Landdistriktsforeninger: Politikerne prædiker decentralisering, men udnytter ikke EU's lokale aktionsgrupper

Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Klaus Hansen Petersen og Mads Randbøll Wolff
Hhv. sekretariatsleder, LAG Bornholm og formand, Bornholmske Borgerforeningers Samvirke (BBS)
Skiftende regeringer og Folketinget har i mange år talt om, at de vil gøre noget for et Danmark i balance og landdistriktsudviklingen. Men med de seneste relevante udspil – regeringens landdistriktsudspil og den grønne trepart – har man behændigt kommet uden om et af de bedst egnede instrumenter til at skabe forankring, ejerskab og accept, nemlig LAG-ordningen.
LAG-ordningen er i stedet løbende blevet udhulet gennem manglende indeksregulering i over 15 år og en gradvis besværliggørelse af administrationen, hvilket efterhånden udelukker mindre aktører for at kunne komme i nærheden af at søge midler.
Der, hvor man kunne fremme investeringerne i små og lokale initiativer med stor betydning for sammenhængskraften, den bæredygtige udvikling og et Danmark i balance, vælger man at centralisere midlerne og beslutningskompetencen, og dermed ses der bort fra det store engagement, som er i de i alt 27 lokale aktionsgrupper (LAG), der er rundt omkring i landet.
Investeringer fremfor kompensation
OECD har siden starten af dette årtusinde arbejdet med spørgsmålet om landdistriktspolitik i medlemslandene i deres arbejdsgruppe for territoriel policy.
Her konstaterede de allerede i starten af årtusindet, at OECD landenes landdistriktspolitik er baseret på et kompensationsparadigme.
Et paradigme, hvor landdistrikterne kompenseres gennem projektmidler for at dække over vigende økonomisk aktivitet.
Men de arbejdede også med udvikling af forslag til et alternativt paradigme og foreslog således, at man skulle arbejde med at udvikle et nyt paradigme, et investeringsparadigme, hvor der investeres i landlanddistrikternes potentialer og ressourcer, og dermed skifter fokus fra afvikling til udvikling.
Vi ser meget gerne, at man skifter kurs fra den nuværende kompensationstilgang til en tilgang med udvikling for øje gennem investering i landdistrikternes potentiale og lokale ressourcer samt frigørelse af de lokale potentialer til gavn for hele landet og et Danmark i balance.
Men det er desværre ikke en kursændring, som vi kan få øje på. I Finansloven for 2024 blev der til LAG-ordningen afsat 93 millioner kroner til hver af årene 2024-27. Ordningen er ikke blevet indeksreguleret siden 2009. Det betyder at støttekraften i LAG-ordningen stille og roligt år for år udhules.
Med regeringens finanslovsforslag for 2025 er det politisk besluttet at gennemføre et prioriteret opgavebortfald, der skal reducere antallet af administrative stillinger i staten. Og igen ser vi, at pilen peger på yderligere en reduktion i muligheder for at sikre investeringer i landdistrikternes potentiale.
Vigtig lokal aktør
En mulig konsekvens af det prioriterede opgavebortfald kan meget vel blive, at man for at spare knap to årsværk i styrelsen omplacerer midlerne fra den særlige fiskeri-LAG (NFLAG) til landdistriktsprogrammets centrale del.
Her kan kun støttes almennyttige projekter og ikke erhvervsprojekter, ligesom den samlede ramme for at støtte projekter med lokal forandring dermed reduceres relativt meget.
Man får den triste tanke, at hvis man havde mulighed for at afskaffe den lokale forankring også i LAG-ordningen, og dermed gøre landdistriktsstøtten 100 procent centralistisk, ville man ikke betænke sig på at gøre det.
Klaus Hansen Petersen og Mads Randbøll Wolff
Hhv. Sekretariatsleder, LAG Bornholm og formand, BBS
Det samme har vi set med NFLAG-puljen. Selvom det er et relativt lille program på 16 millioner kroner, har det en stor betydning for den fortsatte omstilling i de tidligere fiskeriafhængige lokalsamfund i Danmark.
Når det samtidig er målet med regeringens landdistriktspolitiske udspil, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne, undrer vi os såre over, at man ikke ønsker at fremme og styrke det lokale engagement gennem de lokale aktionsgrupper.
En aktiv landdistriktspolitik er mere end forenkling af planloven og markedsføring overfor turisterne. Det forudsætter, at idéerne er forankret lokalt både økonomisk, socialt og kulturelt. Eller som Egon Noe fra Center for Landdistriktsforskning har formuleret det: "Der er stor forskel på at placere en investering lokalt og at investere i det lokale".
Et middel til at forløse de lokale potentialer kan ske gennem en styrkelse af LAG-ordningen i Danmark ved at samtænke administrationen for flere puljer. Såkaldt multifunding, der allerede med stor succes er implementeret i Estland, Frankrig og Slovenien, hvor LAG agerer som lokal aktør for multifunding.
Ligeledes kunne man i Danmark udpege og anvende LAG som lokal aktør for administration af en mindre del af regional- eller socialfondsmidler på eksempelvis fem til ti procent af den økonomiske ramme.
Centraliseringsbølgen rammer landdistrikterne
Mange SMV'er oplever, at afstanden til de midler, der administreres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, er blevet for stor, og at puljen kun er tilgængelig for store aktører, der i forvejen har et stort administrativt set-up, og dermed misses mange muligheder for at investere i de lokale potentialer
Man får den triste tanke, at hvis man havde mulighed for at afskaffe den lokale forankring også i LAG-ordningen, og dermed gøre landdistriktsstøtten 100 procent centralistisk, ville man ikke betænke sig på at gøre det.
Det sker samtidig med, at flere europæiske lande går den modsatte vej og samtænker brugen af Leader-metoden udover det, der er obligatorisk til multifunding med andre EU baserede støtteordninger for landdistrikter – for eksempel gennem regional- og socialfondspuljerne.
Vi anbefaler derfor en ny tilgang, hvor LAG-ordningen styrkes med henblik på at øge investeringsmulighederne i de lokale potentialer, og at man aktivt forholder sig til, at LAG-ordningen meget vel kan være et positivt bidrag til at skabe opbakning, engagement og ejerskab for den grønne trepart og større anlægsprojekter, der skal fremme vedvarende energi, udvikling i fødevareproduktionen eller omstille havnearealerne til nye erhvervsmuligheder.
Artiklen var skrevet af
Klaus Hansen Petersen og Mads Randbøll Wolff
Hhv. sekretariatsleder, LAG Bornholm og formand, Bornholmske Borgerforeningers Samvirke (BBS)
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Helle Ib: Øget boligskat kan få S og venstrefløjen til at sluge Løkkes krav om skattelettelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Forskere: Internationale erfaringer viser, hvordan vi får livet tilbage i bymidten
- BL: Ældres boligforhold er afgørende for fremtidens velfærd
- Ejendomdanmark: Vi mangler boliger i de største byer, men gør det for svært at bygge flere
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne















