LLO kritiserer rapport fra udlejere: Boliger skal ikke være investeringer

INTERVIEW: Har vi glemt udlejernes perspektiv og vil det i sidste ende gå ud over lejerne? Nej, siger direktør for LLO. Problemet er, at investorerne har forventninger om alt for høje afkast ved ejendomsinvesteringer i forhold til andre investeringer.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Maria Neergaard Lorentsen

Udlejere stopper med at renovere, og over 100.000 boliger bliver til slum.

Flere rapporter fra danske udlejerorganisationer spår om lignende scenarier, hvis man fjerne eller ændrer den meget omtalte § 5, stk. 2, ifølge udlejerne.

Senest viser en rapport fra Danske Udlejere, at 94 procent af udlejerne ser ejendomme som en langtidsinvestering, og 88 procent svarer, at hvis man fjerner/ændrer § 5, stk. 2, vil de ikke længere istandsætte lejligheder i så høj grad.

Dokumentation

Paragraf 5, stk. 2, i boligreguleringsloven

Paragraffen blev indført i 1996 for at give lejere en billigere husleje og udlejere incitament til at renovere og lave gennemgribende forbedringer af ældre ejendomme, så det lejedes værdi bliver væsentligt forøget. Paragraffen tillader, at udlejer ved genudlejning kan regulere og hæve huslejen markant efter forbedringer af boligen i forbindelse med fraflytning. Udlejeren kan nemlig flytte huslejen ud af den restriktive boligreguleringslov og over i lejeloven. Det betyder, at boligen kan udlejes efter det lejedes værdi, der er markant højere. Det indebærer også kapitalfonde, som kan tjene stort på at opkøbe og renovere ejendomme. 

Kampen om paragraffen

Udenlandske investorer såsom kapitalfonden Blackstone har de seneste år gjort deres indtræden på det danske boligmarked, hvilket har været med til starte debatten om en afskaffelse eller ændring af paragraffen. De danske ejendomsvirksomheder og pensionskasser ejer dog stadig størstedelen af ejendommene.

Danmark bliver betragtet som et godt boligmarked for investorer på grund af den politiske og økonomiske stabilitet og det lave renteniveau. Risikoen for danske boligejere kan dog være huslejestigninger, der kan føre til, at lejere ikke har råd til at betale huslejeniveauet i større danske byer. Forklaringen på prisstigningerne er dog ikke blot juridisk, men også strukturel, eftersom befolkningstilvæksten betyder, at der bliver flere om buddet i de store byer, hvor mange står i kø for at finde en bolig, hvilket kan presse prisen i vejret.

Den 29. oktober fremlagde boligminister Kaare Dybvad konklusionen af en rapport, en nedsat ekspertgruppe var kommet frem til. Rapporten undersøgte blandt andet udenlandske investorers indvirkning på markedet og fremlagde fire scenarier til at ændre paragraffen.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00