggeri.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Styr på sortering af byggeaffald

For at sikre mere genbrug og genanvendelse skal vi for eksempel minimere materialespild og have styr på sortering af affald, hvor alle materialer og bygningsdele screenes for farlige stoffer, hvilket også afføder, at man har fokus på et sundt arbejdsmiljø, da det er afgørende for, om materialerne overhovedet kan genanvendes.

Dertil kommer, at der generelt skal sættes mere tid og honorar af til projektering af en renovering, blandt andet fordi man skal foretage en del forundersøgelser for at få den nødvendige viden om byggeriet, før byggearbejdet kan sættes i gang.

Derfor er både planlægning og helhedsvurdering en forudsætning for at opnå en klimagevinst ved renovering. Men før man kan tage en endelig beslutning, skal man vurdere alle omkostninger både med hensyn til miljø, klima, funktion (for eksempel med hensyn til indretning, installationer og materialekvalitet) og økonomi.

Vigtigt med viden om byggeriets processer

Især rådgivere og entreprenører skal have de rette kompetencer for at kunne planlægge og gennemføre en renovering. For eksempel skal de have viden om byggetekniske konstruktionsprincipper, materialeegenskaber og byggestyring for at kunne optimere byggeriets processer.

For at understøtte kravene til den grønne omstilling skal rådgiverne også kunne anvende digitale beregningsprogrammer som for eksempel LCAbyg og LCCbyg (der blandt andet beregner materialers livscyklus og totaløkonomi) – og gerne også kunne videreudvikle dem, så de i endnu højere grad kan dokumentere materialernes værdistrømme og deres betydning i forhold til CO2-belastning.

Det er også vigtigt, at der konstant udvikles på både løsninger og processer. Der er allerede flere gode samarbejder i gang i branchen for at understøtte den nødvendige kompetenceudvikling og videndeling – for eksempel We Build Denmark, Circle House Lab, Circular Build Forum og VCØB – Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet.

Jeg kan også fremhæve et initiativ fra Realdania og Innovationsfonden, der støtter to konsortier med repræsentanter fra byggebranchen og forskningsmiljøet, som henholdsvis skal udvikle en materialebank for byggeressourcer og et nyt system, der skal klassificere genbrugsmaterialer til byggeriet, så det bliver lige så nemt og sikkert at vælge genbrugsmaterialer som nye materialer. 

Øget samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af branchen skal desuden understøttes af flere bevillinger til forskning og udviklingsprojekter i byggeriet.

Det offentlige skal gå forrest

Udover optimering af byggeprocesser og fagkompetencer skal det offentlige gå forrest med at sætte renoveringer i gang.

Der er nemlig et stort potentiale i de offentlige byggerier, hvor forsøgsprojekter kan være med til at afprøve løsninger, dele erfaringer og inddrage de involverede parter i nye samarbejdsformer og procesoptimering. 

Hvis vi får højnet niveauet af fagkompetencer, optimeret vores byggeprocesser, styrket videndeling på tværs af byggebranche, forsknings- og uddannelsesmiljøer og får flere offentlige bygninger som "demonstrationsprojekter", er jeg overbevist om, at vi snart kan plukke mange lavt hængende frugter, der mærkbart vil formindske byggeriets klimaftryk.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00